Fire fagforbund går sammen om at bekæmpe PTSD og psykiske belastninger
7.7.2025 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Alt for mange ansatte i højrisikojobs rammes af PTSD og psykiske belastninger. Nu går fire forbund sammen, for at råbe politikerne op.

Voldsomme, nogle gange direkte traumatiserende hændelser er dagligdag i visse erhverv. Det er en del af jobbet for polititjenestemænd, fængselsbetjente, brandmænd og ambulancepersonale. Undersøgelser viser, at op mod hver tiende udviser symptomer på PTSD. Og at mange flere er i farezonen.
Hvis man spørger de fagforbund, der organiserer ansatte i politi, fængsel, ambulance og brand og redning, mangler vi i høj grad fokus på at hjælpe og forebygge for de ansatte der er i risiko for PTSD og andre psykiske belastningsreaktioner i kraft af deres arbejde. Det får nu fire fagforbund til at tage affære. FOA, Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, Politiforbundet og Fængselsforbundet ønsker at sætte yderligere fokus på arbejdsbetinget PTSD og andre belastningsreaktioner for mennesker ansat i højrisikojobs.
”Det er simpelthen ikke godt nok, at vi ikke har et ordentligt system til at gribe dem, der til dagligt griber os, når uheldet og ulykken er ude, siger Thomas Brücker, sektorformand i FOA.
I november 2024 indgik regeringen den såkaldte veteranaftale. Aftalen er et led i forsvarsforliget og indeholder forbedring af forhold for forsvarsveteraner, bl.a. den såkaldte formodningsregel, hvor udgangspunktet er, at det formodes, at der er sammenhæng mellem hændelser under veteranens udsendelse og diagnosen PTSD.
”Det er en god og fornuftig aftale, og jeg under veteranerne de absolut bedste vilkår. Men jeg finder det urimeligt, at mulighederne for hjælp og støtte skal være ringere for det frontpersonale, der håndterer kriser på dansk grund, og det er det, der er tilfældet for vores medlemmer. Det er urimeligt, og den slags forskelsbehandling bør ikke kunne ske i et velfærdsland som Danmark”, mener Heino Kegel, formand for Politiforbundet.
”Det er ikke ny viden, at ansatte i en række højrisiko job rammes af nogle gange invaliderende psykiske belastninger. Vi kan ikke være bekendt som samfund ikke at gøre alt hvad vi kan for at minimere risikoen i deres jobs og skubbe på for, at den hurtige hjælp også kan gælde for vores faggrupper”, mener Mette Frets, næstformand i Fængselsforbundet.
I foråret blev et beslutningsforslag om sidestilling af andre offentlige ansatte med veteraner fra Forsvaret behandlet i Folketinget. Behandlingen mundede ud i, at det nu skal afklares, hvem der arbejder i såkaldte højrisikojobs.
”Vi er slet ikke ude på at tage noget fra Forsvaret og er glade for, at de har fået en veteranaftale, men vi er nødt til at kigge på, at der skal tages et langt større ansvar fra staten og arbejdsgiver end der sker for vores faggrupper i dag”, siger Flemming Bjørn Overgaard, forhandlingssekretær i 3F Transport og formand for Reddernes Udviklingssekretariat i 3F.
For at sætte yderligere fokus på de særlige udfordringer, som ansatte i ambulance, brandvæsen, politi og fængselsvæsen står overfor i forhold til arbejdsbetinget PTSD og andre psykiske belastninger etablerer de fire forbund nu en fælles såkaldt erfagruppe, som skal udveksle og opsamle erfaringer, enes om strategier for bedre arbejdsvilkår og påvirke politikere på Christiansborg. Målet er, at beslutninger på PTSD-området træffes ud fra et oplyst og erfaringsmæssigt grundlag ved at øge opmærksomheden omkring PTSD og andre psykiske belastninger og fremme politiske initiativer på området. Samarbejdet skal blandt andet resultere i en høring på Christiansborg til efteråret.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Brücker, FOA: thbr@foa.dk, tlf. 2993 2404
Heino Kegel, Politiforbundet: HK@politiforbundet.dk. Presseafdelingen, tlf. 3345 5900
Mette Frets, Fængselsforbundet: mfj@faengselsforbundet.dk, tlf. 7255 9992
Flemming Overgaard, 3F: flemming.overgaard@3f.dk, tlf. 2422 1559
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOAs medlemmer stemmer stort ja til de nye overenskomster23.4.2026 10:22:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 85 procent af FOAs medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster i kommuner og regioner. Samtidig sætter forbundets urafstemning ny rekord i stemmedeltagelse. FOAs forbundsformand, Mona Striib, er både glad og stolt over resultatet.
Velfærdens Talent 100 sætter rekord: Aldrig før er så mange blevet nomineret9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 500 nominerede fra hele landet, er der rekordmange i spil til prisen som Velfærdens Talent 100. En vigtig anerkendelse, lyder det fra fagforbundet FOA og pensionsselskabet PenSam, der står bag prisen.
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster23.3.2026 09:56:23 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum