Ringvej Øst indviet: Ny asfalt baner vejen for udvikling i Hedensted
7.6.2025 06:20:00 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
En af kommunens største investeringer i infrastruktur i flere år er netop indviet. Ringvej Øst danner med sin køreklare asfalt rammen om endnu mere udvikling og fornuftig trafikafvikling i Hedensted.

Fredag den 6. juni blev Ringvej Øst i Hedensted officielt indviet med deltagelse af både borgere, entreprenører og lokale politikere.
Med den nye strækning er en vigtig brik faldet på plads i den langsigtede plan for at fremtidssikre infrastrukturen i Hedensted By og lette trafikken gennem midtbyen.
Indvielsen var en fest med underholdning til store og små, og der var stor opbakning fra lokalområdet, da flere end 200 borgere havde trodset det kedelige sommervejr og mødt op til indvielsen.
Ringvej Øst forbinder Spettrupvej i nord med Åløkkevej i syd udenom bymidten og vil fremover fungere som et effektivt alternativ til gennemkørende trafik. Det skaber både større trafiksikkerhed, mindre støj og bedre forhold for bløde trafikanter i Hedensted midtby.
Borgmester i Hedensted Kommune, Ole Vind, og udvalgsformand for Teknik og Miljø, Ove Kjærskov Nielsen, holdt tale ved indvielsen. Borgmesteren fremhævede vejanlægget som et konkret udtryk for den udvikling, som Hedensted Kommune lige nu oplever.
- Hedensted Kommune har rekordvækst. Både når det kommer til nytilflyttede borgere og ikke mindst i forhold til de nye boliger, vores mange ny naboer skal bo i. Og selvom vi har tilflytning til et bredt udsnit af hele kommunen, så er der ingen tvivl om, at Hedensted er et stort trækplaster, når folk leder efter et nyt sted at kalde for hjem. Derfor er det et udtryk for rettidig omhu og sund fornuft at vi nu har etableret en vej, der både skal gøre det skønnere at være trafikant i midtbyen, ligesom den giver tung trafik og pendlere, der skal rundt om byen, en tidsbesparende rute, fortæller Ole Vind.

Vejen er etableret i tæt samarbejde mellem kommunen, rådgivere og entreprenører og har været undervejs siden anlægsarbejdet gik i gang sidste efterår. Projektet er gennemført inden for både tidsplan og budget, hvilket glæder formand for Udvalget for Teknik & Miljø, Ove Kjærskov Nielsen:
- Byggeriet af Ringvej Øst har været en stor og kompleks opgave, men det har været en fornøjelse at følge samarbejdet mellem alle involverede. Vi står i dag med et resultat, som både Hedensted By og hele kommunen kan være stolte af, siger Ove Kjærskov Nielsen.

Vejen er udstyret med moderne løsninger for afvanding, belysning og tilgængelighed, og er dermed også et løft i forhold til bæredygtighed og fremtidens krav til vejanlæg.
Nøgleord
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkOve Kjærskov Nielsen (O)Formand for Udvalget for Teknik & Miljø i Hedensted Kommune
Tlf:20 72 66 66Ove.Nielsen@hedensted.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Lidt mere luksus for cykelpendlere: Hedensted Kommune tester ny "bikepod" ved stationen4.9.2026 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det mere attraktivt at tage cyklen til Hedensted Station. Hedensted Kommune har lånt en såkaldt bikepod af Midttrafik i seks måneder. Den nye cykelparkering skal give cykelpendlere bedre forhold og mandag den 14. september bliver den officielt taget i brug med rød løber, kaffe og boller til cykelpendlere.
Børnekulturfestival forvandler Hedensted Midtby til et univers af leg, kreativitet og oplevelser2.9.2026 09:50:04 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag den 5. september inviteres børn og familier til en dag fyldt med fantasi, fællesskab og kulturelle oplevelser, når Børnekulturfestival igen indtager Hedensted Midtby. Festivalen er gratis og byder på et væld af aktiviteter for børn i alle aldre.
Bedste erhvervsvenlighed i Østjylland: Hedensted Kommune nærmer sig den absolutte top2.9.2026 06:45:05 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune forbedrer sin placering i lokal erhvervsvenlighed – og er nu landets sjette mest erhvervsvenlige kommuner ifølge DI’s nye måling. Hedensted Kommune scorer især højt på evnen til at tiltrække arbejdskraft, generel erhvervsvenlighed og kommunal administration. På infrastruktur scorer Hedensted Kommunen gennemsnitligt, men her er bedring på vej med udvidelsen af E45 og andre strategiske projekter.
Spillevende landsby løber med fornem pris: Stouby er Årets Landsby i Danmark27.8.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit har i dag kåret Stouby til Årets Landsby i Danmark. Stoubys mangfoldige landsbyliv med handel, 40 forskellige foreninger og en rivende udvikling er et godt eksempel på, hvad man som landsby kan opnå, når gode rammebetingelser og faciliteter kombineres med et stærkt og engageret lokalsamfund.
Nyt kapitel for Hedensted: Centralt byområde skal forvandles med caféer, boliger og nyt byliv1.7.2026 10:44:07 CEST | Pressemeddelelse
En af Hedensteds mest centrale adresser står foran en markant forvandling. Hedensted Kommune har solgt Østerbrogade 12-16 og den bagvedliggende matrikel ved Bytorvet 2 til JKOlesen Ejendomme ApS. Dermed er visionen om en mere levende bymidte rykket et stort skridt tættere på virkeligheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum