Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn
9.9.2026 09:45:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.

Danish Air Show på Flyvestation Aalborg forventes at tiltrække mange besøgende, og det vil kunne mærkes på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum i den kommende weekend.
Trafikanter skal derfor være forberedt på tæt trafik, omkørsler og forlænget rejsetid fra fredag 11. september til søndag 13. september. De største trafikale gener ventes om søndagen, hvor arrangørerne forventer op mod 125.000 gæster til arrangementet.
Det store antal besøgende vil lægge et massivt pres på vejnettet i området hele dagen, og trafikken vil i forbindelse med arrangementet blive ledt ad særlige ruter.
Vejdirektoratet opfordrer gæster til Danish Air Show, flyrejsende til og fra Aalborg Lufthavn og øvrige trafikanter i det nordjyske til at sætte ekstra tid af til deres og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
Til besøgende på Danish Air Show:
- Sluk GPS’en og følg de gule skilte med teksten ”Airshow”
- Kør hjemmefra i god tid og forvent tæt trafik – Vejdirektoratet forventer, at der vil være ekstra rejsetid hele søndag, men med størst risiko for kødannelser søndag morgen mellem kl. 7.00 og 10.00 og søndag eftermiddag mellem kl. 15.00 og 17.00
- Overvej om det er muligt at cykle, da det vil være den hurtigste transportform
- Tjek den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk, før du kører
- Lyt til P4 Trafik, mens du kører
Til øvrige trafikanter:
- Sæt ekstra tid af til turen og vær forberedt på kø særligt om søndagen, hvor der er størst risiko for kødannelser i perioderne kl. 7.00-10.00 og kl. 15.00-17.00. Følg skiltene i området
- Tjek Trafikinfo.dk før afgang og hold dig opdateret via P4 Trafik
Til flyrejsende i Aalborg Lufthavn:
- Sæt ekstra tid af til turen ud til lufthavnen
- Følg information fra lufthavnen
Til rejsende med kollektiv trafik:
- Der vil være omlægninger af busruter i området
- Tjek Rejseplanen og Midttrafiks hjemmeside
På Vejdirektoratets trafikkort kan trafikanter altid følge den aktuelle trafiksituation på statsvejene og finde information om vejarbejder, restriktioner og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kryds i Randers spærres fire aftener og nætter7.10.2026 13:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 19. oktober til fredag den 23. oktober bliver krydset Mariagervej/Ringboulevarden i Randers spærret i aften- og nattetimerne. Spærringen gælder kl. 18.00-06.00, mens krydset er åbent i dagtimerne.
Tilkørsel 62 Kolding Ø er spærret i 20 dage7.10.2026 10:20:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 12. oktober til den 31. oktober vil tilkørslen til Sønderjyske Motorvej ved 62 Kolding Ø være spærret i sydgående retning mod Esbjerg og Flensborg. Trafikanter henvises til tilkørslen ved 63 Bramdrupdam.
Travle rejsedage venter i efterårsferien7.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere tager fredag og lørdag hul på efterårsferien med kurs mod sommerhus, familiebesøg og feriedestinationer. Det kan give tæt trafik og risiko for forlænget rejsetid på de store veje. På E45 skal trafikanter samtidig være opmærksomme på vejarbejdet på Vejlefjordbroen.
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra begyndelsen af oktober2.10.2026 09:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard forud for anlæggelsen af Marselistunnelen fortsætter med mindre forbedring for trafikanterne.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang lørdag aften2.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aften den 3. oktober kl. 20 går Vejdirektoratet i gang med at udskifte fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet står på over den kommende måned, og kommer til at genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum