Statens Serum Institut

Fremtidens trusler til debat: Eksperter understreger alvoren

Del

Nye pandemier og klimaforandringer vil udfordre folkesundheden i fremtiden, og truslerne skal tages alvorligt og håndteres. Det var budskabet, da Statens Serum Institut (SSI) torsdag inviterede til debat med deltagelse af førende eksperter på området.

Debat under Folkemødet 2025
Debat under Folkemødet 2025 SSI

"Spørgsmålet er ikke, om vi får en ny pandemi. Spørgsmålet er, hvornår den kommer". 

Sådan lød den indledende replik fra Søren Brostrøm, som tog del i SSI's første debat på Folkemødet torsdag eftermiddag. Her luftede den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, som nu er seniorrådgiver for World Health Organization (WHO), også sine bekymringer for ”en fremtidig pandemi i en verden, som er præget af krig og kriser og en usikker storpolitisk situation.”

I debatten med titlen “Hvor kommer den næste pandemi fra - og er vi klar”, deltog også førende forskere og eksperter fra SSI, Københavns Universitet, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. De øvrige eksperter delte Brostrøms bekymringer, men der var samtidig bred enighed om, at Danmark vil stå stærkere under en fremtidig pandemi. 

“Vi har et stærkt beredskab mod smitsomme sygdomme i kølvandet på covid-19-pandemien. Vi fik nogle meget værdifulde erfaringer, som vi kan bruge og bygge videre på. Både hvad angår parathed og arbejdsgange og i forhold til samarbejdet med andre myndigheder nationalt og internationalt,” sagde SSI”s faglige direktør Tyra Grove Krause. 

Panelet diskuterede blandt andet andet den aktuelle udvikling i fugleinfluenza og det globale behov for samarbejde og dataovervågning på tværs af landegrænser.

Sygdomme rykker nærmere
Senere på eftermiddagen stod den på debat om klimaforandringernes påvirkning af folkesundheden i fremtiden. Her var Tyra Grove Krause igen blandt paneldeltagerne, som også talte klimaforsker Sebastian Mernild, professor i folkesundhed Anette Kjær Ersbøll og overlæge Lasse Skafte Vestergaard fra SSI.  

Debatten kom ind på nogle af de helt konkrete sundhedsrisici, vi står ovenfor i Danmark: Store mængder nedbør og stigende vandstande, som vil øge risikoen for spredning af vandbårne sygdomme. Flere hedebølger, som øger risikoen for dehydrering og hjertekarsygdomme. Foruden de mildere vintre og længere somre, som vil skabe gunstigere forhold for virusbærende insekter som myg, der kan overføre sygdomme, som hidtil mest har været forbundet med sydlige og tropiske dele af verden. 

"Vi har i årtier set klimaforandringer som noget, der primært skal påvirke natur og miljø – men de vil i stigende grad også påvirke folkesundheden. Det skal vi tage alvorligt, og vi tage ansvar. Ikke mindst i sundhedsvæsnet," lød det fra faglig direktør Tyra Grove Krause, som leder Epidemiologisk Infektionsberedskab på SSI.

Vigtigt med bred dialog 
Begge debatter gav anledning til stor spørgelyst blandt deltagerne i teltet - og netop dialogen med borgere, politikere og andre fagfolk er central, siger SSI’s direktør Henrik Ullum:

"Folkemødet er en vigtig platform, fordi vi kan invitere danskerne med ind i de store sundhedspolitiske spørgsmål. Også dem, der handler om fremtiden. Vi får lejlighed til at debattere komplekse udfordringer som pandemitrusler og klimaforandringer og skabe en åben dialog med både borgere og eksperter om, hvordan vi bedst forbereder samfundet på det, der kommer."

Statens Serum Institut står for flere debatter og workshops under Folkemødet 2025. Alle med fokus på aktuel og fremtidig folkesundhed.

Statens Serum Institut står for flere debattører og workshops under Folkemødet 2025. Alle med fokus på aktuel og fremtidig folkesundhed. 

Programmet kan findes her på instituttets hjemmeside.  

Om Statens Serum Institut

Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.

Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.

Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.

Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut

Automatiseret overvågningssystem styrker Danmarks pandemiberedskab22.4.2025 10:02:55 CEST | Pressemeddelelse

Under covid-19-pandemien, som begyndte for fem år siden, etablerede Statens Serum Institut (SSI) et automatiseret overvågningssystem til at overvåge smitte og vaccination. Systemet gjorde det muligt at reagere hurtigt og effektivt og give adgang til tidstro data og opgørelser. En netop offentliggjort artikel fra SSI beskriver overvågningssystemet og læringspunkter, som kan danne grundlag for fremtidens infektions- og pandemiberedskab.

Invitationsbreve øger vaccinetilslutningen blandt danske børn3.4.2025 12:44:24 CEST | Pressemeddelelse

Et aktivt påmindelsessystem, hvor forældre modtager invitationsbreve via e-Boks før børnevaccination, øger både tilslutningen og rettidigheden, viser en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut. Undersøgelsen omfatter Pentavac-vaccinerne ved 3, 5 og 12 måneder samt MFR-vaccinen ved 15 måneder. Effekten er størst for de sidst givne af disse vaccinationer, viser undersøgelsen, der ikke omfatter vaccinationer til 4-, 5- og 12-årige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye