Fascinerende lysværk kortlægger Aarhus gennem mere end 100 år
20.6.2025 07:30:00 CEST | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse
Prisvindende hollandsk design studio har med hjælp fra Den Gamle By skabt et svævende lysværk over byudviklingen i Aarhus. Værket kan eksklusivt opleves under Aarhus Festuge 2025.

Under årets Aarhus Festuge vil man ved mørkets frembrud kunne bevæge sig forbi Bispetorvetet og se op på et helt usædvanligt stjernebillede: Et lyslevende højt svævende kort, der viser udviklingen i Aarhus gennem mere end 100 år.
'City Gazing Aarhus' er navnet på dette monumentale lysværk skabt af det prisvindende Amsterdam-baserede design studio VOUW.
"Værket City Gazing er en poetisk afspejling af tid, historie og udvikling i Aarhus og spiller på den måde rigtig fint ind i Festugens 60-års jubilæum og i vores jubilæumstema 'Aarhus Festuge - ingen alder'", fortæller Micha Schaarup, producent for Aarhus Festuge.
En billede på en by i konstant forandring
Kunstnergruppen VOUW har tidligere præsenteret City Gazing i metropoler som Singapore, Amsterdam, Dubai og Sydney.
Til Aarhus-versionen af City Gazing har Den Gamle By bidraget med uvurderlig viden om Aarhus’ byplanlægning og historie. VOUW har omsat denne viden til en sanselig og tankevækkende formidling af byens aftryk og foranderlige infrastruktur over tid, som ledsages af en specialkomponeret lydfortælling af den tyrkiske komponist Ertan Çetin.
"At bringe City Gazing til Aarhus føles som at komme hjem. Festugen lever i en by med et ry for åbne og varme mennesker – præcis det publikum, der vil standse op, kigge op og fejre ikke blot byens lysende aftryk, men også de menneskelige forbindelser, vi deler under det", siger Justus Bruns fra VOUW.
Aarhus Festuge glæder sig til at præsentere Festugegæsterne for aarhusiansk historie fra et helt unikt perspektiv.
Info om City Gazing Aarhus
- City Gazing Aarhus kan opleves under Festugen på Bispetorvet i dagene 29.8.-7.9.2025
- City Gazing Aarhus er tilgængelig hele døgnet, men lyset vil være tændt fra kl. 17 og frem til kl. 01 eller kl. 03 afhængigt af dagen. Nærmere information finder man på:
https://www.aarhusfestuge.dk/2025/arrangementer/city-gazing-aarhus/ - Aarhus Festuge kan præsentere City Gazing takket være støtte fra:
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Augustinus Fonden
Knud Højgaards Fond
Købmand Herman Sallings Fond - Aarhus Festuge takker Den Gamle By for rådgivning.
Aarhus Festuge 2025 finder sted i dagene 29.08.-7.09.2025
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannPresse- og kommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder




Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge begynder med musik, fylder byen med liv og slutter under stjernerne25.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 28. august begynder Aarhus Festuge. I ti dage bliver byen fyldt med kunst, musik, scenekunst og fællesskaber – fra internationale gadeteaterforestillinger og koncerter til kunstoplevelser under jorden, i parker og på byens pladser. Og når Festugen slutter, slukker Aarhus lyset og tænder for stjernerne.
Få presseakkreditering til Aarhus Festuge20.8.2026 09:29:28 CEST | Presseinvitation
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2026. Kære presse Årets Festuge står for døren med ti dage fra den 28. august til 6. september, fyldt med fantastisk liv og en masse gratis kulturarrangementer i hele Aarhus. Se årets highlights Enkelte af vores arrangementer kræver imidlertid akkreditering – og vi vil selvfølgelig gerne sikre, at I får mulighed for at dække arrangementerne. Derfor følger her information om anmelderbilletter og fotoakkreditering til Aarhus Festuge 2026.
Hele Aarhus Fejrer – én dag hvor Aarhus midtby bliver til et fælles festområde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september inviterer Aarhus Festuge hele byen med til en dag fyldt med fællesskab og aktiviteter under overskriften Hele Aarhus Fejrer. Midtbyens gader, torve og pladser fyldes med parader og pop up-aktiviteter skabt af lokale foreninger, kulturaktører og ildsjæle.
Aarhus Festuge skruer markant op for gadeteater i 20267.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører danner Aarhus rammen om alt fra luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og overraskende oplevelser i byrummet under Aarhus Festuge 2026.
Aarhus slukker lyset og tænder for stjernerne30.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationalt kunstværk samler byen under nattehimlen i Aarhus Festuge 2026 Søndag den 6. september 2026 kulminerer Aarhus Festuge med en spektakulær og poetisk fællesoplevelse, når tusindvis af aarhusianere samles om kunstværket Seeing Stars af den internationalt anerkendte hollandske kunstner Daan Roosegaarde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum