Gammel Vordingborgvej får ny asfalt ved Stensved
30.4.2025 14:06:31 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på Gammel Vordingborgvej mellem Stensved og Langebæk. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.

Fra mandag den 5. maj og frem til fredag den 30. maj bliver der udført vejarbejde på en 4,2 kilometer lang strækning af Rute 59 Gammel Vordingborgvej. De 4,2 kilometer strækker sig fra Pilegårdsvej i Stensved og igennem Langebæk frem til det østlige byskilt.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave bliver at fjerne den gamle asfalt, så der er plads til at foretage reparationer af den underliggende belægning.
Herefter skal der udlægges ny asfalt, og som afslutning skal kørebanen have nye vejstriber samt grusregulering langs rabatterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet vil foregå som aften- og natarbejde på hverdage mellem klokken 21.00 og 5.00. Desuden i weekenderne den 10. og 11. maj samt 17. og 18. maj mellem klokken 21.00 og 8.00.
Vejarbejdet betyder, at der bliver spærret for gennemkørende trafik på strækningen i aften- og nattetimerne. Der vil i stedet være skiltet med omkørsel, mens der arbejdes.
Beboere, hjemmepleje og beredskab kan med forsigtighed og efter entreprenørens anvisninger køre på strækningen.
I dagtimerne vil strækningen være åben for trafik. Mens der køres på affræset overflade, og afstribning mangler, vil hastigheden dog være nedsat til 70 km/t. Trafikanter må forvente lidt længere rejsetid i forbindelse med omkørsel og nedsat hastighed.
Cyklister og fodgængere kan frit benytte cykel- og fællesstierne langs Gammel Vordingborgvej. Dog skal man være særligt opmærksom, da arbejdet udføres tæt på stierne.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Felix PoulsenEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 31fpo2@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum