”Vi har brug for mere viden om epilepsi, ADHD og autisme hos børn”
Julie Werenberg Dreier er ny professor i psykiatrisk epidemiologi på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Hendes forskning fokuserer på krydsfeltet mellem psykiatri og neurologi med særligt fokus på hjernesygdomme hos børn og i relation til reproduktion.

Julie Werenberg Dreier forsker i, hvordan sygdomme som epilepsi og feberkramper samt udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme påvirker børns udvikling, trivsel og uddannelsesforløb. Hun arbejder især på at omsætte danske registerdata til ny viden.
"I Danmark har vi nogle af verdens bedste betingelser for at lave epidemiologisk forskning, og jeg brænder for at finde nye måder at omsætte de data, der systematisk registreres her i landet, til vigtig viden, der kommer hele befolkningen til gavn," siger Julie Werenberg Dreier.
Hun står i spidsen for flere forskningsprojekter, som blandt andet undersøger, hvordan børn med udviklingsforstyrrelser klarer sig i skolen – både fagligt, socialt og i forhold til fravær. Samtidig er hun leder for den danske del af ’SCAN-AED Family’ - et stort nordisk registerforskningsprojekt, der undersøger brugen af epilepsilægemidler i forbindelse med graviditet.
"Udnævnelsen som professor er en stor tillidserklæring og en anerkendelse af det arbejde, vi laver i min forskningsgruppe. Vores mål er at skabe viden, der i bredest mulig forstand kommer befolkningen og samfundet til gavn. Det gælder både de familier, der lever med disse sygdomme tæt inde på livet, og de fagfolk, der rådgiver dem," siger Julie Werenberg Dreier.
Kontakt
Professor Julie Werenberg Dreier
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed – Center for Registerforskning
Telefon: 25 62 11 78
Mail: jwdreier.ncrr@ph.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Social, kulturel og økonomisk status påvirker kvaliteten af din medicinske behandling12.5.2025 11:16:06 CEST | Pressemeddelelse
Omfattende dansk studie med 177.495 deltagere viser markante sociale, kulturelle og økonomiske forskelle i risikoen for at modtage uhensigtsmæssig medicin – selv i et land med fri og lige adgang til sundhedsydelser.
Aarhus Universitet tilknytter Harvard-forsker som adjungeret professor12.5.2025 09:59:53 CEST | Pressemeddelelse
Professor Christopher Kabrhel fra Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School i Boston er ny adjungeret professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Nu skal læger også uddannes i Herning14.4.2025 12:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Medicinstuderende fra Aarhus Universitet får nu mulighed for at gennemføre deres kliniske del af medicinuddannelsen ved Regionshospitalet Gødstrup i Herning. Kandidatoptaget er netop blevet godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Aarhus Universitet får ny professor i ortodonti11.4.2025 09:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Peter Stoustrup er fra d. 1. april 2025 ny professor i ortodonti på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Professoratet styrker både forskning og uddannelse i tandregulering og dentofaciale lidelser og sikrer udvikling af fremtidens ortodontiske behandlingstilbud.
Ny forskning baner vej for bedre behandling af slagtilfælde7.4.2025 13:20:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere har fremlagt en ny detaljeret kortlægning, om hvordan blodkarrene i hjernen reagerer efter et slagtilfælde. Resultaterne kan føre til bedre behandling og færre komplikationer for patienterne, vurderer forsker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum