Første spadestik til ny bypark i Hedensted: Trykkeriparken bliver grønt samlingspunkt
20.6.2025 06:00:00 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Med støtte fra EU og Nordea-fonden skabes et nyt grønt mødested i Hedensted, hvor natur og byliv forenes til glæde for alle aldersgrupper.

Med første spadestik er anlægsarbejdet på den nye Trykkeripark i Hedensted nu officielt i gang. Parken skal forvandles til et grønt samlingspunkt med plads til aktiviteter for alle aldre – midt i byens hjerte.
Borgmester Ole Vind tog selv spaden i hånden ved markeringen og lagde vægt på det store lokale engagement, som har båret projektet frem siden starten:
- Det er en ekstra stor fornøjelse at stå her i dag og tage det første spadestik til det nye grønne mødested her midt i Hedensted – Trykkeriparken. Jeres engagement har været helt afgørende for, at vi står her i dag. Trykkeriparken er et godt eksempel på, hvad der sker, når borgere og kommune går sammen om at skabe noget. Det er sådan, vi bygger en by – ikke bare med asfalt og bygninger, men med fællesskab og vilje, siger Ole Vind.

Fra borgerdrevne idéer til permanent bypark
Trykkeriparken har siden 2018 været drevet af den frivillige Borgergruppen Trykkeriparken, som har stået for både drift, udvikling og afvikling af arrangementer. Parken har blandt andet dannet ramme om Sankt Hans, Open By Night og cirkusforestillinger. I marts 2025 blev driften overdraget til Hedensted Kommune, der nu står for den videre udvikling.
Lars Hinke var med i borgergruppen, og han var også med til første spadestik.
- Jeg har glædet mig til i dag, for nu begynder byggeriet, og vores park bliver endnu bedre end den er i dag. Vi vil rigtig gerne have et sted, hvor borgere kan mødes, hvor vi kan dele hverdagen og ikke mindst fejre de særlige begivenheder. Derfor ser jeg rigtig meget frem til at opleve parken, når den er færdig, siger Lars Hinke.

Anlægsarbejdet udføres af entreprenørfirmaet Dalgas med landskabsarkitekterne Green Sustainable Landscape som rådgivere. Bygherre er Hedensted Kommune, og arbejdet forventes afsluttet i uge 39 i år.
Del af større midtbyprojekt
Trykkeriparken er en del af realiseringen af Hedensted Midtbyplan fra 2021 og indgår i det større projekt Sammen om en levende og bæredygtig Hedensted Midtby, hvor midtbyen udvikles fra traditionelt handelscenter til et multifunktionelt og bæredygtigt aktivitetscentrum. Samlet er der bevilget 5,2 millioner kroner fra EU's Regionalfond til udviklingen af Hedensted Midtby.
Den nye park skal skabe naturbaserede aktivitetszoner, opholdsarealer, biodiversitet og læringsmuligheder om natur og klima. Samtidig etableres der nye forbindelser til Østerbrogade, der udvikles til byens kommende restaurant- og kulturgade.
Trykkeriparken etableres med støtte fra Nordea-fonden. Trykkeriparken er en del af projektet Sammen om en levende og bæredygtig Hedensted Midtby, som støttes af EU’s Regionalfond.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Frost KyvsgaardKommunikationskonsulent, Hedensted Kommune
Tlf:42 95 60 85jeppe.kyvsgaard@hedensted.dkOle Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.
Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.
Lidt mere luksus for cykelpendlere: Hedensted Kommune tester ny "bikepod" ved stationen4.9.2026 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det mere attraktivt at tage cyklen til Hedensted Station. Hedensted Kommune har lånt en såkaldt bikepod af Midttrafik i seks måneder. Den nye cykelparkering skal give cykelpendlere bedre forhold og mandag den 14. september bliver den officielt taget i brug med rød løber, kaffe og boller til cykelpendlere.
Børnekulturfestival forvandler Hedensted Midtby til et univers af leg, kreativitet og oplevelser2.9.2026 09:50:04 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag den 5. september inviteres børn og familier til en dag fyldt med fantasi, fællesskab og kulturelle oplevelser, når Børnekulturfestival igen indtager Hedensted Midtby. Festivalen er gratis og byder på et væld af aktiviteter for børn i alle aldre.
Bedste erhvervsvenlighed i Østjylland: Hedensted Kommune nærmer sig den absolutte top2.9.2026 06:45:05 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune forbedrer sin placering i lokal erhvervsvenlighed – og er nu landets sjette mest erhvervsvenlige kommuner ifølge DI’s nye måling. Hedensted Kommune scorer især højt på evnen til at tiltrække arbejdskraft, generel erhvervsvenlighed og kommunal administration. På infrastruktur scorer Hedensted Kommunen gennemsnitligt, men her er bedring på vej med udvidelsen af E45 og andre strategiske projekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

