Private virksomheder har mindst 39 procent flere administrative medarbejdere end det offentlige
22.7.2025 07:10:50 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Der er mellem 39 og 70 procent flere administrative medarbejdere i den private sektor end i den offentlige, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

ARBEJDSMARKED
I de senere år har der været stort fokus på mængden af administration i den offentlige sektor.
Men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at andelen af administrativt personale i det offentlige har ligget stabilt siden 2016.
Samtidig bruger private virksomheder mellem 39 procent og 70 procent flere administrative medarbejdere end det offentlige, afhængigt af opgørelsesmetoden.
Analysen er lavet på baggrund af data og opgørelser fra Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finansministeriet.
"Mængden af administration i det offentlige har ligget stabilt de seneste år, og der er en betydeligt større mængde administration i den private sektor end i det offentlige. Det tror jeg, vil komme bag på de fleste, der har fulgt med i debatten i de senere år," siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Private velfærdsudbydere er ikke mere effektive
Private virksomheder udfører ofte en anden type opgaver end den offentlige sektor, og de to sektorer er underlagt forskellig lovgivning og regulering.
Analysen zoomer derfor også ind på de velfærdsområder, hvor der både er offentlige og private udbydere. Heller ikke i de brancher tegner der sig et billede af, at det offentlige har en højere andel administrativt personale end i den private sektor.
En opgørelse fra Verdensbanken viser da også, at Danmark har den næstmest effektive offentlige sektor blandt 40 lande.
”Vi har de seneste år set en stigning i antallet af administrative årsværk i staten. Det hænger blandt andet sammen med styrkelsen af skatteområdet, klima- og energiområdet, samt oprustningen af det danske forsvar. Omvendt har vi set en stort set tilsvarende reduktion i administrationen i kommuner og regioner i samme periode,” siger Gustav Elias Dahl.
”Samlet set har mængden af administration i den offentlige sektor ikke flyttet sig de seneste år, og hvis man sammenligner med erhvervslivet eller offentlige sektorer i vores nabolande, er der heller ikke tegn på, at den offentlige administration i Danmark ligger i den høje ende.”
Analysens hovedkonklusioner
- I det offentlige er 18 ud af 100 medarbejdere administrative, mens det i de private virksomheder er mellem 25 og 31 ud af 100. Det svarer til mellem 39 og 70 procent højere i administrationsandel i den private sektor end i den offentlige. Dette mønster har været omtrent det samme over hele perioden fra 2010 til 2023.
- I det offentlige har andelen af administrative medarbejdere været omtrent uændret siden 2016, hvilket dækker over en stigning på det statslige område og et fald i kommuner og regioner.
- Sammenligner man andelen af administrative medarbejdere i velfærdsbrancher, der udbydes både privat og offentligt, fylder administrative medarbejdere mindst lige så meget i private virksomheder som i det offentlige.
- Danmark har ifølge Verdensbanken den næstmest effektive offentlige sektor blandt 40 lande.
Nøgleord
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: At fjerne flyafgiften sender 862 millioner kroner til udlændinge og københavnere21.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis afgiften på flyrejser bliver afskaffet, vil udlændinge og rejselystne københavnere få mest ud af det, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har foreslået at fjerne flyafgiften.
Se tallet for din kommune: At fjerne arveafgiften gavner især i København og Nordsjælland20.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Jyder får mindst ud af de milliarder af kroner, som Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier vil bruge på at fjerne arveafgiften, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Pengene sendes i høj grad til København og Nordsjælland.
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet18.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lidt mere end 168.000 kroner ekstra om året kommer den rigeste procent af danskerne til at have til sig selv, når alle aftalte skattereformer siden år 2000 er udrullet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mindre velfærd har samtidig betydet, at de fattigste samlet set har tabt på de samme skattereformer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum