Assens topper indbrudsstatistikken i Region Syddanmark
Assens Kommune ligger øverst på listen over kommuner med flest indbrud pr indbygger i Region Syddanmark, mens Faaborg-Midtfyn følger efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Med 141 indbrud pr 100.000 indbyggere har Assens oplevet en fordobling i antallet af indbrud fra 1. kvartal 2024 til samme periode i år og er dermed den forholdsmæssigt mest indbrudsplagede kommune i Region Syddanmark. Endnu en fynsk kommune – Faaborg-Midtfyn – følger efter med 115 indbrud. Det svarer til en stigning på 50 procent i forhold til 1. kvartal 2024.
Opgørelsen pr 100.000 indbyggere er brugt for at kunne sammenligne kommuner på tværs af indbyggertal.
- Det er svært at vide, hvorfor de sydfynske kommuner har været udsat for indbrud i en grad, så de er rykket helt til tops på den kedelige top ti. Men vi ser ofte organiserede grupper, der i en periode retter deres opmærksomhed mod specifikke områder, så derfor svinger indbrudstallene lokalt meget over tid, siger Pia Holm Steffensen.
Selv om regionen som helhed oplever flere indbrud har flere kommuner også oplevet et fald i 1. kvartal 2025 i forhold til samme periode 2024. Det gælder f.eks. Kolding, der har oplevet et fald på 44 procent i antallet af indbrud pr 100.000 indbyggere.
- Lokalt kan indbrudstallene variere meget fra kvartal til kvartal – men et fald kan også være et udtryk for, at nogle kommuner arbejder meget aktivt sammen med politiet for at ændre på de mønstre, der skaber grobund for indbrud. Det har ofte en god effekt, siger Pia Holm Steffensen.
Generelt er tendensen, at antallet af indbrud i Danmark har været faldende over de seneste 15 år, men vi ligger stadig markant højere end andre europæiske lande vi plejer at sammenligne os med, som fx Holland.
– Vi arbejder målrettet på at få antallet yderligere ned. En vigtig del er et nyt digitalt register over tyvekoster, som vi udvikler sammen med Forbrugerrådet Tænk, Justitsministeriet og politiet. Det skal gøre det sværere at sælge stjålne genstande og lettere for forbrugerne at sikre sig mod hælervarer, siger Pia Holm Steffensen.
5 gode råd mod indbrud:
- Gode låse og sikre vinduer: Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder, inden tyven gør det.
- Tilslut dig Nabohjælp: Hent Nabohjælps app og dan netværk med naboerne. På den måde kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.
- Hils på fremmede: Sig hej til fremmede på din vej. Ser du biler, der ikke hører til, og som ser ud til at lede efter noget, så spørg, om du kan hjælpe med noget. Tyve kan ikke lide opmærksomhed!
- Hæk og hegn: Sørg for at tyven ikke kan bruge hæk, hegn og buskads som dække for indbrud. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer.
- Lys og alarmer: Timerstyret indendørslys, sensorstyret udendørslys og lydalarmer kan supplere indbrudssikre døre og vinduer.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Vedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Norddjurs og Syddjurs topper indbrudsstatistikken i Midtjylland29.4.2025 13:40:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne Norddjurs og Syddjurs ligger øverst på listen over kommuner med flest indbrud pr. indbygger i Region Midtjylland, mens Ikast-Brande følger tæt efter. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Gentofte topper igen listen over flest indbrud i Region Hovedstaden29.4.2025 12:54:31 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne Gentofte og Helsingør har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Hovedstaden, mens Hørsholm indtager tredjepladsen. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen samarbejder i øjeblikket med bl.a. politiet og Justitsministeriet om et digitalt register over tyvekoster.
Rekord: 80.000 danskere arbejder efter folkepensionsalderen21.4.2025 12:58:07 CEST | Pressemeddelelse
I morgen tirsdag skal Folketinget igen træffe beslutning om velfærdsaftalen, som denne gang hæver folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. De seneste års udvikling viser da også en markant stigning i danskere, der arbejder frem til – og efter – folkepensionsalderen.
Nye tal: Region Syddanmark har flest skader efter skybrud i 202411.4.2025 11:12:16 CEST | Pressemeddelelse
2023 var det vådeste år nogensinde, og 2024 følger lige efter. Nu viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, at Region Syddanmark indtager en tvivlsom førsteplads blandt alle regioner i antal skybrudsskader.
Regeringens psykiatriplan – en nødvendig plan for et nødlidende område8.4.2025 11:36:39 CEST | Pressemeddelelse
Godt at der er politisk fokus på at styrke psykiatrien. Det mener forsikrings- og pensionsbranchen, der længe har mærket, at den offentlige psykiatri er under alvorligt pres og gennem de seneste år, har hjulpet tusindvis af danskere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum