Idiot, møgunge og luder: Butiksansatte bliver i stigende grad svinet til af kunder
Et stigende antal af butiksansatte oplever, at kunder overfuser og taler grimt til dem, viser en ny undersøgelse. Det er rystende og fuldstændig uacceptabelt, lyder meldingen fra HK Handel.
”Din kælling”, ”Snotunge” og ”Du er så dum”.
Det er grove bemærkninger som disse, der i højere grad er blevet en almindelig del af de butiksansattes arbejde.
Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Wilke har foretaget for HK Handel, der er fagforeningen for butik-, kontor- og lageransatte.
I den svarer 83 procent af HK Handels butiksansatte medlemmer, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet grim og nedsættende tale fra kunder. Det er en stigning siden 2022, hvor HK Handel senest undersøgte omfanget. Her var tallet 80 procent.
"Det bekymrer mig meget, at detailbranchen fortsat har så stort et problem med ubehagelig kundeadfærd. For det slider enormt meget på medarbejderne, når de på nærmest daglig basis, skal lægge øre til grimme kommentarer fra de kunder, de forsøger at hjælpe. Det er fuldstændig uacceptabelt, og det bliver vi simpelthen nødt til at gøre noget ved", siger Mette Høgh, formand for HK Handel.
HK Handel har ellers forsøgt at sætte en stopper for den hårde tone i samarbejde med nogle af de største butikskæder i detailbranchen. I kampagnerne er kunderne blevet opfordret til at holde den gode tone. Men det har ikke hjulpet tilstrækkeligt, erkender Mette Høgh.
"Der er desværre fortsat en rådden kundekultur mange steder. Derfor haster det også med at få indført tiltag, der i højere grad griber medarbejderne, så de ikke går helt ned med flaget på grund af den hårde tone. Vi så for eksempel gerne, at alle ledere kom på kursus i psykisk arbejdsmiljø, så de i det mindste er ordentligt klædt på til at hjælpe de ansatte", siger hun.
Om undersøgelsen
Arbejdsmiljøundersøgelsen er udarbejdet af analysefirmaet Wilke for HK Handel. I alt 2928 af HK Handels medlemmer har deltaget og svaret.
Undersøgelsen er blevet gennemført fra d. 3-25. maj 2025.
Kontakter
Mille RedanzPressemedarbejderHK Handel
Tlf:31796395mille.redanz@hk.dkWilliam Leerbeck MeyerHK Handel
Tlf:2764216144wim@hk.dkHK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
HK Handels medlemmer siger ja til nye overenskomster9.4.2025 13:17:27 CEST | Pressemeddelelse
Et overbevisende flertal af HK Handels medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Resultatet vækker stor glæde hos HK Handels formand Mette Høgh.
Nu går det løs: Overenskomster for over 200.000 handelsansatte skal til afstemning25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det muligt for medlemmer af HK Handel at stemme ja eller nej til de nye overenskomster. Formand for HK Handel Mette Høgh anbefaler medlemmerne at stemme ja.
Ny overenskomst for 11.000 butiksansatte på plads4.3.2025 15:28:53 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Industri er netop blevet enige om en ny treårig butiksoverenskomst. Med den nye aftale er der både udsigt til lønstigninger og mere fleksibilitet i arbejdslivet for de 11.000 ansatte, der er omfattet af overenskomsten.
Ny overenskomst sikrer solide lønstigninger til 180.000 butiksansatte21.2.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har netop indgået en ny treårig overenskomst på butiksområdet. Den nye aftale sikrer flere penge i lønposen og giver de ansatte større fleksibilitet.
Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte skydes i gang i weekenden14.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omkring 180.000 butiksansatte skal i weekenden have forhandlet nye løn- og arbejdsvilkår på plads. Ved forhandlingsbordet sidder parterne HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum