Forskere afliver fordom: Arvelighed forklarer kun en del af psykisk sygdom

Det er en udbredt antagelse, at psykisk sygdom ’løber i familien’. Og det er sandt, at arvelighed spiller en rolle.

Men i virkeligheden rammer langt de fleste tilfælde af fx skizofreni, bipolar lidelse, depression og borderline personlighedsforstyrrelse personer, der ikke har nogen kendt arvelig disposition.

Det viser en stor, ny undersøgelse fra forskere på Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lancet Psychiatry.

Studiet bygger på data fra over 3 millioner danskere, og forskerne håber, at det kan være med til at fjerne bekymringer og nedbryde stigmatisering.

”Typisk er man mest bekymret for det, man ser blandt nære pårørende. De færreste går rundt og er bekymrede for at blive ramt af skizofreni, medmindre de har en slægtning med sygdommen. Men undersøgelsen viser helt tydeligt, at vi alle har en risiko for at blive ramt af psykisk sygdom,” siger professor Carsten Bøcker Pedersen, som sammen med professor Esben Agerbo er hovedforfattere bag studiet.

”89 pct. af de mennesker, der bliver ramt af skizofreni, har ingen fortilfælde blandt nære slægtninge. Det er altså langt fra kun noget, der forekommer i berørte familier,” siger han.

Samme mønster ses ved fx depression: 60 pct. af alle, som får en depression, har ingen slægtninge med sygdommen.

Hvad betyder min mors sygdom for mig?

Studiet rejser et spørgsmål: Hvis hovedparten af psykiske sygdomme opstår blandt personer, der ikke har en slægtning med samme sygdom - hvordan opstår de så?

Det kan forskerne ikke svare præcist på.

”Psykiske lidelser er arvelige, men de er også meget polygene. De skyldes ofte mange små variationer, og ikke ét enkelt ’sygdomsgen’. Derudover spiller miljø og tilfældigheder også en rolle,” forklarer professor Esben Agerbo.

”Men undersøgelsen er banebrydende, fordi den beskriver den absolutte risiko - altså hvor mange ud af 100 personer der får en bestemt psykisk lidelse i løbet af livet. Dermed kan den fungere som et atlas, hvor man som individ kan finde ud af: Hvad betyder det statistisk set for mig, at min mor har haft en psykisk sygdom?,” siger han.

Forskerne håber, at tallene kan være med til at nuancere fortællingen for familier, der er ramt af sygdomme med en kendt høj arvelighed - som skizofreni.

”Hvis din far eller søster er ramt af skizofreni, betyder det ikke, at du nødvendigvis får sygdommen. Faktisk viser studiet, at 92 pct. der har en førstegangs-slægtning med skizofreni, ikke selv bliver ramt,” siger Carsten Bøcker Pedersen.

Så samtidig med at studiet understøtter, at arvelighed er en faktor, så viser det endnu tydeligere, at genetik er uforudsigelig og kompleks, fortæller han:

”Hvis du har en forælder eller søskende, der har haft en depression, er din risiko for at få depression ca. 15 pct. – mens din risiko er under 5 pct., hvis du ikke har nogen nære slægtninge med depression. Men det betyder også, at du har 85 pct. chance for ikke at blive ramt af sygdommen, selv om den optræder i din nærmeste familie. Det er et vigtigt budskab.”

Kigger i gamle kirkebøger

Forskerne har anvendt danske registre til at sammenkoble personer og deres psykiske lidelser på tværs af generationer. Studiet omfatter CPR-registret, Multigenerationsregistret, det Psykiatriske Centrale Forskningsregister og Landspatientregistret.

Alle der har fået en diagnose i psykiatrien i perioden januar 1970 til december 2021 indgår i studiet - men al data er pseudonymiseret, og det betyder, at forskerne på intet tidspunkt har brugt personhenførbare oplysninger.

Carsten Bøcker Pedersen og Esben Agerbo er nogle af de ledende kræfter bag Multigenerationsregistret, hvor forskere i samarbejde med Rigsarkivet udvikler et nyt register over danskernes familierelationer helt tilbage til 1920. Det sker ved at binde oplysninger om familierelationer for personer fra CPR-registret sammen med de mange ældre oplysninger fra kirkebøger.

Multigenerationsregistret danner et stærkt grundlag for endnu flere undersøgelser af, hvordan arvelighed og familieforhold påvirker danskernes sundhed - fx i form af psykiske lidelser.

”Det nuværende studie peger på, at der er behov for to spor i indsatsen mod psykisk sygdom. Et spor i personlig medicin, hvor man kigger på individets arv og miljø. Og et spor med befolkningsrettede tiltag, som fx at reducere stressfaktorer i samfundet, mindske alkoholforbrug og fremme mental sundhed,” pointerer Esben Agerbo.

”Begge dele er nødvendige, hvis vi skal forebygge og forstå psykisk sygdom - både hos individer med psykisk syge familiemedlemmer og hos det store flertal, hvor sygdommen opstår uden, der er en slægtning med samme lidelse,” siger han.

-

FAKTA - SÅDAN HÆNGER SLÆGTNINGE SAMMEN

Førstegrads-slægtninge
De nærmeste familiemedlemmer - dem du deler ca. 50 % af dine gener med:

• Forældre
• Børn
• Helsøskende (samme mor og far)

Andengrads-slægtninge
Dem du deler ca. 25 % af dine gener med:

• Bedsteforældre
• Børnebørn
• Halvsøskende (samme mor eller far)
• Mostre, fastre, onkler, tanter
• Nevøer og niecer

Tredjegrads-slægtninge
Dem du deler ca. 12,5 % af dine gener med:

• Fætter/kusine (dine forældres søskendes børn)
• Oldeforældre
• Oldebørn
• Grandonkel/-tante (din bedsteforældres søskende)

-

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er et prospektiv kohortestudie
• De undersøgte psykiske lidelser er stofmisbrug, cannabismisbrug, alkoholmisbrug, skizofreni og relaterede lidelser, skizofreni, skizoaffektiv psykose, affektive lidelser, bipolar lidelse, depression, personlighedsforstyrrelse, borderline personlighedsforstyrrelse og antisocial personlighedsforstyrrelse. Samarbejdspartnere: RigsArkivet, Københavns Universitet, Aarhus Universitethospital
• Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden
• Læs mere: www.ncrr.au.dk/family_history
  
   

Kontakt

Professor Carsten Bøcker Pedersen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed - Center for Registerforskning
Telefon: 21 55 11 23
Mail: cbp@econ.au.dk

Professor Esben Agerbo
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed - Center for Registerforskning
Telefon: 51 77 93 59
Mail: agerbo@ph.au.dk