Så kom trivselsmålingen - der er bare ét problem: Den siger intet om elevers trivsel

“Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? På en skala fra helt enig til helt uenig: Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene.” Hvor meget siger det om, hvordan eleverne trives psykisk? Ikke ret meget, viser en forskningsbaseret evaluering foretaget af nogle af verdens førende forskere på feltet. Derfor mener Psykiatrifonden, at et anerkendt måleredskab, der allerede bruges i mange kommuner, skal bruges i stedet. 

“Fordi folkeskolens trivselsmålinger ikke stiller spørgsmål, der er valideret af forskning, så bliver elevernes psykiske velbefindende reelt ikke afdækket. Trivselsmålingen fortæller os ikke, hvordan vores elever har det, og vi risikerer at overse dem, der har det rigtigt svært. Derfor kan vi heller ikke bruge resultatet af den nationale trivselsmåling blandt skoleelever til at udvikle målrettede løsninger og indsatser. Og derfor skal vi måle trivsel på en anden og bedre måde, end vi gør i dag”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.  

“Vi skal tage det stigende antal unge, der mistrives, alvorligt. For os i Psykiatrifonden er det afgørende, at vi har den debat på et oplyst grundlag. Vi skal vide, hvad vi taler om, når vi siger ordene mistrivsel, trivsel, psykiatriske diagnoser og psykisk sygdom. Derfor skal vi også måle børns psykiske velbefindende på en reel retvisende og derfor brugbar måde”, siger hun. 

Sådan skal vi måle trivsel blandt skoleelever 
Kort sagt: Vi skal bruge et bedre måleredskab. Et redskab, der kan skelne mellem trivsel, begyndende mistrivsel og alvorlige problemer. Og vi har det allerede: Det hedder SDQ, en forkortelse af ”Strengths and Difficulties Questionnaire”. Man svarer på spørgsmål som: “Jeg har mindst én god ven.” “Jeg slås meget. Jeg kan få andre til at gøre, som jeg vil.” “Jeg er tit ked af det, trist eller lige ved at græde.”

SDQ er et kort, letforståeligt spørgeskema med forskningsmæssig evidens, som måler børn og unges styrker og vanskeligheder og desuden beder respondenten svare på, hvor længe problemet har stået på. SDQ er anbefalet af både Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen og bruges allerede i flertallet af danske kommuner gennem kommuneforeningen BørnUngeLiv. 
 
“Vi ved, at tidlig indsats gør en forskel. Men det kræver, at vi opdager problemer i tide og forstår, hvad de består i. Derfor skal vi implementere en ny national trivselsmåling, som har dokumenteret validitet og som kan bruges aktivt – ikke kun til statistik, men til at udvikle virksomme løsninger og indsatser og målrette støtte og forebyggelse, hvor behovet er størst”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. 

I dag måler vi ikke kernen i trivsel 
Mistrivsel er ikke i sig selv en sygdom – for de fleste er den heldigvis forbigående og en naturlig reaktion på livets udfordringer. Men de få forskningsbaserede surveys viser tilsammen en tydelig tendens: Særligt blandt unge kvinder er den selvrapporterede mistrivsel steget markant - fra 1 ud af 6 i 2010 til 1 ud af 3 i 2023 (Psykiatrifonden, 2025, s. 4).  

“Det er en udvikling, som kræver både politisk opmærksomhed og faglig forankring, når vi udvikler løsninger. Det er netop her, den nationale trivselsmåling fejler. Spørgsmålene er ikke designet til at måle mental sundhed. Det har nogen af verdens førende forskere på området allerede påvist”, siger Marianne Skjold. 

I en evaluering af målingen lød konklusionen, at ”spørgsmålene ikke var så gode til at måle elevernes psykiske velbefindende, som ellers kan siges at udgøre kernen i trivsel”.  

Tag børns mentale trivsel alvorligt  
At måle er ikke bare et spørgsmål om data. Det er et spørgsmål om et etisk ansvar, mener Marianne Skjold.  

“Det er et spørgsmål om at tage børn og unges mentale trivsel alvorligt. Og om at sikre, at de børn og unge, der har brug for at blive grebet, ikke forsvinder mellem linjerne i spørgeskemaer, der ikke er gode nok. Det kræver, at vi forbedrer de systemer og redskaber, vi kender. Det handler ikke bare om målinger. Det handler om børn og unges liv, udvikling og muligheder”, siger hun. 

Fakta om de nationale trivselsmålinger: 

Elever i 4.-9. klasse besvarer 40 spørgsmål, hvoraf 29 indgår i beregningen af fire trivselsindikatorer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Elever i 0.-3. klasse besvarer 20 mere enkle spørgsmål. Denne struktur har været gennemgående siden 2015.