Kvinders barsel har meget lille betydning for deres pension
Ny analyse punkterer myten om, at kvinders barsel har betydning for deres pensionsopsparing. Selve barselsperioden har kun mindre betydning. Beslutningen om at gå ned i tid efter barsel har langt større betydning for kvinders pension.

Flere undersøgelser viser, at forskellen mellem mænd og kvinders pensionsformue stiger med erfaringen på arbejdsmarkedet. Ud over lønforskelle peger mange på kvinders barsel som mulig forklaring. Men nu viser en ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, at barsel kun har en meget lille betydning.
- Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig, siger Jan V. Hansen, pensionsdirektør, F&P.
Ifølge analysen er kvinders samlede pensionsindbetalinger kun 8.600 kr. mindre 12 måneder, efter de har født deres første barn sammenholdt med indbetalingerne, før barnet blev født.
- Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentlig mindre end faldet i lønnen – 13 pct. mod 22 pct., siger Jan V. Hansen.
Analysen viser også, at mere øremærket barsel til mænd har øget både løn og pensionsindbetalinger for mødrene i det første år efter barnets fødsel. Det skyldes, at mødrene nu i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.
- Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kr. mere i løn med de nye regler, mens pension er stort set uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler, siger Jan V. Hansen.
Når en række andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har meget stor betydning for kvinders samlede indkomst over livet, skyldes det ikke primært barslen, påpeger Jan V. Hansen.
- Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv - er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd. Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, som arbejder deltid. Fem år efter første barn er født, arbejder 40 pct. deltid, mens det var 20 pct. før første barn, forklarer Jan V. Hansen.
Nøgleord
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkBilleder

Vedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P bifalder fokus på bekæmpelse af digital svindel i nyt politiforlig4.12.2025 14:19:22 CET | Pressemeddelelse
Det netop indgåede politiforlig betyder, at indsatsen over for digital økonomisk kriminalitet styrkes betydeligt. Det glæder forsikrings- og pensionsbranchen, der har oplevet en tydelig ændring i kriminalitetsbilledet i Danmark gennem de seneste år.
Historisk nybrud, at pensionsbranchen skal bygge fremtidens kaserner2.12.2025 17:13:54 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har taget et vigtigt skridt mod at modernisere Forsvarets indkvarteringsfaciliteter. Forsvarsministeriet har netop tildelt et konsortium med bl.a. PensionDanmark opgaven med at udvikle løsninger, der skal huse de mange nye værnepligtige, der kommer til næste år. F&P (Forsikring og Pension) hilser beslutningen velkommen og ser den som et markant nybrud i branchens voksende engagement på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det sker gennem en Offentlig-Privat Partnerskabs-model (OPP).
Indien overhaler Kina i pensionsinvesteringer28.11.2025 09:39:45 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at de danske pensionsselskabers investeringsbeholdning i Indien langt overstiger den i Kina. USA forbliver dog det største investeringsland, hvor 25 pct. af alle pensioner er investeret.
Danskerne frygter, det bliver svært at forsikre sig mod klimaskader i fremtiden28.11.2025 08:10:34 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal frygter, at klimaskader gør det dyrere og sværere at forsikre sin bolig. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Epinion foretaget for F&P - forsikrings- og pensionsbranchen.
Vejrskader koster milliarder - og rammer geografisk skævt27.11.2025 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Vildt vejr har kostet samfundet og forsikringsselskaberne 4,6 milliarder kroner de seneste år – og skaderne rammer geografisk skævt. Det viser en ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – der efterlyser en samlet statslig plan for klimasikring af Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum