Brug mindst faktor 30, når du er i solen
30.6.2025 14:30:45 CEST | Sundhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Nu er det sommer, og det gør, at UV-indekset er ekstra højt. Derfor er det ekstra vigtigt at passe på sin hud og undgå at blive forbrændt ved at følge anbefalingen om at bruge mindst faktor 30 i solcremen.
Hud- og modermærkekræft rammer over 20.000 borgere i Danmark om året, og statistikker viser, at tallet er støt stigende. Ni ud af ti tilfælde af hud- og modermærkekræft kan forebygges med fornuftige solvaner.
Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at du bruger mindst faktor 30, når du befinder dig i solen. Ud over skygge, solhat og solcreme, er det også en god idé at droppe solariet.
”Anbefalingen er på linje med de fleste andre lande i Europa og er, at du bruger solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå. Samtidig fastholder vi også de andre solråd, som er: Søg skygge, især mellem kl. 12-15. Brug solhat, solbriller og løstsiddende tøj, når du er i solen. Solcreme bør bruges som et supplement til de øvrige solråd, og du skal bruge mere solcreme, end du tror,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Kresten Breddam.
Anbefalingen om at bruge faktor 30 er ændret, fordi det kan være svært at smøre nok af den anbefalede mængde solcreme på, og den reelle beskyttelsesfaktor bliver derved langt lavere end den, der står på emballagen. Vi anbefaler, at du beskytter dig mod solen, når UV-indekset er 3 eller højere. I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 og 15 fra april til september, at UV-indekset er over 3.
Danmark har aktuelt verdens næststørste forekomst af modermærkekræft – kun overgået af Australien, hvor der er væsentligt flere solskinstimer.
Der kom opdaterede anbefalinger i marts 2025, og det nye heri er, at solcreme bør være med mindst faktor 30.
De opdaterede råd kommer fra Solgruppen, der består af repræsentanter fra Dansk Dermatologisk Selskab, Danmarks Meteorologiske Institut, Kræftens Bekæmpelse, Sikkerhedsstyrelsen, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Videncenter for Hudkræft og Sundhedsstyrelsen.
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkOm Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Akuttelefon til mennesker i akut psykisk krise er etableret i hele landet17.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man oplever en akut psykisk krise, kan man nu ringe til landets regionale lægevagter og Akuttelefonen 1813 eller 1818, der har bemandet deres telefonlinjer med personale med psykiatrifaglige kompetencer. Det betyder, at vejen til akut hjælp er styrket og er den samme, uanset om det drejer sig om fysisk sygdom eller psykisk krise.
Sundhedsstyrelsen er til stede på Roskilde Festival for at hjælpe unge med at sige ’nej tak’ til stoffer29.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen er på Roskilde Festival med nej-tatoveringer, bannerworkshop og konkrete måder at sige nej til stoffer på.
Bedre viden om rusmidler i spildevandet: Målingerne dækker nu 29 byer25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag resultater fra den nationale spildevandsovervågning af rusmidler. Undersøgelsen er i 2026 blevet udvidet markant fra at måle fra renseanlæg i seks byer til 29 byer og inkluderer nu målinger på fentanyl.
Det faglige oplæg til en national sundhedsplan skal ruste sundhedsvæsenet til flere ældre, flere med kronisk sygdom og bidrage til færre overgange18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Befolkningens behov for indsatser i sundhedsvæsenet ændrer sig, og vi skal være på forkant med udviklingen for at have et robust sundhedsvæsen, der både matcher udviklingen i befolkningen og nye muligheder inden for forebyggelse, behandling og teknologi. Sundhedsstyrelsen har som led i sundhedsreformen udarbejdet et fagligt oplæg til en national sundhedsplan, der markerer et paradigmeskift i det danske sundhedslandskab.
Sundhedsstyrelsen skærper indsatsen mod opioider: Ny indsats skal gøre risikoen ved opioider tydelig for unge9.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Risikoen ved at tage opioider er tårnhøj, og det skal unge vide. Derfor lancerer Sundhedsstyrelsen en ny kampagne målrettet 13-20-årige. Kampagnen beskriver nogle af de alvorlige konsekvenser, der er ved at tage opioider. Samtidig understreges det, at forældre kan spille en vigtig rolle for at forebygge unges brug af bl.a. opioider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum