Aarhus Festuge åbner nu for ansøgninger om pladser i byrummet 2027
13.11.2026 08:00:00 CET | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse
Aarhus Festuge inviterer arrangører, foreninger, kulturaktører og virksomheder til at søge om plads i byens gader, på pladser og andre offentlige arealer under Festugen 2027. En ny fælles ansøgningsproces skal gøre det lettere at søge om plads og skabe et bedre overblik over brugen af byrummet.

Det kan være caféen eller butikken, ønsker at gøre brug af et offentligt areal uden for egen matrikel, eller arrangører, der vil afholde en workshop eller opstille en kunstinstallation i byrummet. Aarhus Festuge inviterer alle interesserede til at søge om plads under næste års Festuge.
Med den nye ansøgningsproces skal alle, der ønsker at bruge offentlige arealer inden for Festugeområdet, søge om plads gennem Aarhus Festuge. Det gælder også arrangører, der tidligere har søgt direkte hos Aarhus Kommune, eller som plejer at bruge en bestemt plads under Festugen.
Modellen er udviklet i samarbejde med Aarhus Kommune og skal gøre det lettere for aktører at blive en del af Festugen. Når ansøgningerne samles ét sted, og pladserne fordeles tidligere, får arrangørerne bedre tid til at planlægge deres aktiviteter og ved tidligere, hvilken plads de kan planlægge ud fra. Efter tildelingen skal de fortsat selv søge de nødvendige tilladelser hos Aarhus Kommune og andre relevante myndigheder.
Fra separate ansøgninger til et samlet overblik
Tidligere har arrangører i nogle tilfælde kunnet søge direkte hos kommunen om tilladelse til at bruge offentlige arealer. Med den nye model samles ansøgningerne hos Aarhus Festuge, som vurderer dem og fordeler pladserne på tværs af byen.
Det giver Aarhus Festuge og Aarhus Kommune et bedre samlet overblik over ønskerne til brugen af byrummet og mere tid til at koordinere planlægningen. Samtidig får kommunen og andre relevante myndigheder bedre tid til at behandle tilladelser og afklare tekniske forhold, sikkerhed og øvrige myndighedskrav inden Festugen, der i 2027 finder sted fra 27. august til 5. september.
Alle skal søge inden 11. december
Ansøgningsfristen er fredag den 11. december 2026. Alle skal søge – også arrangører, der har deltaget tidligere eller plejer at bruge den samme plads. Alle ansøgere får skriftligt svar senest den 31. januar 2027.
Aarhus Festuge yder ikke økonomisk støtte til arrangementerne. Arrangørerne står selv for produktion og afvikling.
Der kommer også en runde to
Aktører, der ønsker at afholde mindre aktiviteter i byrummet, får også mulighed for at søge i en anden runde om de pladser, der fortsat er ledige efter første runde. Festugeparken og Hele Aarhus Fejrer indgår bl.a. i anden runde, hvor ansøgningsfristen er den 15. februar 2027.
Sådan søger man
Interesserede skal udfylde Aarhus Festuges ansøgningsskabelon og sende den til byrum@aarhusfestuge.dk senest den 11. december 2026.
Læs mere om ansøgningsprocessen og vilkårene, og find ansøgningsskabelonen på Aarhus Festuges hjemmeside:
https://www.aarhusfestuge.dk/open-call-aarhus-festuge-2027-byrummet
Nøgleord
Kontakter
Jakob Tekla JørgensenDirektør
jtj@aarhusfestuge.dkBettina Aude ParastarKommunikations- og marketingchef
Tlf:29 20 94 80bap@aarhusfestuge.dkBilleder

Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge lancerer Vision 2035: Vil styrke sin rolle som platform for byens kulturliv2.11.2026 10:35:14 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Festuge vil styrke sin rolle som samskabelsesplatform, hvor byens kulturelle aktører udvikler nye initiativer sammen, hvor publikum bliver medskabere, og hvor Aarhus møder verden – og verden møder Aarhus. Det er retningen i Vision 2035, som blev vedtaget af Aarhus Festuges bestyrelse den 30. oktober 2026.
Aarhus Festuge begynder med musik, fylder byen med liv og slutter under stjernerne25.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 28. august begynder Aarhus Festuge. I ti dage bliver byen fyldt med kunst, musik, scenekunst og fællesskaber – fra internationale gadeteaterforestillinger og koncerter til kunstoplevelser under jorden, i parker og på byens pladser. Og når Festugen slutter, slukker Aarhus lyset og tænder for stjernerne.
Få presseakkreditering til Aarhus Festuge20.8.2026 09:29:28 CEST | Presseinvitation
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2026. Kære presse Årets Festuge står for døren med ti dage fra den 28. august til 6. september, fyldt med fantastisk liv og en masse gratis kulturarrangementer i hele Aarhus. Se årets highlights Enkelte af vores arrangementer kræver imidlertid akkreditering – og vi vil selvfølgelig gerne sikre, at I får mulighed for at dække arrangementerne. Derfor følger her information om anmelderbilletter og fotoakkreditering til Aarhus Festuge 2026.
Hele Aarhus Fejrer – én dag hvor Aarhus midtby bliver til et fælles festområde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september inviterer Aarhus Festuge hele byen med til en dag fyldt med fællesskab og aktiviteter under overskriften Hele Aarhus Fejrer. Midtbyens gader, torve og pladser fyldes med parader og pop up-aktiviteter skabt af lokale foreninger, kulturaktører og ildsjæle.
Aarhus Festuge skruer markant op for gadeteater i 20267.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører danner Aarhus rammen om alt fra luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og overraskende oplevelser i byrummet under Aarhus Festuge 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum