Lolland Kommune

National Flagdag: Højtideligheder på Lolland til ære for udsendte og veteraner

Del

Lolland Kommune og de lollandske soldaterforeninger markerer for 11. år i træk den nationale flagdag for Danmarks udsendte og veteraner fredag den 5. september. Det sker med to offentlige højtideligheder i Nakskov og en efterfølgende reception for lokale veteraner og deres ledsagere.

Ceremoni ved Veteranstenen i Nakskov.
Igen i år bliver der holdt en ceremoni ved Veteranstenen i Nakskov den 5. september. Fotoet her er fra ceremonien i 2024.

Alle er velkomne til at deltage i ceremonien ved Veteranstenen på Jernbanepladsen i Nakskov kl. 17.00-17.30 og ved den efterfølgende udendørs andagt ved Amfiteatret på Nakskov Uddannelsescenter kl. 18.00-18.30. Efter de officielle højtideligheder er Lolland Kommunes veteraner med ledsagere inviteret til en lukket reception i kantinen på Nakskov Uddannelsescenter.

Flagdagen er en anledning til at vise, at vi værdsætter de mange mænd og kvinder, der på Danmarks vegne rejser ud til verdens brændpunkter for at gøre en forskel.

"Flagdagen minder os om den store indsats, som Danmarks udsendte har ydet på internationale missioner. Det er en bedrift, der kræver både mod og vilje til at sætte sin egen sikkerhed på spil. Netop derfor fortjener de vores dybeste respekt og taknemmelighed. Med flagdagen får vi som lokalsamfund mulighed for at vise, at vi aldrig glemmer deres bidrag og for at sige tak til nuværende og tidligere udsendte og ikke mindst deres familier, som mærker de personlige omkostninger i form af savn og bekymring.

Jeg vil gerne rette en stor tak til de lokale soldaterforeninger, fanebærere, frivillige og andre, der hvert år gør det muligt at skabe en værdig og stærk markering af dagen her på Lolland," siger viceborgmester i Lolland Kommune Henrik Jacobsen.

Program for flagdagen den 5. september 2025

16.30-16.50: Veteraner med ledsagere ankommer til Veteranstenen

16.55: Fanekommandoen ankommer fra Gåsetorvet til Veteranstenen

17.00 – Højtidelighed ved Veteranstenen, Jernbaneanlægget

  • Velkomst ved eskadrillechef kaptajn Hans Mouszynski
  • Fællessang
  • Tale ved viceborgmester Henrik Jacobsen
  • Fællessang
  • Kranselægning ved veteran Hans Pihl og viceborgmester Henrik Jacobsen

17.30: Fanekommando og veteraner marcherer til Amfiteatret ved Nakskov Uddannelsescenter (via Elvej og Blegen)

18.00 – Andagt ved Amfiteatret v. pilgrimspræst og sognepræst Charlotte Backhaus

  • Fællessang


18.30 – 20.00: Reception for veteraner i kantinen på Nakskov Uddannelsescenter, Søvej 6, Nakskov.

Om Flagdagen for Danmarks udsendte

Formålet med Flagdagen for Danmarks udsendte 5. september er at hædre de personer, der er - eller har været - udsendt på en mission af Danmark som led i Danmarks aktive internationale engagement på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget eller en minister. Flagdagen blev første gang afholdt i 2009 i København. Siden da har Flagdagen bredt sig til flere kommuner i landet. Lolland Kommune deltog første gang i markeringen af flagdagen i 2015.

Læs om Lolland Kommunes veteranindsats (lolland.dk)

Nøgleord

Kontakter

Henrik JacobsenViceborgmester, Lolland Kommune

Tlf:21 59 84 23

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye