Det faglige oplæg til en national sundhedsplan skal ruste sundhedsvæsenet til flere ældre, flere med kronisk sygdom og bidrage til færre overgange

Danmark har i dag et sundhedsvæsen af høj kvalitet. Men befolkningen ændrer sig, og der er ulighed i adgang til sundhedstilbud, ligesom der kommer flere ældre og flere borgere med kronisk sygdom. Det ændrer behovet for sundhedsindsatser, og betyder, at sundhedsvæsenet skal organiseres anderledes og med et mere langsigtet perspektiv.

”Med den nationale sundhedsplan tager vi et vigtigt skridt i retning af et sundhedsvæsen, der er indrettet til de udfordringer, vi står overfor – både i dag og på længere sigt. Det bygger på faglig viden og på løsninger, der kan fungere i praksis, og er et reelt paradigmeskift og understøtter måden, vi planlægger og udvikler sundhedsvæsenet på," siger Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen, og uddyber:

"Et af principperne er, at vi skal indrette sundhedsvæsenet, så det ikke er unødigt komplekst at være patient eller borger i. Det betyder fx, at vi skal indrette os, så der er færrest mulige skift i behandlingsansvar. Sundhedsvæsenet skal også i højere grad tage ’populationsansvar’, hvilket betyder, at viden om fx sygdomsbyrde, sociale forskelle og lokale behov skal forme rammerne, fra sundhedsfremme og forebyggelse til livet med sygdom, så flere kan leve et sundere liv."

Tættere på borgerne
Den nationale sundhedsplan er et nyt greb i udviklingen af sundhedsvæsenet. Hvor planlægning tidligere i høj grad har været opdelt på sektorer og geografi, samler planen nu ambitionerne i én fælles national ramme.

Med den nationale sundhedsplan skal behandlingsforløb i højere grad tilrettelægges, så flere borgere kan få den rette behandling tættere på deres hverdag – for eksempel hos egen læge, i kommunen eller digitalt – med adgang til specialiseret viden fra hospitalerne, når der er brug for det. Det skal bidrage til, at borgerne får færre skift mellem forskellige sundhedsfagligheder, mindre ventetid og større tryghed i deres forløb, samtidig med at hospitalerne får bedre mulighed for at bruge deres ressourcer dér, hvor den specialiserede behandling gør størst gavn.

Langsigtet omstilling
Det er et mål, at borgere får den behandling, der giver størst sundhedsmæssig værdi. Det er ikke altid behandling på sygehuset, men borgere skal fortsat have adgang til sygehusene, når der er behov for det. For sundhedspersonalet vil det betyde bedre samarbejde og mulighed for at bruge sin faglighed der, hvor den gør størst gavn.

”Den nationale sundhedsplan skal binde de mange initiativer i sundhedsreformen sammen og gøre det tydeligt, hvilken forandring vi arbejder hen imod. Det er en langsigtet omstilling, der ikke sker over én nat, men gradvist i takt med at kompetencer, kapacitet og samarbejde er på plads," siger Jonas Egebart.

Det faglige oplæg er udarbejdet på baggrund af aftalen om en sundhedsreform og bygger på eksisterende viden, data og dialog med en bred kreds af aktører på sundhedsområdet.

Sundhedsstyrelsen har afleveret det faglige oplæg til sundhedsministeren og kirkeministeren, og det skal nu indgå i den videre politiske forhandling med Danske Regioner og KL om den endelige nationale sundhedsplan. Denne træder i kraft 1. januar 2027.

Som led i den lokale anvendelse af national sundhedsplan skal sundhedsrådene udarbejde nærsundhedsplaner. Sundhedsstyrelsen forventer at sende vejledning til nærsundhedsplaner i høring efter sommerferien.

Fakta:

• Antallet af ældre borgere stiger. I 2030 vil der være ca. 700.000 danskere over 75 år, hvilket er 160.000 flere end i dag.
• I 2022 var den gennemsnitlige forventede levealder i Danmark 81,3 år (83,2 år for kvinder, 79,5 år for mænd) – 1 år højere end EU-gennemsnittet, lavere end de øvrige nordiske lande.
• En dansker er indlagt på sygehus i gennemsnit 5,4 dage om året (2020).
• Hver anden dansker var på sygehuset i 2024.
• Der var knap 28.200 læger i Danmark i 2021. Der forventes en stigning med ca. 17.300 (61 %) frem til 2045, hvor man forventer, at der vil være ca. 45.500 læger i Danmark.
• Der er regionale forskelle i antallet af speciallæger pr. indbygger.