Nye Michelin-stjerner, designhoteller og campingperler i skærgården
Den vestsvenske skærgård vokser som destination for kvalitetsferier tæt på naturen med nye initiativer, der inviterer danske rejsende til at nyde design, mad og havudsigt – fra to-stjernede Michelin-restauranter, designhoteller, middelhavsinspirerede spa-oaser til prisbelønnet camping og ø-liv. Her er de seneste nyheder – både fra den salte skærgård og de fredelige indsøer i Vestsverige

Sommeren står endelig for døren og sol, hav og afslapning er højest på dagsordenen. I Vestsverige venter der skærgårdshoteller med spa, spiseoplevelser i særklasse og vandoplevelser i alle afskygninger.
– Vi ser et stort fokus fra vores gæster på naturnære og personlige oplevelser – og det er præcis, hvad de vestsvenske omgivelser tilbyder. Her kan man tjekke ind ved havet, opleve ø-livets ro, smage på lokal og prisbelønnet gastronomi og tage badekåben på året rundt, siger Fredrik Lindén, direktør for Turistrådet Västsverige.
Fem nyheder ved vandet:
Hällsnäs udvider med nye værelser og er netop blevet belønnet med to Michelin-stjerner
På Hällsnäs Hotell & Restaurang i Mölnlycke, tæt på Gøteborg, finder man Michelin-restauranten Signum, der lige er gået fra en til to stjerner. Restauranten, som har fokus på fisk og skaldyr, modtog også en ”grøn stjerne” – en udmærkelse, der gives til restauranter med særligt fokus på bæredygtighed. Hotellet udvider i november 2025 med 32 nye værelser – alle med balkon og udsigt til søen. De eksisterende værelser er nyrenoverede, og det historiske orangeri bliver restaureret i efteråret. Et saunaområde på en platform og bademuligheder gør Hällsnäs til et komplet retreat for mad- og naturglade gæster.
Læs mere om Hällsnäs Hotell & Restaurang
Kusthotellet Styrsö – nyt designhotel på bilfri ø i Gøteborgs skærgård
I sensommeren 2025 slår Kusthotellet Styrsö dørene op til 50 værelser på den bilfrie ø Styrsö, kun en kort færgetur fra Gøteborg. Hotellet er skabt med fokus på ro, arkitektur og natur – og tilbyder restaurant med lokalt inspireret menu, wellnessområde og lounge. Ti særligt eksklusive Serenity-suiter på ca. 55 m² bliver den mest luksuriøse værelsestype. Hotellet bliver en helårsdestination med aktiviteter på både land og vand. Øen Styrsö har historisk været en eftertragtet destination for restitution, og den tradition fortsætter i det nye hotels koncept. Det skal være et sted, hvor man kan slappe af og genoplade.
Læs mere om Kusthotellet Styrsö
VANN TRÄDGÅRD – ny helårsoase ved Gullmarsfjorden med premiere 23. juni
Vann Spa Hotell & Konferens i Bohuslän udvider med en overdækket oase på 280 m², hvor gæsterne kan nyde middelhavsstemning året rundt. Den nye VANN TRÄDGÅRD byder på saltsauna, vandbue, bar og komfortable siddeområder i grønne omgivelser – et ideelt sted til afslapning i direkte forlængelse af hotellets eksisterende 1000 m2 store spa. Det hele foregår med panoramaudsigt over skærgården.
Læs mere om Vann Spa hotell
Nyt gæstgiveri på Dyrön: Overnatning i bådhuse, mad, musik og ø-liv
På den lille skærgårdsø Dyrön i Bohuslän åbner Dyröns Värdshus med restaurant, overnatning i bådehuse og oplevelser langs øens populære vandrerute Dyröleden. Bag satsningen står restauratørerne, far og datter, Joacim og Ida Lager, med lang erfaring fra familievirksomheden Åstols Rökeri. Gæsterne kan se frem til levende musik, visesangsaftener og en ny udendørsscene hen over sommeren – alt sammen i en charmerende, autentisk ø-ramme.
Læs mere om Dyröns Värdshus
Sveriges bedst placerede campingplads: Johannesvik Camping & Stugby
Johannesvik Camping & Stugby i Bohuslän er blevet kåret som Bedste campingpladsplacering i Sverige – og i hele Europa – af den anerkendte organisation ACSI. Prisen tildeles på baggrund af tusindvis af campisters stemmer og hylder både stedets naturskønhed og høje standard. Johannesvik er populær blandt børnefamilier og naturelskere, og kombinerer kystnær beliggenhed med moderne faciliteter og gæstfrihed i topklasse.
Læs mere om Johannesvik Camping & Stugby
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge, forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Dalsland byder også på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern og Gøteborg, byder ligeledes på aktiviteter i naturen såsom cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder



















Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Kom i julestemning i Småland – julemarkeder og et julemandstog7.10.2025 11:22:27 CEST | Pressemeddelelse
Julen nærmer sig, og i Småland er forberedelserne i fuld gang. Regionen byder på ægte svensk julestemning med fem af Sveriges mest traditionsrige julemarkeder og mulighed for afslappende hotelophold i hyggelige omgivelser. Desuden kan man tage med julemandstoget og møde julemanden himself.
Efterårsferie i solen: Valencia byder danskerne velkommen med direkte fly og nye oplevelser2.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret nærmer sig, og mens temperaturerne i Danmark daler, venter der stadig sol og sommervarme i Valencia. Med de direkte flyruter fra København til Valencia med både SAS og Norwegian kan danskere nemt tage turen sydpå og opleve Spaniens tredjestørste by og alle de mange oplevelser, den byder på.
Vestsveriges bedste kanelbolle fundet lige til Kanelbullens dag1.10.2025 10:04:49 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. oktober dufter hele Sverige af nybagte kanelboller, når Kanelbullens dag fejres landet over. I Vestsverige går man et skridt videre og hylder den svenske fika-tradition ved at kåre Vestsveriges bedste kanelbolle.
Gøteborg udvalgt som FN’s nye hub for bæredygtighed25.9.2025 08:09:39 CEST | Pressemeddelelse
FN har udpeget Gøteborg som organisationens nye Sustainable Lifestyle Hub – et internationalt knudepunkt, der skal fremme innovation og styrke arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål inden for turisme, events og livsstil. Udnævnelsen blev offentliggjort 24. september under FN’s generalforsamling i New York.
Nordens største kulturevent, gys og grin på Liseberg, Norén-premiere og meget mere: Fem grunde til at besøge Gøteborg i efteråret17.9.2025 09:32:46 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret i Gøteborg byder på store kulturoplevelser. Mød forfattere på Nordens største bogmesse. Oplev Lars Noréns sidste værk på scenen. Få gåsehud i Lisebergs Halloween-univers. Se månebilleder hos World of Volvo. Og træd ind i en verden af illusioner på det nye Paradox Museum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum