Vejrskader koster milliarder - og rammer geografisk skævt

De seneste to et halvt år har været præget af vildt vejr.

2023 og 2024 var de vådeste år, siden man begyndte at måle den slags, men også storme, hagl og sne har bidraget til at sende udgifterne for vejrrelaterede skader op på 4,6 milliarder kroner i perioden.

De samlede udgifter består af 3,4 milliarder i udbetalte erstatninger fra forsikringsselskaberne og 1,2 milliarder i erstatning fra Naturskaderådet efter stormfloden i oktober 2023. Det viser en opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – af medlemsselskabernes udgifter til erstatning af vejrskader.

- Klimaforandringerne koster os milliarder som samfund, men meget viser sig slet ikke i en økonomisk opgørelse. For med det vilde vejr sniger utrygheden sig ind hos de danske bolig- og virksomhedsejere: Hvornår viser vejret tænder næste gang? Derfor er det så vigtigt, der kommer endnu mere gang i klimasikring og forebyggelse. Klimasikring koster penge – men sparer flere, hvis vi kommer i gang nu, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.

I løbet af de seneste 2,5 år er der blevet anmeldt flere end 131.000 vejrrelaterede skader på danske hus- og indboforsikringer samt på erhvervsbygnings- og inventarforsikringer. Og en ny analyse fra F&P viser, at skaderne fordeler sig geografisk meget forskelligt.

De store byer som København, Aarhus og Aalborg rammes naturligt af flest skader anmeldt til forsikringen, fordi her bor mange mennesker. Men når skaderne opgøres pr 1.000 indbyggere, ser geografien helt anderledes ud: Indbyggere langs den jyske vestkyst, Nordfyn, Sydhavsøerne og Bornholm rammes hårdest.

- Hvis man ser på et Danmarkskort over, hvilke dele af landet der er hårdest ramt af det vilde vejr, matcher det langt fra med, hvilke borgere og hvilke kommuner der har flest penge at klimasikre for. Det understreger, at klimasikring og forebyggelse er en opgave, der skal løftes i flok. Først og fremmest har den enkelte boligejer en rolle, men også både kommune og stat må være med til at bære det samlede ansvar og dermed også regningen for at håndtere klimaforandringerne ikke rammer skævt, siger Kent Damsgaard.

Oven i de skader, der er opgjort i analysen, kommer også de omfattende skader i forbindelse med stormflod, der ikke er forsikringsdækket, men erstattes gennem den statslige stormflodsordning. Og ødelæggelser af statslige og kommunale bygninger, infrastruktur m.v. er heller ikke medregnet i analysen, der udelukkende omfatter forsikringsskader.

Kent Damsgaard glæder sig derfor over, at der er kommet et markant øget politisk fokus fra både regeringen og Folketinget på, at klimasikring haster – og koster.

- Der har været et stort fokus på kystsikring med en bred aftale om at give 900 mio. kroner i den såkaldte accelerationspakke. Men også Finansloven for 2026 har fokus på klimasikring af skybrud og kraftig nedbør, og det er en rigtig god begyndelse, siger Kent Damsgaard og fortsætter:

- Men det er ikke tilstrækkeligt. Vejret bliver kun vildere og skaderne flere og dyrere. Branchen har foreslået, at vi som samfund bør bruge mindst det samme beløb til forebyggelse, som vi bruger på at udbedre skaderne, og at der laves en samlet plan for, hvordan og hvor der skal forebygges og klimasikres, siger Kent Damsgaard.