Urpremiere på ”Den store Gatsby”
2.5.2025 06:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita

På Operaens store scene folder 1920’ernes USA sig ud i fuldt flor: glitter, fjer, cocktails og jazz fylder rummet og skaber en stemning af luksus, fest og forfald. Her møder vi Jay Gatsby i sin besættelse af kærlighed og den amerikanske drøm. Og vi dykker ned i et drama, der er lige så glamourøst, som det er tragisk.
I anledning af Den store Gatsbys 100-års jubilæum opfører Den kongelige Ballet en helt ny balletversion af F. Scott Fitzgeralds mesterværk på Operaen. Operaens store scene er blevet en blanding af betagende ballrooms, skinnende champagneglas og tragiske, hæmningsløse eksistenser – et billede på en tid, hvor den amerikanske drøm langsomt kollapsede under vægten af moralsk forfald og voksende klasseskel. Sammenligningen med USA i 2025 er ikke til at tage fejl af.
Fitzgeralds skarpe observationer om samfundet er i denne ballet omsat til bevægelser og lys, hvor den portugisiske koreograf Arthur Pita bruger sin vildt underholdende og dramatiske energi til at give nyt liv til Gatsbys historie. Med Gershwins tidløse jazzmusik som soundtrack får vi en ballet, der fanger den elektriske stemning i en tid, hvor fest og tragedier går hånd i hånd.
”Den store Gatsby minder os om, hvordan vores moralkodeks på uhyggelig vis ændrer sig, når penge og magt tager overhånd,” siger balletchef Amy Watson. ”Koreografen Arthur Pita fremhæver i sin ballet netop ironien i den amerikanske drøm, og får os til at genoverveje vores egne prioriteter."
Jay Gatsbys dekadente fester rummer både en kærlighedshistorie og den uundgåelige katastrofe. Han træder selv frem som en gådefuld og dragende figur, fanget i sin egen fantasi om perfektion. Balletten udforsker hans bestræbelser på at genvinde sin elskede Daisy Buchanan, og vi får præsenteret den amerikanske drøm for fuld udblæsning, men også den amerikanske klasseforskel. Begge dele bliver i Gatsbys hænder destruktive.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teaters nye børneunivers får navn20.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurlumhuset er navnet på Det Kongelige Teaters nye store og magiske teaterlegeplads for børn i Stærekassen, hvor børn kan lege sig ind i scenekunstens verden og opleve teatrets magi på egne præmisser.
Verdis Macbeth vender tilbage til Operaen19.8.2026 13:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Benedict Andrews’ mørke og mareridtsagtige iscenesættelse af Verdis Macbeth kan igen opleves på Operaens Store Scene. Titelrollen synges af Den Kongelige Operas solist Jens Søndergaard, der fejrer sit 25-års kunstnerjubilæum med rolledebuten som Macbeth.
Arven vender tilbage og slår rekord10.8.2026 07:58:34 CEST | Pressemeddelelse
Grundet stor efterspørgsel bliver den Reumert-vindende forestilling Arven opsat for tredje gang - det er første gang, et skuespil på Det Kongelige Teater bliver opsat tre gange med samme hold skuespillere.
Tusindvis oplevede Kongelig sommeropera i maj – nu fortsætter sommerturnéen30.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
7.400 publikummer lagde vejen forbi Den Kongelige Operas gratis koncerter i maj. Nu fortsætter Kongelig sommeropera med seks koncerter i august under åben himmel i Vemb, Bjerringbro, Esbjerg, Munkebo, Maribo og Rungsted.
Det Kongelige Kapel tager hul på sæsonen med europæisk turné og koncert i DR Koncerthuset28.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapel og chefdirigent Marie Jacquot åbner orkestrets koncertsæson med en koncert i DR Koncerthuset sammen med violinist Nikolaj Szeps-Znaider. Herefter pakkes instrumenterne, og mere end 100 musikere tager videre på turné til Concertgebouw i Amsterdam og Menuhin Festivalen i Gstaad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


