Rettigheder i rygsækken – ny kampagneuge vil styrke trivsel og fællesskaber i skolen

Del

I dag lanceres Rettighedsstafetten; en ny, årligt tilbagevendende kampagneuge i uge 38, der skal få flere børn til at kende deres egne og andres rettigheder. Bag tiltaget står Børnerådet, UNICEF Danmark, Danske Skoleelever, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår.

Gentagne undersøgelser viser, at mange danske skolebørn ikke kender til de rettigheder, som de har gennem Børnekonventionen. Det manglende kendskab til egne og andres rettigheder skaber sprækker i fællesskabet. Når børn ikke kender deres rettigheder, mangler de redskaber til at handle, når de oplever uretfærdighed – eller ser den ramme andre.

Derfor er Børnerådet, UNICEF Danmark, Danske Skoleelever, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår gået sammen om at sætte fokus på børns rettigheder ved at lancere Rettighedsstafetten. Med Rettighedsstafetten vil vi sætte børnerettigheder på skoleskemaet i danske skoler hvert år i uge 38.

"Når børn kender deres egne og andres rettigheder, er de mere tilbøjelige til at behandle hinanden ordentligt. I en klasse, hvor trivslen er presset, kan rettigheder være et vigtigt redskab til at styrke fællesskabet – så alle bliver mere opmærksomme på hinanden og på, at ingen får krænket de rettigheder, der beskytter mod mobning, chikane og overgreb" siger Bente Boserup, forperson for Børnerådet.

DR Ultra følger stafetten

I uge 38 opfordres landets skoler til at arbejde med børns rettigheder i det omfang, det giver mening fort den enkelte skole. Der vil være digitalt undervisningsmateriale på Rettighedsstafettens kampagneside i omfang, der passer til et par timer en halv dag eller flere dage.

I kampagnens første år sætter Rettighedsstafetten fokus på artikel 42: Alle skal kende børns rettigheder.

Når én skole griber stafetten og arbejder med børns rettigheder i undervisningen, sender de budskabet videre. Og når børn selv får ordet og tager ansvar for at sprede kendskabet til deres rettigheder, så bliver Børnekonventionen for alvor forankret i børns liv.
DR Ultra vil i løbet af ugen følge stafetten rundt i landet – og hvem ved? Måske kommer din skole og elever med i udsendelserne!

Kampagnen løber første gang af stablen i uge 38, men allerede nu kan lærere og skoler tilmelde sig Rettighedsstafetten. Tilmeldingen er ikke bindende, men man sikrer sig løbende inspiration til materialer og planlægning af rettighedsaktiviteter i det nye skoleår.

Tilmelding sker her: https://www.boerneportalen.dk/rettighedsstafet


FAKTA

HVORNÅR: Uge 38 - så mange timer eller dage, der passer ind i jeres skema.
HVOR: På alle de skoler landet over, der ønsker at deltage og sætte fokus på børns rettigheder.
HVAD: Kort skitseret er der tre fleksible måder at deltage på:

  • Fysiske events: Workshops, debat og besøg på udvalgte skoler.
  • Digital deltagelse: Alle elever kan være med via https://www.boerneportalen.dk/rettighedsstafet
  • Materialepakke: Skoler kan afholde egne rettighedsforløb med gratis undervisningsmateriale.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye