Sundhedsstyrelsen er til stede på Roskilde Festival for at hjælpe unge med at sige ’nej tak’ til stoffer
29.6.2026 06:00:00 CEST | Sundhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen er på Roskilde Festival med nej-tatoveringer, bannerworkshop og konkrete måder at sige nej til stoffer på.
”Der findes ikke et eneste dårligt nej til stoffer”. Det er budskabet i en indsats, der skal starte diskussionen om, hvordan man siger nej. I løbet af ugen vil såkaldte ’samtalestartere’ gå rundt på festivalpladsen og snakke med festivaldeltagerne om stoffer, grænser og de situationer, hvor det kan være svært at sige nej.
I år er hele 13 festivaler fra Harboøre over Als til Roskilde og Allinge en del af ”sig nej”- kampagnen. Samtidig er kampagnen styrket med flere aktiviteter, der skal skabe dialog med unge på festivaler. Erfaringerne fra 2025 viser, at muligheden for at få en midlertidig Nej-tatovering er noget, der åbner for gode og personlige samtaler med unge.
”De fleste unge tager ikke stoffer – og det er den virkelighed, vi gerne vil bakke op om. Men der kan være sociale situationer som disse festivaler, hvor mange unge er samlet til fest og god musik, der kan gøre det sværere at stå ved sit nej. Derfor vil vi starte den snak, der kan gøre det lettere for unge at sige fra,” siger Jacob Møller Antonsen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.
Indsatsen er en del af Sundhedsstyrelsens arbejde under regeringsudspillet Ungdom uden opioider og har til formål at forebygge brug af opioider blandt børn og unge. Opioider er de farligste stoffer med høj risiko for overdosis og afhængighed.
”Vi ved, at samtalen med unge er vigtig for at forebygge brug af stoffer. Derfor handler det for os ikke kun om, at kampagnen bliver set, men også om at den bliver brugt aktivt af unge og er en hjælp for dem,” siger Jacob Møller Antonsen.
Budskabet i kampagnen bliver også foldet ud på storskærme ved scenerne, på sociale medier og på t-shirts samt en række film. Det sker gennem humor, genkendelige situationer og konkrete måder at sige nej på, som målgruppen også selv kommer med kreative bud på. Samtidig får festivaldeltagerne viden om, at de kan hente hjælp hos netstof.dk – både hvis de selv har brug for hjælp, eller hvis en ven har brug for det.
Kampagnen er udviklet i samarbejde med Roskilde Festival og Dansk Live og kører på Aalborg Karneval, Jelling Musikfestival, Skive Festival, Blå Sol i Randers, Haze Over Haarum i Harboøre, Nord-Als Musikfestival, Roskilde Festival, Kløften Festival, Nibe Festival, Vig Festival, Borg Festival, Musik i Gentofte, Smukfest og Wonderfestiwall i Allinge.
Her kan du møde Sundhedsstyrelsen på Roskilde Festival
- Du kan møde samtalepartnerne hele ugen på festivalen.
- Mandag fra kl. 13-15 holder Sundhedsstyrelsen en workshop i Dream City, hvor man kan komme og lave et banner til sin camp, fx med et godt nej til stoffer – og få en god snak imens.
- Onsdag bliver samtalepartnerne fulgt af Sundhedsminister Ida Auken og Justitsminister Nicolai Wammen, samt Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart.
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkOm Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Organdonation efter cirkulatorisk død har givet flere donorer1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Donation efter cirkulatorisk død er på kort tid blevet en vigtig del af den danske indsats på organdonationsområdet. Fra 2023 til i dag har 100 personer doneret 210 organer efter cirkulatorisk død.
Nyt initiativ skal styrke fællesskaber i voksenlivet23.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trivsel og sundhed formes i hverdagen og de fællesskaber vi er en del af. Derfor går Sundhedsstyrelsen og TrygFonden sammen med fem lokale partnerskaber om at undersøge, hvordan mennesker mellem 55 og 75 år kan fastholde relationer og finde vej ind i fællesskaber. Initiativet hedder ’Flere gode leveår’.
Invitationer til efterårets vaccination mod influenza og covid-19 er på vej9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af september modtager personer på 65 år og derover en invitation til vaccination mod influenza og covid-19. Vaccinationerne begynder den 1. oktober og løber frem til den 20. december og skal beskytte dem, der er i størst risiko for at blive alvorligt syge.
Nordisk konference bringer fagfolk, beslutningstagere og de unge selv sammen om børn og unges mentale helbred31.8.2026 14:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan styrker vi børn og unges mentale trivsel, og hvordan hjælper vi tidligere, før problemerne opstår? Det er omdrejningspunktet, når eksperter, myndigheder og unge fra Norden og Baltikum i de kommende to dage mødes i København. En vigtig stemme på konferencen er de unges egen.
Akuttelefon til mennesker i akut psykisk krise er etableret i hele landet17.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man oplever en akut psykisk krise, kan man nu ringe til landets regionale lægevagter og Akuttelefonen 1813 eller 1818, der har bemandet deres telefonlinjer med personale med psykiatrifaglige kompetencer. Det betyder, at vejen til akut hjælp er styrket og er den samme, uanset om det drejer sig om fysisk sygdom eller psykisk krise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum