Supplerende miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 kan snart sendes i offentlig høring
Københavns Kommune sender snart supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 i offentlig høring hos københavnerne. Metrolinjen skal gå fra Københavns Hovedbanegård til flere stop på Amager og senere også Refshaleøen og Lynetteholm.

Metroselskabet har udarbejdet en supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 på baggrund af en række projektændringer til den miljøkonsekvensrapport, der var i høring i august og september 2024, og som der siden er indgået en politisk aftale om.
Den supplerende miljøkonsekvensvurdering omfatter bl.a. to mulige placeringer af den såkaldte slutskakt efter stationen på Københavns Hovedbanegård, hhv. ved Trommesalen og på Vesterbrogade, der muliggør en station ved Gammel Kongevej, hvis Metro M5 på sigt lukkes som en ring.
Derudover omfatter rapporten, at stationen v/ Prags Boulevard Øst (Kløverparken) udføres som en højbanestation, og forbindelsen til kontrol- og vedligeholdelsescenteret udføres som en viadukt, ligesom der foretages udretning af nogle kurver på linjeføringen for at reducere rejsetid og tunnellængde samt øvrige tekniske forbedringer.
I maj måned 2025 skal først Økonomiudvalget og dernæst Borgerrepræsentation tage stilling til rapporten, før den sendes i offentlig høring hos københavnere, virksomheder og organisationer.
Fakta
Den supplerende miljøkonsekvensrapport er på dagsordenen til møde i Økonomiudvalget d. 6. maj og derefter forventeligt i Borgerrepræsentationen d. 22. maj, 2025.
Indstillingen i sagen indeholder et forslag om at sende miljøkonsekvensrapporten i otte ugers høring (eksklusiv sommerferie). Høringen kan forventeligt umiddelbart herefter gå i gang, såfremt indstillingen bliver godkendt i Borgerrepræsentationen.
D. 28. marts 2025 indgik regeringen og Københavns Kommune en aftale om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm: Københavns Kommune og regeringen indgår historisk aftale om byudvikling og infrastruktur | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Den politiske aftale indeholder en bl.a. linjeføring for metro M5. Det står desuden noteret i aftalen, at anlægslove for infrastrukturen først kan vedtages, når miljøvurderingerne er afsluttede, og der har været offentlige høringer, hvor borgere, erhvervsliv og øvrige interessenter har mulighed for at afgive høringssvar. Det gælder også supplerende miljøkonsekvensvurderinger, som den der snart kan sendes i høring.
Et flertal i Borgerrepræsentationen bestående af Socialdemokratiet, Konservative, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti står bag den indgåede aftale.
Nøgleord
Kontakter
Økonomiforvaltningens pressetelefon(modtager ikke sms)
Tlf:21 25 15 24presse.okf@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
København vil bygge Danmarks længste cykelbro: Sådan kan den komme til at se ud22.5.2025 13:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikere på Københavns Rådhus vil i forsommeren lægge sig fast på placeringen af en ny cykelbro fra Langelinie til Refshaleøen.
Børneeventyr og fortællinger om byen skal give københavnerne viden om vigtig plan20.5.2025 14:13:44 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sætter med en ny kampagne i hele byen fokus på byens udvikling.
Ny aftale skal styrke idræt og fysisk aktivitet i København19.5.2025 13:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har indgået en ny samarbejdsaftale med Danmarks Idrætsforbund og DGI. Sammen vil de skabe endnu bedre betingelser for bevægelse, idræt og fysisk aktivitet i København.
Klar, parat, cykelstart: Her er festivalprogrammet for Copenhagen Sprint13.5.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Når de første cykeldæk ruller i gang den 21. og 22. juni 2025, er det ikke kun rytterne, der har noget at se frem til ved målstregen i København. I målområdet ved Statens Museum for Kunst (SMK) venter cykelfest og festival spækket med musik, underholdning og aktiviteter for hele familien.
En samlet Borgerrepræsentation indgår aftale om ny organisering af Københavns Kommune7.5.2025 11:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier og løsgængere på Københavns Rådhus er blevet enige om en række ændringer af ressortopdelingen i Københavns Kommune. Aftalen sikrer blandt andet én samlet indgang til Københavns Kommune, så kommunen bliver lettere at gå til for københavnerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum