Hele Aarhus Fejrer – én dag hvor Aarhus midtby bliver til et fælles festområde
11.8.2026 08:00:00 CEST | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september inviterer Aarhus Festuge hele byen med til en dag fyldt med fællesskab og aktiviteter under overskriften Hele Aarhus Fejrer. Midtbyens gader, torve og pladser fyldes med parader og pop up-aktiviteter skabt af lokale foreninger, kulturaktører og ildsjæle.

Da Hele Aarhus Fejrer blev afholdt første gang under Aarhus Festuges 60-års jubilæum sidste år, blev konceptet taget så godt imod, at det nu vender tilbage som en fast del af programmet.
Dagen er en hyldest til byens mange fællesskaber og en invitation til at opleve Aarhus på en ny måde, hvor foreninger, kulturaktører og borgere sammen skaber liv i byrummet.
I år er endnu flere lokale foreninger, fællesskaber og kulturaktører inviteret ind til at skabe aktiviteter i gaderne. Omkring 30 pop up-aktiviteter og fire parader vil i løbet af dagen skabe liv på blandt andet Strøget, Store Torv, Lille Torv, Grønnegade, Vestergade og området omkring Mølleparken. Som en del af dagen bliver dele af Grønnegade og Vestergade desuden midlertidigt lukket for biltrafik, så der skabes mere plads til aktiviteter og byliv.
"Aarhus Festuge handler om at samle mennesker, og Hele Aarhus Fejrer er måske den dag, hvor det bliver allermest synligt. Byens gader bliver fyldt med lokale fællesskaber og spontane oplevelser, hvor man kan stoppe op og opleve noget, man ikke lige havde forestillet sig at møde. Det er en fejring af Aarhus – og af alle dem, der er med til at skabe byen," siger Jakob Tekla Jørgensen, direktør for Aarhus Festuge.
Oplevelser for alle aldre
I løbet af dagen er der oplevelser for alle aldre. Dagen begynder med Parade for Aarhus' mindste hjul, hvor byens yngste kan pynte deres løbecykler, trehjulede cykler eller andre små køretøjer og trille gennem midtbyen i et festligt optog.
Herefter kan publikum gå på opdagelse blandt omkring 30 pop up-aktiviteter, der breder sig over hele midtbyen. Programmet spænder bredt og byder blandt andet på kreative værksteder, sæbeboblefest, musik, samtalesaloner, kunst, klimaaktiviteter, guidede ture, silent disco og fællesskabskunst.
Blandt dagens mange oplevelser inviterer Hele Aarhus Danser til workshops og opvisninger på Lille Torv, mens Menneskebiblioteket giver mulighed for at "låne" et menneske til en samtale. Ved Vor Frue Kirke kan besøgende deltage i en kreativ strikkeworkshop, som kulminerer i en farverig dog walk med firbenede modeller iført hjemmestrikkede kreationer.
Når dagen går på hæld, fortsætter festlighederne. I Kulturbodega Bellis inviterer sNak & Æd til langbordsmiddag med mad og gode samtaler, mens Bispetorv danner rammen om Blitz, hvor Aarhus Volume fylder pladsen med musik og ungdomskultur.
Hele Aarhus Fejrer er støttet af Nordea-fonden og Nordjyllandsfonden.
Fakta
Hele Aarhus Fejrer
- Lørdag 5. september 2026
- Midtbyen i Aarhus – blandt andet Strøget, Store Torv, Lille Torv, Grønnegade, Vestergade og Mølleparken.
- Omkring 30 pop up-aktiviteter og fire parader.
- Gratis at deltage i.
Nøgleord
Kontakter
Bettina Aude ParastarKommunikations- og marketingchef
Tlf:29 20 94 80bap@aarhusfestuge.dkBilleder



Links
Om Aarhus Festuge
Med over 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge skruer markant op for gadeteater i 20267.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører danner Aarhus rammen om alt fra luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og overraskende oplevelser i byrummet under Aarhus Festuge 2026.
Aarhus slukker lyset og tænder for stjernerne30.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationalt kunstværk samler byen under nattehimlen i Aarhus Festuge 2026 Søndag den 6. september 2026 kulminerer Aarhus Festuge med en spektakulær og poetisk fællesoplevelse, når tusindvis af aarhusianere samles om kunstværket Seeing Stars af den internationalt anerkendte hollandske kunstner Daan Roosegaarde.
Kun 14 dage tilbage til at komme med i Aarhus Festuges officielle program16.6.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Om blot 14 dage, den 30. juni, er der deadline for at registrere arrangementer til Aarhus Festuge 2026s officielle program. Aarhus Festuge opfordrer derfor organisationer, kulturaktører, foreninger og andre arrangører til at komme med i årets program.
Natcabareten fylder 30 år: Aarhus Festuge fejrer jubilæum med verdensklasse-artister10.6.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Et af Aarhus Festuges traditionsrige højdepunkter kan i år fejre et rundt jubilæum. Den Internationale Natcabaret fylder 30 år, og det markeres med et storslået varietéshow, hvor nogle af verdens bedste artister inden for komik, magi og akrobatik indtager scenen i Hermans.
Aarhus Festuge, TRAIN og Musikhuset Aarhus går sammen om koncertrække under Festugen2.6.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Aarhus Festuge 2026 begynder den 28. august, præsenterer Aarhus Festuge, TRAIN og Musikhuset Aarhus 18 gratis koncerter fordelt over ni aftener under åben himmel på scenen Hvælvingen i Festugeparken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum