Kropsterapi i frontlinjen: Ny tid, nye behov – og en ny måde at forstå behandling, trivsel og arbejdsliv på

Kropsterapi bygger på en enkel, men ofte overset erkendelse: At krop og psyke hænger uløseligt sammen. At det, vi føler, den måde vi tænker på og det vi oplever, også mærkes og sætter sig i kroppen. Og det modsatte: at en nedslidt, overbebyrdet eller presset krop, påvirker følelser og tanker. En lang række fysiske og psykiske symptomer kan lindres, bearbejdes og forebygges – ikke kun gennem samtaleterapi og analyse, men ved at inddrage kroppen aktivt i behandlingen. Med afsæt i en forskningsbaseret metode, har Manuvision kropsterapi i de seneste år bevæget sig fra at være en alternativ behandling til reel medspiller i både sundhedsfaglige, organisatoriske og pædagogiske sammenhænge.

Hos Tina Ranløv Kropsterapi https://tinaranloevkropsterapi.dk møder mange mennesker op med følelsen af at have mistet forbindelsen til sig selv. Forpligtelser, travlhed, indre og ydre pres har trængt dem ud af det rum, hvor kroppen, åndedrættet og fornemmelsen for egne behov og grænser bor. Kropsterapien giver mulighed for at tage det rum tilbage. Ikke som en luksus, men som en nødvendighed. For når kroppen først er blevet utryg, låst eller overbelastet, hjælper det ikke at vide, hvad man "burde" gøre eller med sit hoved forstå hvorfor. Kroppen skal opleve og sanse og erfare, at den er tryg nok til at give slip og ånde igen. Det er her, forandringen begynder.

En af kropsterapiens styrker er, at den hjælper os med at læse kroppens signaler. Mange mennesker har lært at ignorere deres kropslige fornemmelser – eller afvise dem som ingenting. Men ofte er det i kroppen, de første tegn på overbelastning viser sig. Det kan være tilbagevendende træthed, følelsen af at være drænet eller helt uden energi, selv efter hvile. Svimmelhed, koncentrationsbesvær og et behov for at trække sig socialt. Det kan også vise sig som øget spænding i nakke, skuldre eller kæbe, ondt i maven, hjertebanken, trykken for brystet eller uro i benene. Et sted, der ofte reagerer hurtigt, er området omkring solar plexus – det centrale punkt under brystbenet, hvor mange mærker uro, stikken eller en følelse af at være spændt. Disse signaler kan være de første tegn på, at noget er i ubalance – og de bør tages alvorligt, før de udvikler sig til mere livshæmmende tilstande som en stress, der kræver sygemelding, som angst, depression eller sammenbrud.

Kropsterapi arbejder med kroppen som indgang til dybere forståelse, forløsning og regulering. Det sker gennem pulserende massage, arbejde med bindevæv, åndedrætsøvelser og samtale, hvor kroppen inddrages aktivt. Det er ikke blot behandling – det er en form for kropslig genlæring, hvor klienten bliver klogere på sin egen fysiologi, sine reaktionsmønstre og ressourcer. Derfor fungerer kropsterapi både som forebyggelse og heling, og ikke mindst som brobygning for mennesker, der har været sygemeldt og nu skal tilbage i arbejdslivet på en bæredygtig måde.

Mange klienter, der har været ramt af stress eller angst, beskriver, hvordan de efter et forløb med kropsterapi ikke bare er kommet tilbage til det gamle, men er vendt tilbage med en ny forståelse af deres grænser og behov. De mærker tidligere, når kroppen siger fra og kan regulere sig selv inden det sætter sig som stress. De ved, hvordan deres nervesystem reagerer – og hvad der skal til for at finde ro. Det gør dem i stand til at tage medansvar for deres egen trivsel og dermed forebygge nye sygemeldinger.

Det er netop den læring, der gør kropsterapi særligt velegnet i en tid, hvor stress er blevet en folkesygdom. Og det er også her, kropsterapiens potentiale som ledelses- og arbejdsmiljøværktøj for alvor træder frem. For når organisationer, virksomheder og institutioner ønsker at tage stress og trivsel alvorligt, er det ikke længere nok med overordnede retningslinjer og floskler om balance. Der er brug for en konkret køreplan – og for individuelle, virksomme indsatser.

Det gælder først og fremmest i udformningen af en stresspolitik. En moderne, bæredygtig stresspolitik bør ikke kun være reaktiv, men også forebyggende og rehabiliterende. Det betyder, at politikken bør indeholde individuelle forløb for medarbejdere, der er i risiko for at udvikle stress, allerede har symptomer – eller som skal tilbage på arbejdspladsen efter en sygemelding. En sådan stresspolitik bør ikke være et dokument i skuffen, men et levende beredskab, der bygger på viden om kroppen, nervesystemet og menneskets samlede belastningskapacitet.

Her er kropsterapi en værdifuld ressource. Ikke alene fordi behandlingen i sig selv virker afstressende og balancerende – men fordi den styrker individets fornemmelse for egne ressourcer, grænser og signaler. Når medarbejdere lærer at mærke, hvad de har brug for, og hvor deres kapacitet ligger, bliver de bedre i stand til at handle i tide. Det skaber ikke blot sundere arbejdsliv – det sparer også virksomheden for dyre sygemeldinger og ineffektivitet.

Samtidig har mange stillinger i det moderne arbejdsliv en høj grad af både fysisk og psykisk belastning. Det gælder for eksempel socialarbejdere, pædagoger, sygeplejersker, undervisere, IT-specialister, ledere og kundeservicemedarbejdere. Her er det oplagt at udvikle et kropsligt og mentalt beredskab som en del af HR-strategien. Ved at tilbyde regelmæssige kropsterapeutiske forløb, enten individuelt eller i grupper, får medarbejdere adgang til en form for vedligeholdelse og regulering, der på længere sigt betaler sig – både menneskeligt og økonomisk.

Tina Ranløv arbejder i øjeblikket aktivt med at udbrede viden om kropsterapiens potentiale på netop dette område. Hun tilbyder ikke kun behandling til enkeltpersoner, men er også i gang med at udvikle skræddersyede forløb til virksomheder, institutioner og kommuner, der ønsker at være på forkant med udviklingen. Gennem undervisning, workshops og længerevarende samarbejder bidrager hun til at løfte bevidstheden om, hvordan kroppen kan blive en medspiller – ikke bare i behandlingen af symptomer, men i hele strukturen omkring trivsel, arbejdsmiljø og bæredygtighed. Interesserede kan læse mere og tage kontakt via https://tinaranloevkropsterapi.dk

Kropsterapien har momentum, fordi den møder en aktuel og voksende længsel. Længslen efter at være i kontakt, være til stede – og føle sig hjemme i sig selv. Længslen efter at leve, ikke bare overleve. I en tid, hvor mange mennesker føler sig overvældede, frakoblede eller pressede, tilbyder kropsterapi et rum til at lande. Et rum til at mærke. Og et rum til at begynde forfra – med kroppen som udgangspunkt og anker.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at kroppen ikke blot er en afspejling af vores oplevelser – den er også selve oplevelsens grundlag. Vi sanser, føler og forstår verden gennem kroppen. Når vi er bange, trækker vi os sammen. Når vi er vrede, spænder vi op. Når vi er kede af det, holder vi vejret. Følelser er ikke adskilt fra kroppen – de bor i den. Det betyder også, at selvom vi mentalt forstår en situation eller har "indsigt", er det ikke altid, kroppen følger med. Den kan stadig være låst i gamle mønstre, traumer eller overlevelsesstrategier, som forhindrer os i at reagere hensigtsmæssigt eller føle os trygge.

Det gælder især mennesker med traumer, komplekse belastninger eller langvarig stress. Her er kropsterapi ofte det manglende led i et ellers velfungerende behandlingsforløb. Netop denne dimension kan du høre mere om i Angela Jørgensens podcast om traumer https://manuvision.dk/podcast/ hvor sammenhængen mellem krop, traumer og nervesystem forklares indgående.

Manuvision-metoden, som Tina Ranløv er uddannet i, er ikke blot erfaringsbaseret, men også forskningsunderstøttet. I et banebrydende samarbejde med det danske forsvar er der gennemført forskning i kropsterapiens effekt på PTSD-ramte soldater, med lovende resultater. Det har været med til at bringe kropsterapien ind i en ny fase, hvor den nu anerkendes som en seriøs behandlingsform – ikke kun i alternative kredse, men også i offentlig og faglig sammenhæng. Du kan læse mere om Manuvisions forskning i PTSD her: https://manuvision.dk/forskning/.

Hos Tina Ranløv Kropsterapi kan man henvende sig både som enkeltperson og som virksomhed, institution eller kommune. Uanset om du er i en akut livskrise, er på vej tilbage efter en sygemelding, ønsker at arbejde med stressforebyggelse – eller repræsenterer en organisation, der ønsker at opbygge et moderne kriseberedskab – er kropsterapien et sted at starte.