Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning

Et dansk-tysk arkæologisk forskerteam har genoptaget udgravningerne ved Grabow i det nordlige Tyskland. Her undersøger de et af de ældste kendte værksteder for ravkunst i Europa – et sted, hvor mennesker for omkring 14.000 år siden formede og bearbejdede rav til figurer og vedhæng, der sandsynligvis havde symbolsk betydning.

Bag projektet står forskere fra Aarhus Universitet og Niedersachsens kulturarvskontor i Hannover, som med nye metoder forsøger at kaste lys over livsform, landskab og kunstnerisk aktivitet ved istidens afslutning.

”Grabow er et fundsted fra slutningen af istiden, som i mange år har været overset, selvom det har enormt potentiale,” siger Felix Riede, professor i forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet. ”Her gik folk ikke blot på jagt og levede deres dagligdags liv – de snittede også figurer og lavede vedhæng i rav, som sandsynligvis var vigtige statussymboler.”

Ofte er fund i området blevet forstyrret af pløjning, men i et lavtliggende område ved Grabow er uforstyrrede fundlag opdaget. Det giver forskerne bedre muligheder for at undersøge både redskaber og omgivelser i deres oprindelige sammenhæng.

”Sen-istiden er en fase med dramatiske klimaforandringer, og fundstederne giver vigtig information til forskningen i naturlige klimaforandringer for 14.000 år siden,” forklarer projektkoordinator Thomas Terberger og uddyber:

”Ud over at søge efter nye artefakter vil teamet også tage jordprøver for med de nyeste metoder at rekonstruere landskab, kost og dagligliv hos senistidens mennesker.”

De to forskere er enige om, at tidligere fund fra området spiller en nøglerolle i forståelsen af den tidligste kunst i Norden, da de har gjort det muligt at tidsfæste også danske ravfigurer til sen-istiden. Rav var med stor sandsynlighed allerede for 14.000 år siden et vigtigt materiale, der blev brugt til at udtrykke identitet, tilhørsforhold og sociale bånd. 

12 studerende fra Aarhus Universitet og en række medarbejdere fra Landesmuseum Hannover udgør udgravningsteamet, og med en ERC-bevilling (CLIOARCH) og en bevilling fra Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond arbejder teamet i maj 2025 på at identificere de 14.000 år gamle netværk.

Fakta: 

• Grabow-fundstedet blev oprindeligt identificeret af arkæologen Stephan Veil, som også stod bag udgravningen af det berømte rav-elsdyr fra Weitsche – Nordtysklands ældste kendte skulptur.
• Ravfiguren blev først fundet som fragment og siden komplet ved målrettede udgravninger. Den har været central for dateringen af lignende figurer i Danmark og Norden.
• Jeetzel-dalen har givet flere fund fra Federmessergruppen, en jægerkultur kendetegnet ved slanke pilespidser og avancerede redskaber.
• Ravfragmenterne fra Grabow tyder på gentagen bearbejdning af materialet – sandsynligvis til både pynt og identitetsskabende genstande.
• Fundlagene i området er sjældent velbevarede, da de enkelte steder ikke er forstyrret af moderne landbrug.