Soldater vil også være familiefædre
Ny forskning viser, at der er ubalance mellem det at være soldat og det at være en nærværende ægtemand og familiefar. Maskulinitetsidealet har ændret sig, siger forskeren bag undersøgelsen.

”Maskulinitetsidealet har været i en rivende udvikling de sidste 10-20 år. Omsorgsrollen som far og ægtemand fylder meget for danske mænd – og det gælder også dem i militæret”.
Sådan siger Thit Gaarskjær Jørgensen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling ”A Few Good Men” på Aalborg Universitet.
Her har hun undersøgt, hvordan mandlige danske soldater oplever og navigerer i de ofte modsatrettede maskulinitetsidealer, der er forbundet med at være soldat, mand og far på samme tid.
Et clash med forventningen om den gode soldat
Netop denne kontrast beskriver Thit Gaarskjær Jørgensen som mudret, for det, at maskulinitetsidealer i Danmark er blevet langt mere inkluderende og ekspansive, clasher med den forventning, der generelt er til en god soldat.
”Historien om, hvad der definerer en god soldat, er jo tit, at det er en mand, der er stoisk, fysisk robust og først og fremmest loyal overfor den militære organisation”, siger hun.
Hvor soldater i Hæren før har slået sig til tåls med at være forsørgere, vil de nu være gode familiefædre, der tager del i opdragelsen.
”Det koster at have et job, hvor man lige pludselig er væk i et halvt år, eller hvor man er på øvelse en uge hver måned. Så kan man ikke være den far, der sidder nede på gulvet og leger med børnene efter arbejde. Der er meget, man går glip af”, fortæller Thit Gaarskjær Jørgensen.
Den største udfordring i Forsvaret
Thit Gaarskjær Jørgensen anser konflikten mellem livet som soldat og familiefar som den største udfordring i Forsvaret, da det er svært at fastholde soldater, der når den familiestiftende alder.
Derudover skaber behovet for større fleksibilitet problemer for rekruttering og karriereudvikling, da soldaterne fristes af den civile verden. I en tid, hvor vi i den grad opruster Forsvaret, fremstår udfordringen endnu større. Thit Gaarskjær Jørgensen siger i den forbindelse:
”Fortællingen om, at man er soldat først, giver svære vilkår for at have en balance med et privatliv, hvor man gerne vil leve op til nogle omfattende idealer”.
Læs den fulde ph.d.-afhandling her
Kontakter
Thit Gaarskjær JørgensenPh.d.Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
Tlf:3112 2312thitgaas@hotmail.dkLilla Bogø RasmussenPresse
Tlf:28291237lbra@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny kortlægning: Sådan kan en mobiltelefon stoppe graveskader for milliarder17.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for en detaljeret kortlægning af undergrunden i Danmark. Ingen ved præcist, hvor alle rør, ledninger og kabler ligger i jorden, og graveskader koster samfundet over en milliard kroner om året, for. Det gør et digitalt samfund som det danske sårbart. Men der er en simpel løsning, viser forskning fra Aalborg Universitet.
Forskere: Indfør lydmærkning for boliger14.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj i boligen kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden, viser forskning. Derfor foreslår forskere fra Aalborg Universitet at indføre en akustisk mærkningsordning af boliger, som man kender det fra energimærkning.
Forskere bruger AI til at spotte sygdomme og stress hos heste9.7.2025 08:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens til at analysere hestes ansigtsudtryk for at undersøge, hvornår de er stressede eller i smerter. Det skal lægge kimen til nye værktøjer, der kan styrke dyrevelfærden og bekæmpe sygdomme.
Ny forskning: EUs milliardstøtte til grænsekontrol fører til overgreb på migranter7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et omfattende feltarbejde i Tunesien viser, at EUs samarbejde med nordafrikanske lande om grænsekontrol har alvorlige konsekvenser for migranterne. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet.
Statskundskab kommer stærkt fra start i Nordjylland6.7.2025 08:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Med mange ansøgninger er den nye statskundskabsuddannelse på Aalborg Universitet kommet godt fra start. Samtidig stiger interessen for business-uddannelserne markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum