Vejdirektoratet

Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag

8.9.2026 14:29:29 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.

Vejdirektoratet forventer at være færdige med udbygningen af Motorvejkryds Aarhus N i november.
Vejdirektoratet forventer at være færdige med udbygningen af Motorvejkryds Aarhus N i november. Foto: Aerodan/Vejdirektoratet, april 2026

I de seneste uger har trafikanter været ude på nogle lange omkørsler ved Aarhus N.  

Torsdag morgen fjerner Vejdirektoratet så for spærringer af tilkørslen til Aalborg fra både Djurslandsmotorvejen og Århusvej. Fra samme morgen vil der igen være to spor i nordgående retning på E45 forbi Motorvejskryds Aarhus N. 

Til stor lettelse for mange pendlere.   

Herefter fortsætter arbejdet primært om aftenen og natten, indtil udbygningen af motorvejskrydset forventes afsluttet i november.  

Skiftende spærringer ved Aarhus N  

Flere steder i motorvejskrydset mangler Vejdirektoratet fortsat at lægge det sidste lag asfalt, inden alle spor kan tages i brug, og hastigheden igen kan sættes op.   

Fra mandag den 14. september og de følgende måneder vil flere af til- og frakørslerne ved Aarhus N være spærret på skift, men denne gang i aften- og nattetimerne fra klokken 18.30 til 05.30.  

I samme periode vil der nogle aftener og nætter kun være et spor i hver retning på motorvejen forbi Motorvejskryds Aarhus N.  

I området skiltes med de enkelte spærringsperioder og med omkørsel via enten Tilst eller Hadsten. 

Da der nogle steder skal fræses gammel asfalt af, inden den nye bliver lagt, vil trafikanterne i nogle perioder opleve at køre på en ujævn asfalt.  

Århusvej spærret i tre nætter 

Vejdirektoratet lægger også sidste hånd på udvidelsen af Århusvej, der forbinder Søften og Aarhus.  

Her skal der ligeledes lægges slidslag, hvilket blandt andet betyder en midlertidig spærring af vejen i aften- og nattetimerne.  

Det vil foregå over tre nætter i løbet af oktober med omkørsel via Trige.  

Der vil blive skiltet med periode og omkørsel.  

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye