'Mavens hjerne' er på overarbejde, når vi har det skidt

Jo mere maven og hjernen går i takt, jo mere angst, depression og stress oplever vi. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

De fleste undersøgelser af sammenhængen mellem mave og hjerne kigger på tyktarmen og alle de bakterier, der bor der. Men nu har forskere i stedet sat fokus på selve maven – den har nemlig sit helt eget nervesystem, der konstant sender signaler op til hjernen.

Forskerne scannede hjernen på over 240 mennesker, samtidig med at de målte mavens elektriske aktivitet. Og så fandt de noget mærkeligt: De mennesker, hvis hjerne og mave var allermest i takt med hinanden, havde også flest problemer med stress, angst og dårligt humør.

"Det lyder måske bagvendt, men mavens forbindelse til hjernen kan faktisk blive for stærk, når vi er pressede," forklarer Leah Banellis, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Maven har sit eget liv

Maven er ikke bare en pose, der fordøjer mad. Den har faktisk sit helt eget nervesystem – derfor kalder forskerne den for "den anden hjerne". Hvert 20. sekund sender maven små elektriske signaler af sted, uanset om du lige har spist eller ej. Det lyder næsten som et hjerteslag, bare meget langsommere.

"Normalt tænker vi, at det er godt, når krop og hjerne snakker godt sammen. Men her ser det ud til, at når de bliver for gode venner, så er der noget galt," siger professor Micah Allen, der er en anden af studiets hovedforfattere.

Et overset område

Selvom maven er i direkte kontakt med hjernen gennem den store vagusnerve, har forskerne stort set ignoreret den. I stedet har de fokuseret på tyktarmen og alle de bakterier, der lever dernede.

"Det er faktisk ret vildt, at vi ikke har kigget mere på maven før. Vores resultater tyder på, at mavens rytme har meget at sige for, hvordan vi har det psykisk," siger Leah Banellis.

Forskerne understreger, at de ikke kan sige, om det er maven, der påvirker humøret, eller omvendt. Men de tror, at opdagelsen kan bruges til at måle folks mentale tilstand på en helt ny måde – uden at spørge dem om, hvordan de har det.

Hvad betyder det for behandling?

Hvis det viser sig, at maven og hjernens samarbejde kan bruges til at spotte psykiske problemer, åbner det for helt nye behandlingsmuligheder.

"Vi ved allerede, at medicin og mad kan påvirke mavens rytme. Måske kan vi en dag bruge det til at hjælpe folk på en mere målrettet måde – ved at kigge på, hvordan deres krop og hjerne arbejder sammen, ikke kun på, hvad de fortæller os," siger Micah Allen.

Nu vil forskerne teste deres teori på mennesker, der allerede har psykiske problemer.

De vil finde ud af, om mavens signaler kan forudsige, hvilken behandling der virker bedst, eller om den kan advare, hvis nogen er på vej ned i en depression.

"Vi er kun lige begyndt at forstå, hvordan kroppens indre ur påvirker vores sind. Men det her er i hvert fald et skridt i den rigtige retning," siger Leah Banellis.

Bag om forskningsresultatet 

Studietype: Tværsnitsundersøgelse af human hjerneafbildning ved hjælp af fMRI og elektrogastrografi

Ekstern finansiering: Lundbeckfonden

Link til videnskabelig artikel: https://www.nature.com/articles/s44220-025-00468-6