Eske Willerslev forbinder oprindeligt amerikansk folk med deres forfædre via ældgammelt DNA
1.5.2025 06:07:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Eske Willerslev og hans team hjælper det oprindelige amerikanske Picuris Pueblo-folk med at fastslå deres historie ved brug af ancient DNA. Det forbinder både Picuris Pueblo-folket til deres forfædre og til UNESCO-verdensarvsområdet Chaco Canyon.

Ved hjælp af små rester af knogler og tænder dateret til for mellem 500 og 700 år siden og spyt fra nulevende Picuris Pueblo-folk har Eske Willerslev og hans team på Københavns Universitet vist en genetisk forbindelse mellem Picuris Pueblo-folket og området Pueblo Bonito i Chaco Canyon.
Chaco Canyon, der ligger i det sydvestlige USA, anses af Picuris Pueblo-folket som et helligt område med central betydning deres oprindelse.
”Det her studie er et forbillede på samarbejde mellem lokalsamfund og forskere og forhåbentlig inspiration til lignende projekter. Det viser også vigtigheden af at koble DNA-analyse med arkæologisk og antropologisk kontekst,” siger Eske Willerslev, der er professor ved Globe Institute, som har ledet studiet.
Studiet, der er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, er lavet i et sjældent samarbejde mellem DNA-forskere og arkæologer fra Københavns Universitet og det amerikanske Southern Methodist University, SMU, i Texas og med Picuris Pueblo-folket.
DNA fra flere hundrede år gammelt materiale
Ancient DNA er genetisk materiale udvundet fra organismer, som levede for tusinder eller endda hundredtusinder af år siden. Hos mennesker kan det udvindes fra knogler, tænder, hår og blødt væv.
For at undersøge Picuris Pueblo-folkets genetiske tilknytning til forfædre i Chaco Canyon udvandt forskerholdet på Globe Institute på Københavns Universitet DNA fra mikroskopiske prøver af knogler og tænder – hver mindre end 1/20 teskefuld. Heraf blev der genereret genomer fra 16 historiske individer fra Picuris Pueblo-folket, som levede inden for de seneste 1.000 år.
Derudover afgav 13 nulevende medlemmer af Picuris Pueblo-folket spytprøver. DNA’et blev analyseret og sammenlignet med data fra 300 amerikanske befolkningsgrupper og over 5.500 individer globalt.
Et stærkt redskab for arkæologien
Resultaterne viser, at ingen anden kendt befolkningsgruppe – fortidig eller nutidig – er genetisk tættere knyttet til Chaco Canyon end nulevende og gamle medlemmer af Picuris Pueblo.
“Ancient DNA gavner arkæologien, fordi det afslører detaljer, som fund alene ikke kan give,” siger David Meltzer, professor i forhistorisk arkæologi ved SMU, Texas. “Vi får indsigt i migrationsmønstre, diæter, kontakt mellem grupper og sygdomshistorie. Det er et kraftfuldt redskab, der besvarer spørgsmål, vi før ikke kunne stille,” siger han.
Mens mundtlige traditioner fra Picuris og andre oprindelige befolkningsgrupper ofte henviser til Chaco Canyon som en del af deres historie, har det været genstand for akademisk debat. På trods af at Picuris er en af de ældste samfund i Nordamerika, er deres historie præget af store huller grundet historisk marginalisering, tab af landområder og kolonial undertrykkelse.
“I århundreder har oprindelige samfund brugt traditionel viden til at bevare deres landområder og kulturer,” siger Picuris Pueblos guvernør Craig Quanchello.
“Ved at bruge DNA-analyse til at kortlægge vores folks forbindelse til hellige steder og vandressourcer, styrker vi både vores juridiske krav og bevarer vores kulturarv,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Henriette Maria Meier-Jensen
Kommunikationsmedarbejder for Eske Willerslev
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum