Social, kulturel og økonomisk status påvirker kvaliteten af din medicinske behandling

Personer med lav formue og indkomst har op til 85 procent højere risiko for at modtage risikabel medicinering sammenlignet med de mest velstillede danskere.

Det viser et omfattende nationalt studie ledet af forskere fra Aarhus Universitet, der er publiceret i tidsskriftet PLOS Medicine.

”Vores studie viste, at økonomiske forhold har den stærkeste sammenhæng med fejlmedicinering i Danmark. En forklaring kunne være, at økonomi formentlig er den mest definerende faktor for vores sociale position i samfundet og dermed også den mest afgørende for vores udgangspunkt i mødet med sundhedsvæsenet,” siger postdoc Amanda Paust fra Institut for Folkesundhed, der er hovedforfatter på studiet.

Uddannelse og netværk påvirker medicinering

Undersøgelsen, der kombinerer data fra en stor sundhedsundersøgelse fra 2017 med nationale registre, har brugt sociologen Pierre Bourdieus teori om kapitalformer til at analysere problemet fra flere vinkler.

Og studiet viste, at alle tre kapitalformer – økonomisk, kulturel og social – har indflydelse på kvaliteten af patientbehandlingen i Danmark.

Studiet viste, at personer med lavt uddannelsesniveau har 66 procent højere risiko for at modtage problematisk medicin, mens personer med begrænset socialt netværk har cirka 35 procent højere risiko. Indvandrere og personer, der bor alene, er også mere udsatte.

”Vi brugte Pierre Bourdieus teori til at forstå, hvordan forskellige ressourcer påvirker behandlingskvaliteten. For eksempel viste vi, at et svagt socialt netværk øger risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, hvilket ofte overses i videnskabelige undersøgelser af social ulighed,” siger Amanda Paust.

Overbehandling større problem end underbehandling

Særlig opsigtsvækkende er det, at social ulighed primært knytter sig til overbehandling – når patienter får medicin, der potentielt kan gøre mere skade end gavn – frem for underbehandling, hvor patienter ikke får den medicin, de kunne have gavn af.

Uligheden består endnu, når forskerne tager højde for forskelle i sygdomsbillede mellem sociale grupper. I alt modtog 14, 7 procent af deltagerne mindst én form for risikabel medicinering.

”Vi kunne se, at uligheden i behandlingskvalitet eksisterer, selv når vi sammenligner folk med sammenlignelige helbredsproblemer. Det viser endnu en gang, at et universelt system ikke automatisk skaber lighed i sundhed,” siger Amanda Paust.

Læger kan gøre en forskel

Forskerne peger på praktiserende læger som nøglefigurer i at skabe mere lighed i kvaliteten af den medicinske behandling.

”Praktiserende læger er vigtige, fordi de udskriver størstedelen af al medicin i Danmark og ofte har kontakten til os borgere. Uligheden kan mindskes med skræddersyede tilbud til dem med størst behov. Forskning viser, at længere konsultationer, kontinuitet i relationen til én primær behandler eller bedre kommunikation om behandlingsforløbet kan gøre en forskel” siger Amanda Paust.

Forskerholdet arbejder nu videre med at undersøge, hvordan specifikke interventioner kan reducere risikoen for uhensigtsmæssig behandling hos socialt udsatte grupper.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Tværsnitsstudie baseret på registre og spørgeskemadata

Samarbejdspartnere: Forskningsenheden for Almen Praksis, DEFACTUM, Statens Institut for Folkesundhed, Trinity College Dublin, Royal College of Surgeons in Ireland

Ekstern finansiering: Fonden for Almen Praksis

Interessekonflikt? Nej

Link til videnskabelig artikel: https://journals.plos.org/plosmedicine/article?id=10.1371/journal.pmed.1004473