Danskerne frygter, det bliver svært at forsikre sig mod klimaskader i fremtiden

Vejret bliver vildere og boligejernes fokus på klimaforandringernes skadelige virkninger – også på privatøkonomien – er stor.

I hvert fald er næsten 70 procent af danskerne bekymrede for, at det bliver dyrere at forsikre sig mod klimaskader som oversvømmelse i fremtiden. Og næsten to ud af tre frygter, at det bliver sværere at forsikre sin bolig mod klimaskader i fremtiden.

Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion for F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.

- Klimaforandringerne har vist sig meget tydeligt og konkret i Danmark de senere år med rekordregn, stormflod og ødelagte hjem og værdier til følge, så det er fuldt forståeligt, at danske boligejere bliver bekymrede og utrygge. Derfor er det så vigtigt, der kommer endnu mere gang i klimasikring og forebyggelse. Klimasikring koster penge – men sparer flere, jo hurtigere vi kommer i gang, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.

Når man kaster blikket ud over Danmarks grænser til resten af Europa og USA, har forsikringsselskaber trukket sig fra store områder, der er så udsatte for kraftige storme, hedebølger og oversvømmelser, at det ikke længere giver mening at forsikre dem. Det efterlader mennesker uden mulighed for forsikring. Eller med forsikringer, der er så dyre, at ingen har råd til at tegne dem.

- Der er vi slet ikke nået til i Danmark, og det gør vi heller ikke, hvis vi viser rettidig omhu, og Danmark er på vej i den rigtige retning med et markant større politisk fokus på klimasikring, siger Kent Damsgaard.

Han henviser til, at der med den seneste finanslov og med den såkaldte accelerationspakke for kystsikring bliver tilført næsten to milliarder kroner til klima- og kystsikring frem mod 2029.

- Det er tydeligt, at regeringen og Folketinget har taget alvoren til sig, og at de ved, det haster. Men det er ikke tilstrækkeligt, for der er brug for milliarder til klimasikring. Og branchen har efterlyst, at der laves en samlet plan for, hvordan og hvor der skal forebygges og klimasikres – den mangler fortsat, siger Kent Damsgaard.