SDU-forskere er med til at sikre god rapportering af forskning

Rapportering er at beskrive, hvad man gør og hvorfor. For at man kan stole på forskningen, er det nødvendigt at redegøre for, hvad man har gjort, hvad man har fundet og hvordan forsøget blev gennemført i praksis. Her kommer vejledningerne ind i billedet som forskernes tjeklister.

-Rapporteringsvejledningerne for protokoller og randomiserede forsøg er vigtige, fordi de er med til at sikre, at forsøgene kan læses og forstås af brugerne – det vil blandt andet være de klinikere, som bruger forskningen til at give patienterne den bedst mulige behandling, forklarer Asbjørn Hróbjartsson, professor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet og uddyber:

-Vejledningerne er med til at gøre sløret mellem forskningen og anvendelsen af forskningen så gennemsigtigt som muligt.

Nu udkommer de opdaterede vejledninger til god afrapportering af protokoller (SPIRIT 2025) og gennemførte randomiserede kliniske forsøg (CONSORT 2025). Forskerne kan bruge dem til at sikre, at deres forsøg og præsentation af resultaterne er så fyldestgørende og klart beskrevet som muligt.

CONSORT bliver betragtet som en af de ti største milepæle inden for forskning på sundhedsområdet, og denne opdatering er så væsentlig, at de mest anerkendte medicinske tidsskifter er gået sammen om at udgive simultant. De opdaterede vejledninger udgives i BMJ, JAMA, Lancet, Nature Medicine og PLOS Medicine.

God forskning er systematisk og gennemtænkt

Forskerne skal sikre, at forsøget er systematisk og gennemtænkt. Det betyder blandt andet, at der skal være en protokol – en slags opskrift på, hvordan man vil udføre sit forsøg. Det er også med til at sikre, at hvis andre forskere laver det samme forsøg, så får de sammenlignelige resultater.

Når forsøget er færdigt, så skal forskerne ærligt og tydeligt fortælle hvad de har gjort, hvordan de har gjort det og hvad de har fundet ud af. Den afrapportering sker i et videnskabeligt tidsskrift, hvor andre forskere vurderer, om forsøget er lavet ordentligt.

-Vi har kigget baglæns for at se, hvad der ligger af referencer, kritikpunkter og vurderinger af SPIRIT og CONSORT gennem de seneste ti år samt forslag i litteraturen. Det er brugt til at opdatere dem, så de fortsat bygger på nyeste og bedste viden på området, forklarer Lasse Østengaard, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut:

-Vi har med denne opdatering også set på de to rapporteringsvejledninger i sammenhæng, så de i højere grad taler sammen. Det vil sige, at vi viderefører elementerne fra protokollerne til afrapporteringen, så det bliver nemmere at kvalitetsvurdere det fulde forskningsarbejde.

Om opdateringen

Opdatering af vejledningerne sker for at medtage nyeste viden og metoder. For eksempel er der en øget involvering af patienter og pårørende i forskning, og der sker en hastig udvikling i deling af data. Brugen og håndteringen af det bliver nu beskrevet i de opdaterede vejledninger.

SPIRIT og CONSORT er udarbejdet på baggrund af litteratur på området, nyeste viden, samt en ekspertgruppe af de forskere, som ved mest om forskningsmetoder. SDU har været godt repræsenteret i udarbejdelsen af både SPIRIT og CONSORT.

Asbjørn Hróbjartsson er med i projektets styringsgruppe og en bærende kraft på SPIRIT 2025. Derudover har Camilla Hansen Nejstgaard, Lektor ved Klinisk Institut og Lasse Østengaard, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut bidraget med artikler, som understøtter opdateringen.

Faktabokse:

Protokol

En protokol kan beskrives som forsøgets opskrift. Protokollen beskriver, hvordan forsøget skal udføres, og er med til at sikre, at tingene bliver gjort korrekt, sikkert og på samme måde hver gang. Det er med til at sikre troværdigheden bag forskningen, og at andre kan gentage forsøget på samme måde for eksempel med flere patienter.

SPIRIT er et tjeklisteværktøj for afrapportering af protokoller.

Randomiseret klinisk forsøg

Et randomiseret klinisk eller kontrolleret forsøg er en videnskabelig metode til at teste om en behandling virker.

”Klinisk” dækker over, at forsøget foregår i klinisk sammenhæng, altså med patienter og behandling, mens ”randomisering” dækker over ”tilfældig fordeling” – typisk lodtrækning. Det gør det muligt at følge to ens grupper af patienter, som tilbydes to forskellige behandlinger, for eksempel en ny behandling og en standardbehandling, og sammenligne resultaterne.

Randomiserede kliniske forsøg betragtes som den mest pålidelige måde at finde ud af, om en medicin, behandling eller indsats rent faktisk gør en forskel.

CONSORT er et tjekliste-værktøj for afrapportering af randomiserede kliniske forsøg.

Afrapportering

Afrapportering betyder at fremlægge og dokumentere forsøgets resultater. Det handler om at vise:

• Hvad man har gjort
• Hvad man har fundet
• Hvordan forsøget blev gennemført i praksis

Afrapportering af klinisk randomiserede forsøg sker typisk ved publicering med peer review i videnskabelige tidsskrifter. Peer review betyder, at andre forskere læser og vurderer arbejdet før det bliver udgivet. De vurderer om forskningen er udført ordentligt, om resultaterne er troværdige og om konklusionerne giver mening.