HK: God regionsaftale skæmmes af perspektivløse besparelser

Del

Den tiltrængte økonomiske saltvandsindsprøjtning til vores regioner får ikke den ønskede effekt, hvis man skærer på de sundhedsadministrative medarbejdere, der er nøglespillere i visionen om at skabe et borgernært sundhedsvæsen, lyder det fra HK Kommunal.  

Det giver ingen mening, hvis man skærer på de højt efterspurgte sundhedsadministrative kompetencer, mener Lene Roed, formand for HK Kommunal
Det giver ingen mening, hvis man skærer på de højt efterspurgte sundhedsadministrative kompetencer, mener Lene Roed, formand for HK Kommunal HK Kommunal

- Med økonomiaftalen får regionerne et velkomment løft, der som udgangspunkt gør det muligt at holde hånden under vores sundhedsvæsen efter flere års underfinansiering. Mindre meningsfuldt er det, at man endnu engang skærer på de administrative kompetencer, der i form af blandt andet lægesekretærer skal føre sundhedsreformen sikkert i land.

Sådan lyder det fra HK Kommunals formand, Lene Roed, om den netop indgåede aftale mellem finansministeren og Danske Regioner om næste års regionsøkonomi.

Aftalen betyder blandt andet, at regionernes økonomi løftes med brutto 2,4 milliarder kroner i 2026. Men herfra skal trækkes en aftalt besparelse på 'administration' på godt 100 millioner kroner.

Det er nu ifølge HK Kommunals formand op til den enkelte region og de enkelte sygehuse at forvalte den nye besparelse på administrationen. Hun ser i den grad frem til, at man ikke ude omkring udmønter besparelsen ved at skære på de højt efterspurgte sundhedsadministrative kompetencer.

- For vores dygtige sundhedsadministrative koordinatorer og lægesekretærer er på mange måder dem, der skal følge de mange sundhedsreformer til døre. Der skal planlægges, omlægges arbejdsgange, opdatere it-systemer og alt det andet, der følger med, når visionerne skal føres ud i livet. Det, hvad enten det handler om de nye sundhedsråd eller det nye princip om nærhed i behandlingen. Bare for at tage et par eksempler, siger Lene Roed.

I alle tilfælde er det ifølge Lene Roed helt afgørende at benytte sig af professionelle sundhedsadministrative kompetencer, der kan bevares overblikket på tværs af aktører og sikre, at patienternes forløb hænger sammen.

I Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL) glæder formand og lægesekretær, Nathali Schaap Degn, sig også over de nye penge til sundhedsvæsenet. Men hun øger, at sygehuspersonalet i forvejen løber rigtig stærkt, og at der er brug for nye tiltag, der kan mindske manglen på medarbejdere.   

- Alle bør være sig meget bevidste om, hvilke faggrupper man bruger til de forskellige opgaver. Sagen er jo, at mange administrative opgaver i dag løses af blandt andre læger og sygeplejersker. Det er mildest talt ikke en optimal udnyttelse af vores forskellige fagligheder. Det giver dårlig mening, når man tænker på den mangel, der er på blandt andet læger og sygeplejersker, siger Nathali Schaap Degn.

Sundhedsvæsnet har ifølge SAL's formand brug for en bedre arbejdsdeling, så det behandlede personale kan få frigjort nødvendig patienttid.

- Lader man lægesekretærer og sundhedsadministrativt personale løse de nødvendige koordinerende opgaver, sikrer man også, at de administrative opgaver bliver løst mere effektivt og med en høj kvalitet, siger Nathali Schaap Degn og fortsætter:

- Vi kan på professionel vis garantere patientsikkerheden og sikre den røde tråd i et stadig mere komplekst sundhedsvæsen på tværs af sektorer og faggrupper. De kompetencer er ikke mindst vigtige i en tid med store reformer.

Kontakter

Lene RoedFormand for HK Kommunal

Tlf:24216431

Nathali Schaap DegnFormand for Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL)

Tlf:29886511

Følg pressemeddelelser fra HK Kommunal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Kommunal

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye