Invitationsbreve øger vaccinetilslutningen blandt danske børn
3.4.2025 12:44:24 CEST | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Et aktivt påmindelsessystem, hvor forældre modtager invitationsbreve via e-Boks før børnevaccination, øger både tilslutningen og rettidigheden, viser en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut. Undersøgelsen omfatter Pentavac-vaccinerne ved 3, 5 og 12 måneder samt MFR-vaccinen ved 15 måneder. Effekten er størst for de sidst givne af disse vaccinationer, viser undersøgelsen, der ikke omfatter vaccinationer til 4-, 5- og 12-årige.

Statens Serum Institut (SSI) har i en ny undersøgelse dokumenteret, at udsendelsen af invitationsbreve til forældre øger både tilslutningen og rettidigheden af børnevaccinationer.
Det aktive påmindelsessystem har haft størst effekt på de senere vaccinationer i undersøgelsen og bidraget til højere vaccinationstilslutning.
Undersøgelsen, der er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Vaccine, omfatter vaccinationerne med Pentavac ved 3, 5 og 12 måneder samt MFR-vaccinen ved 15 måneders alder – og altså ikke børnevaccinationer til 4-, 5- eller 12-årige.
”Vi kan se, at den aktive indsats med at invitere forældre før vaccinationstidspunktet virker. Der er tydeligt flere børn, der bliver vaccineret – og de bliver det i højere grad til tiden,” siger afdelingslæge og afsnitsleder Peter H. S. Andersen fra SSI.
I undersøgelsen sammenlignede forskerne to grupper af børn; én født i januar 2018, hvor der ikke blev sendt invitationer ud før vaccinationstidspunktet, og én født i januar 2022, hvor det nye system med proaktive invitationer var implementeret.
Sammenligningen viser, at børn i 2022-gruppen i højere grad blev vaccineret – og blev det lidt mere rettidigt – end børn i kontrolgruppen fra 2018. Det gjaldt især for de senere vacciner, som gives ved 12 og 15 måneders alderen.
Særligt effekt for de senere vacciner
Den største effekt af invitationerne blev i undersøgelsen set ved vaccinationerne ved 12 og 15 måneder.
Det hænger muligvis sammen med, at mange forældre er tilbage i arbejde på dette tidspunkt, og derfor har større gavn af en påmindelse end i barnets første leveår, hvor én forælder oftest stadig er hjemme hos barnet.
– Påmindelsen bliver sandsynligvis særlig vigtig, når hverdagen igen melder sig, og mange forældre skal jonglere job og småbørn. Her kan et enkelt brev i e-Boks være det, der gør forskellen, siger Peter H. S. Andersen.
Et system med dokumenteret effekt
Siden 2017 har SSI sendt påmindelser om børnevaccination via e-Boks. Indtil 2019 blev brevene sendt efter det planlagte vaccinationstidspunkt, når en eller flere vacciner manglede registrering i vaccinationsregistret (DDV), men i dag udsendes de før tidspunktet – og hvis vaccinationen udebliver, sendes en ny påmindelse fire uger senere.
Det aktive påmindelsessystem bygger oven på det tidligere reaktive påmindelsessystem og har bidraget til en endnu højere tilslutning til børnevaccination, end den, der allerede var opnået via det oprindelige påmindelsessystem.
– Vi har allerede opnået høj tilslutning til børnevaccination i Danmark. Med det aktive påmindelsessystem har vi taget endnu et skridt mod at sikre, at alle børn bliver beskyttet rettidigt, siger Peter H. S. Andersen.
Læs studiet her: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0264410X25002312
Om Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Stadigt flere danskere får behandling efter mulig eksponering for rabies28.9.2026 10:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der får forebyggende behandling efter eksempelvis bid eller krads fra dyr, hvor der kan være risiko for rabies, er steget markant. Behandling bør fortsat gives på baggrund af en konkret risikovurdering, hvilket ikke mindst gælder færdigdannede antistoffer mod rabies – såkaldt humant rabiesimmunglobulin – som er en begrænset ressource globalt.
30 års overvågning viser, at antibiotikaresistens kan presses tilbage24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettede indgreb kan presse bestemte resistente bakterier markant tilbage, viser 30 års overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens i DANMAP-programmet.
Europa styrker overvågningen af overdødelighed18.9.2026 11:37:37 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske overvågning af overdødelighed får større geografisk dækning, efter at Letland er blevet medlem og flere lande er på vej ind i samarbejdet, hvilket styrker mulighederne for at opdage og følge usædvanlig høj dødelighed på tværs af Europa under epidemier og andre trusler mod folkesundheden. I disse dage mødes repræsentanter og eksperter fra nationale myndigheder fra de 27 medlemslande i EuroMOMO i København for at styrke metoderne bag overvågningen.
Nye tal: Hiv-indsatsen virker, men de resterende tilfælde er sværere at forebygge16.9.2026 12:26:50 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nye hiv-diagnoser i Danmark er fortsat lavt, og den målrettede forebyggelse har haft stor effekt. Men de personer, der i dag får konstateret hiv, udgør en stadig mere sammensat gruppe, som kan være vanskelig at nå med de gængse forebyggelsestiltag. Samtidig bliver omkring halvdelen diagnosticeret sent.
Nyt studie: Ældre fik oftere covid-19, når deres børnebørn havde fødselsdag16.7.2026 11:40:39 CEST | Pressemeddelelse
Et landsdækkende dansk studie peger på, at små familiebegivenheder udgjorde en skjult men målbar smittevej for SARS-CoV-2 til ældre under coronapandemien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum