Hedensted Kommune

Hedensted Kommune og Sydøstjyllands Politi sætter fokus på trafiksikker skolestart

Del

Tusindvis af lokale skolebørn starter på mandag i skole. I Hedensted Kommune alene starter over 500 børn i skole for allerførste gang. Der skal selvfølgelig være styr på skoletasken og orden i penalhuset. Men trafiksikkerheden skal også være helt i top - især på skolevejene. Derfor deltager Hedensted Kommune igen i den landsdækkende kampagne ”Børn på vej”.

Billede af motorcykelbetjent på en vej.
Hedensted Kommune og Sydøstjyllands Politi sætter fokus på sikre skoleveje i den kommende tid. Rådet for Sikker Trafik

Kampagnen skal både minde trafikanter om at vise ekstra hensyn i trafikken og være med til at klæde børn og forældre bedst muligt på til en ny hverdag.

Som led i kampagnen vil Sydøstjyllands Politi være synligt til stede ved udvalgte skoler i kommunen, hvor de holder øje med trafikken og giver gode råd med på vejen, mens Hedensted Kommune med skilte og undervisningsmateriale sætter fokus på både sikker adfærd og på at få sænket farten.

Hedensted-borgmester Ole Vind (V), sætter ord på indsatsen:  

- Der er ikke noget vigtigere end børnenes sikkerhed. Vi ved, at rigtig mange nye skolebørn skal finde deres vej i trafikken for første gang, og her har vi som kommune, forældre og medtrafikanter et fælles ansvar for, at vi har trygge og sikre skoleveje. Derfor bakker vi selvfølgelig op om kampagnen og sætter ind med både skilte, synlighed, dialog og samarbejde med politiet.

Skolestartskampagnen, som drives af Rådet for Sikker Trafik, løber over de første uger af skoleåret og har til formål at få flere trafikanter til at sænke farten og vise ekstra opmærksomhed – især i morgentimerne, hvor mange børn færdes alene i trafikken.

Hos Sydøstjyllands Politi er indsatsen en fast del af årets arbejde med forebyggelse:

- Vi ser desværre hvert år eksempler på bilister, der kører for stærkt eller uopmærksomt forbi skolerne – også i 40-zonerne. Derfor deltager vi aktivt i kampagnen og er synlige både med planlagte kontroller omkring skolerne – og mere ad hoc - og så i øvrigt gennem dialog med forældre og elever, når vi møder dem i den kommende tid. Vores mål er, at ingen børn skal komme til skade på vej til eller fra skole, forklarer vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Hedensted Kommune har opsat kampagneskilte ved flere skoler med teksten "Børn på vej – Sænk farten", og opfordrer forældre til at øve skolevejen med deres børn og vælge sikre ruter frem for de hurtigste.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Frugtboom i Hedensted Kommune: Otte nye frugtlunde plantes i september12.9.2025 08:12:03 CEST | Pressemeddelelse

Til næste år vil det – forhåbentlig – bugne med frugt og bær ved en række institutioner og skoler i Hedensted Kommune. I løbet af den kommende tid bliver der nemlig plantet hele otte nye frugtlunde rundt omkring i kommunen. Det sker blandt andet i Rask Mølle, hvor ca. 100 lokale børn vil plante med, når to nye frugtlunde ser dagens lys den 19. september. Det sker som en del af kommunens samarbejde med organisationen Plant et Træ, der sidste år har været med til at etablere ny skov i kommunen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye