Kulden rammer de mest sårbare: Børn i Gaza kæmper for livet
1.12.2025 11:15:43 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Udbredt underernæring fortsætter med at true børns liv og trivsel i Gazastriben. Den begyndende vinter forværrer situationen yderligere ved at fremme spredningen af sygdomme og øge risikoen for dødsfald blandt de mest sårbare børn.

Ernæringsscreeninger udført af UNICEF og partnere identificerede i oktober næsten 9.300 børn under fem år med akut underernæring, et fald fra 11.746 i september og 14.363 i august. Selvom den nedadgående tendens viser fremskridt i behandlingen og forebyggelsen af akut underernæring, er tallene for oktober fortsat blandt de højeste månedlige registreringer nogensinde – og næsten fem gange højere end i februar 2025, under den forrige våbenhvile.
“Selv om vi ser fremskridt, står alt for mange små børn i Gaza stadig tilbage uden den mest basale beskyttelse. Mange er akut underernærede, og endnu flere mangler trygt ly, adgang til rent vand og mulighed for at holde varmen i vinterkulden. Børnene betaler den højeste pris. De kæmper med sult, sygdom og kulde – og det bringer deres liv i reel fare. Vi skylder dem at handle hurtigt. Hvert minut tæller,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Flere fødevareforsyninger er kommet ind i Gaza de seneste uger, hvilket har sænket markedspriserne og forbedret familiers adgang til mad. Men mange nødvendige varer – især animalske fødevarer – er stadig utilgængelige eller uoverkommeligt dyre. En UNICEF-undersøgelse blandt familier i oktober viste, at to ud af tre børn under fem år kun havde spist to eller færre af de otte anbefalede fødevaregrupper i løbet af den foregående uge – primært korn, brød eller mel.
Samtidig bor tusindvis af fordrevne familier i midlertidige shelters uden varmt tøj, tæpper eller beskyttelse mod vejret. Kraftig regn har skyllet affald og spildevand ind i beboede områder gennem oversvømmelser.
Dårlig sanitet, trængte forhold og begrænset adgang til rent vand betyder, at sygdomme spreder sig hurtigt og rammer små børn hårdest. Kombinationen af underernæring og sygdom er særligt dødelig, fordi de to tilstande forværrer hinanden. Kulden øger desuden kroppens energibehov markant, hvilket sætter underernærede børn – som mangler fedt- og muskelreserver – i alvorlig fare for livstruende nedkøling af kroppen.
UNICEF har forøget sin ernæringsindsats i Gaza, især i Gaza By, hvor hungersnød blev bekræftet i august. Her er antallet af behandlingssteder for akut underernæring øget fra syv til 26 siden våbenhvilen, hvilket giver flere børn adgang til livreddende behandling. Siden våbenhvilen har UNICEF også leveret mere end 5.000 familietelte, 247.000 presenninger, 692.000 tæpper, 50.500 madrasser og 206.000 sæt vintertøj ind i Gaza.
UNICEFs indsats omfatter desuden kontantstøtte til udsatte familier, udpumpning af oversvømmelsesvand, forstærkning af regnvandsbassiner, oprydning af afløb og vandløb samt etablering af sandsække for at forhindre oversvømmelser på steder med internt fordrevne. UNICEF har også nået hårdt ramte områder, der tidligere ikke har modtaget hjælp – som Jabalia i det nordlige Gaza – hvor ødelæggelserne og manglen på basale tjenester gør familierne særligt udsatte.
Men de uddelte forsyninger bliver ikke erstattet hurtigt nok, selvom store mængder vinterudstyr venter ved grænserne på at få adgang. UNICEF opfordrer derfor til hurtig, sikker og uhindret adgang for humanitær hjælp til Gazastriben i overensstemmelse med den internationale humanitære lov.
UNICEF opfordrer alle parter til at:
- Åbne alle grænseovergange til Gaza samt forenklede og hurtige godkendelsesprocedurer og tydelig prioritering af humanitære forsyninger.
- Tillade humanitær hjælp gennem alle forsyningsruter, herunder via Egypten, Israel, Jordan og Vestbredden.
- Give hurtig og omfattende adgang for alle livreddende og livsopretholdende forsyninger, herunder varer, der tidligere har været nægtet eller begrænset. For at imødekomme vand- og sanitetsbehov opfordrer UNICEF til, at vandrensningskemikalier, reservedele og udstyr til reparation, vedligeholdelse og drift af vand- og spildevandssystemer får adgang til Gaza i den nødvendige skala.
Kontakter
Maria WesthHead of External Communications, UNICEF Danmark
Tlf:+45 50778664mwesth@unicef.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
2026 er begyndt med fortsat vold og konflikt mod børn i Mellemøsten og Nordafrika10.2.2026 10:23:21 CET | Pressemeddelelse
Allerede få uger inde i 2026 er konsekvenserne af vold og konflikt fortsat ødelæggende for millioner af børn i Mellemøsten og Nordafrika. Børn i regionen bliver fortsat dræbt, såret, fordrevet, frihedsberøvet og afskåret fra uddannelse, mens langvarige konflikter og nye eskalationer ændrer deres liv – ofte uopretteligt.
Deepfake-overgreb er overgreb4.2.2026 15:05:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF slår alarm over en markant stigning i antallet af AI-genererede seksualiserede billeder, herunder tilfælde hvor billeder af børn manipuleres og seksualiseres ved hjælp af kunstig intelligens.
Jacqueline Bryld ny partnerskabsdirektør i UNICEF Danmark27.1.2026 11:07:44 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har ansat Jacqueline Bryld som ny partnerskabsdirektør. Jacqueline tiltræder med en stærk faglig profil og mange års erfaring med internationalt samarbejde, strategiske partnerskaber og politisk interessevaretagelse.
Efter to år: UNICEF får endelig adgang til Gaza med legetøj og skolematerialer til børn23.1.2026 15:05:23 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end to års ventetid har UNICEF nu fået tilladelse til at bringe fritids- og aktivitetsmaterialer ind til børn i Gazastriben. Materialerne indeholder blandt andet legetøj og læringsredskaber, der kan støtte små børns læring, trivsel og mulighed for at komme sig efter krise og konflikt
Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår samarbejde for at give flere børn lyst til at gå i køkkenet21.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarstiderne og UNICEF Danmark indgår et nyt samarbejde med fokus på børns adgang til nærende måltider og deres relation til mad, både i Danmark og globalt. Samarbejdet tager udgangspunkt i det fælles måltid som et vigtigt samlingspunkt for trivsel, læring og sundhed. I Danmark har vi fokus på at inspirere flere børn til selv at være med i køkkenet og udvikle et naturligt forhold til råvarer, smag og måltider. Internationalt bidrager samarbejdet til UNICEFs indsats for at sikre, at børn verden over får adgang til sund og varieret mad. Sammen inviterer vi nu familier med på en “smagsrejse”, hvor børn og voksne gennem fortællinger, samlekort og aktiviteter lærer om råvarer, madkultur og børns madvilkår forskellige steder i verden. Initiativet er integreret i Aarstidernes måltidskasser hen over foråret. “Når vi samles om et måltid, handler det om meget mere end at blive mætte.Det handler om relationer, nærvær og fællesskab. Når børn inviteres med i køkkenet, får de mulighed for at tage ans
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

