Prognose: Dansk økonomi står stærkt trods global usikkerhed
19.8.2025 11:41:20 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Krige og Trumps toldtariffer skaber usikkerhed på de internationale markeder, men Danmark er godt rustet i de kommende år, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny prognose. Arbejdsmarkedet er i topform og forventes at stabilisere sig på det høje niveau, mens medicinalbranchen kommer til at spille en mindre rolle i væksten.

DANSK ØKONOMI
Der vil stadig være godt gang i beskæftigelsen i de kommende år, og Danmark kan se frem til normal vækst.
Det er hovedbudskabet i en ny prognose, fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Selvom medicinalbranchen er gået ned i gear, vil den indenlandske efterspørgsel medvirke til at holde væksten i BNP på 1,8 procent i år, 1,7 procent næste år, og 1,4 procent i 2027.
”Vi forventer, at Danmark fortsat vil have pæn BNP-vækst, men på et mere normalt niveau end sidste års 3,5 procent,” siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"De senere år har væksten primært været drevet af medicinalbranchen, men her synes festen at være stilnet af for nu. Til gengæld er der tegn til, at danskerne vil bruge flere penge, og det er med til at holde hånden under væksten," siger Frederik Olsen.
”Forbrugerne har relativt store opsparinger, og det er vores forventning, at de vil bruge flere af de penge nu, hvor renterne er faldet, og inflationen er under kontrol. Med højere privat forbrug og store offentlige investeringer i især forsvaret, forventer vi, at Danmark ser frem til moderat økonomisk vækst i de kommende år,” siger Frederik Olsen.
Den rekordhøje beskæftigelse, hvor flere end 3,2 millioner personer er i arbejde, er ifølge AE’s prognose ikke færdig med at vokse.
”Beskæftigelsen er buldret afsted og slår stadig rekorder. Vi forventer, at den fortsat vil stige, men i lavere gear end vi har set på det seneste. Samtidig ser det ud til, at det nuværende høje niveau er tæt på den nye normal,” siger Frederik Olsen.
”Den turbulens, vi har set på den globale scene med blandt andet skiftende toldtariffer og mulige sanktioner, gør det ekstraordinært svært at forudsige udviklingen i udlandet. Derfor har vi optegnet et par forskellige scenarier for udviklingen. Vores vurdering er dog, at Danmark grundlæggende står stærkt i den kommende tid,” siger Frederik Olsen.
Prognosens hovedtal
Tabellen viser den faktiske udvikling samt skøn i udvalgte hovedtal. Årene 2025-2027 er prognoseår, da data kun går frem til og med 1. kvartal 2025.
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
|
|
Opgjort |
Prognose |
|||
|
BNP-vækst |
3,5 pct. |
1,8 pct. |
1,7 pct. |
1,4 pct. |
|
Ændring i forbrugerprisindekset |
1,4 pct. |
1,7 pct. |
1,7 pct. |
1,7 pct. |
|
Ændring i beskæftigelsen |
21.400 pers. |
35.400 pers. |
14.000 pers. |
9.000 pers. |
|
Ændring i privat beskæftigelse |
16.000 pers. |
30.400 pers. |
10.500 pers. |
7.000 pers. |
|
Ændring i bruttoledigheden |
3.700 pers. |
0 pers. |
3.200 pers. |
3.200 pers. |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistik
Analysens hovedkonklusioner
- Arbejdsmarkedet er ved at normalisere sig på det nuværende høje niveau. Beskæftigelsen forventes at stige med 35.000 personer i 2025, 14.000 personer i 2026 og 9.000 personer i 2027. Samtidig forventes bruttoledigheden at stige svagt med nogle hundrede personer om måneden.
- Efter en vækst i BNP på 3,5 procent i 2024 forventes den at blive mere normal de kommende år. Det indebærer en forventet vækst på 1,8 procent i 2025, 1,7 procent i 2026 og 1,4 procent i 2027.
- Det private forbrug er begyndt at tage til efter en periode med lav aktivitet, og det forventes at vokse hurtigere de kommende år, hjulpet af stabil inflation og betydelige opsparinger i husholdningerne.
- Den indenlandske efterspørgsel forventes at være stærk, både som følge af det private forbrug, men også som følge af øgede offentlige investeringer og øget offentligt forbrug.
- Eksporten forventes at have mere normale vækstrater i forhold til de seneste år med usædvanligt høje vækstrater. Vi forventer fortsat vækst, men hvis handelskrigen eskalerer, vil det ændre sig.
Nøgleord
Kontakter
Frederik OlsenAnalytiker
Tlf:28 18 78 42fo@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Presseinvitation: Kom med til Ulighedens Topmøde 20269.4.2026 14:30:22 CEST | Presseinvitation
Pressen inviteres: På onsdag den 15. april samles cirka 100 samfundsaktører med interesse for ulighedens dynamikker til en konference med oplæg, interview og partilederdebat. Akkreditering sker ved mail til jk@ae.dk
Analyse: At fjerne flyafgiften sender 862 millioner kroner til udlændinge og københavnere21.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis afgiften på flyrejser bliver afskaffet, vil udlændinge og rejselystne københavnere få mest ud af det, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har foreslået at fjerne flyafgiften.
Se tallet for din kommune: At fjerne arveafgiften gavner især i København og Nordsjælland20.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Jyder får mindst ud af de milliarder af kroner, som Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier vil bruge på at fjerne arveafgiften, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Pengene sendes i høj grad til København og Nordsjælland.
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum