Danskerne frygter, det bliver svært at forsikre sig mod klimaskader i fremtiden
Et stort flertal frygter, at klimaskader gør det dyrere og sværere at forsikre sin bolig. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Epinion foretaget for F&P - forsikrings- og pensionsbranchen.
Vejret bliver vildere og boligejernes fokus på klimaforandringernes skadelige virkninger – også på privatøkonomien – er stor.
I hvert fald er næsten 70 procent af danskerne bekymrede for, at det bliver dyrere at forsikre sig mod klimaskader som oversvømmelse i fremtiden. Og næsten to ud af tre frygter, at det bliver sværere at forsikre sin bolig mod klimaskader i fremtiden.
Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion for F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
- Klimaforandringerne har vist sig meget tydeligt og konkret i Danmark de senere år med rekordregn, stormflod og ødelagte hjem og værdier til følge, så det er fuldt forståeligt, at danske boligejere bliver bekymrede og utrygge. Derfor er det så vigtigt, der kommer endnu mere gang i klimasikring og forebyggelse. Klimasikring koster penge – men sparer flere, jo hurtigere vi kommer i gang, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.
Når man kaster blikket ud over Danmarks grænser til resten af Europa og USA, har forsikringsselskaber trukket sig fra store områder, der er så udsatte for kraftige storme, hedebølger og oversvømmelser, at det ikke længere giver mening at forsikre dem. Det efterlader mennesker uden mulighed for forsikring. Eller med forsikringer, der er så dyre, at ingen har råd til at tegne dem.
- Der er vi slet ikke nået til i Danmark, og det gør vi heller ikke, hvis vi viser rettidig omhu, og Danmark er på vej i den rigtige retning med et markant større politisk fokus på klimasikring, siger Kent Damsgaard.
Han henviser til, at der med den seneste finanslov og med den såkaldte accelerationspakke for kystsikring bliver tilført næsten to milliarder kroner til klima- og kystsikring frem mod 2029.
- Det er tydeligt, at regeringen og Folketinget har taget alvoren til sig, og at de ved, det haster. Men det er ikke tilstrækkeligt, for der er brug for milliarder til klimasikring. Og branchen har efterlyst, at der laves en samlet plan for, hvordan og hvor der skal forebygges og klimasikres – den mangler fortsat, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
F&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Vedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skiferie i Italien? Læs de nye regler, før du kører ud på pisterne22.1.2026 10:04:09 CET | Pressemeddelelse
Italien har indført nye regler på pisterne: Husk hjelm, når du løber på ski. Ellers vanker der bøde. I det hele taget skal man huske at orientere sig i sit ferielands lovgivning, lyder det fra Forsikringsoplysningen.
Pensionsskatten leverer igen langt over forventning til statskassen21.1.2026 12:11:14 CET | Pressemeddelelse
Skatten på afkastet af danskeres pensionsinvesteringer leverer endnu engang et markant bidrag til statskassen. Samlet set løber bidraget op i 44 mia. kroner, hvilket er væsentligt højere end de 36 mia. kroner, som var forventet i Økonomisk Redegørelse.
Flere fortryder pension18.1.2026 08:41:37 CET | Pressemeddelelse
Et stigende antal pensionister vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det er bemærkelsesværdigt, at det især er personer på efterløn eller tidlig pension, som begynder at arbejde, når de bliver folkepensionister.
Forsikrings- og pensionsbranchen er enig i OECD’s bekymring for manglende klimasikring16.1.2026 12:12:04 CET | Pressemeddelelse
OECD har i dag præsenteret OECD Economic Surveys: Denmark 2026 som peger på, at dansk økonomi er stærk til trods for usikre tider. Men der er udfordringer, som skal håndteres. Særligt lægger OECD vægt på behovet for klimatilpasning. Forsikring & Pension deler OECD’s anbefalinger om en ambitiøs klimatilpasningsplan.
Tre ud af fire nye pensionister får nu penge fra egen pensionsopsparing15.1.2026 08:33:01 CET | Pressemeddelelse
Tre ud af fire nye pensionister får udbetalinger fra egen pensionsopsparing – og det styrker indkomsten som pensionist lyder det fra pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum