Nye tal: Region Syddanmark har flest skader efter skybrud i 2024
11.4.2025 11:12:16 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
2023 var det vådeste år nogensinde, og 2024 følger lige efter. Nu viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, at Region Syddanmark indtager en tvivlsom førsteplads blandt alle regioner i antal skybrudsskader.

Selv om 2024 var mindre vådt end 2023, og danskerne derfor generelt havde færre skader efter skybrud, holder én region et meget højt niveau i antallet af skybrudsskader: Region Syddanmark.
Med 5.387 anmeldte skybrudsskader tager regionen den tvivlsomme førsteplads, med Esbjerg Kommune til at trække niveauet op.
- Foråret 2025 har indtil videre været tørt og rart, og så glemmer man nemt, at både 2023 og 2024 har været år med rigtig meget nedbør og vildt vejr. Men Det gør man nok ikke i f.eks. Esbjerg, hvor borgerne har været hårdt ramt igen og igen af oversvømmede hjem og ødelagte værdier, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
Esbjerg blev ifølge DMI ramt af fem skybrud i 2024, og i alt 1.249 mm nedbør. Det medførte 1.468 anmeldte skader - eller næsten en firedobling i anmeldte skybrudsskader i forhold til 2023.
Også Vejle og Kolding har været hårdt ramt, og antallet af anmeldte skybrudsskader i de to kommuner på hhv. 634 og 423 er næsten dobbelt op set i forhold til 2023.
- Nogle kommuner er er hårdere ramt end andre, og der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne vil tage til de kommende år. Det samme vil skaderne på tusindvis af boliger, hvis ikke vi klimasikrer Danmark. Og det haster. Ansvaret ligger hos både stat, kommuner og borgere, siger Pia Holm Steffensen.
F&P har tidligere lanceret en rapport fra DTU, der viser, at Danmark står overfor skader på over 400 milliarder de kommende 100 år, hvis ikke vi investerer massivt i klimatilpasning, hvis ikke der investeres i klimatilpasning.
- Regeringen har for nylig givet de kommunale vandselskaber lov til at klimasikre danske hjem mod opstigende grundvand for 60 mia. kroner – og det er en god begyndelse. Men der er brug for meget mere. Ingen kommune eller borger kan løfte ansvaret selv, og vi opfordrer indtrængende regering og Folketinget til at investere massivt i klimasikring og fokusere på at få løst nogen af de regulatoriske benspænd, som står i vejen for at komme i gang med at klimasikre Danmark. Forsikringsbranchen er klar til at bidrage med forslag, dialog og samarbejde, siger Pia Holm Steffensen.
Antallet af skybrudsskader i 2024 er 15.378 for hele landet – og der er dermed tale om et fald siden det rekordvåde 2023, hvor der blev anmeldt 23.308 skader efter skybrud.
Antallet er dog stadig på næsthøjeste niveau i 10 år.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Vedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Trepartsforhandlinger om nyt velfærdsforlig er den helt rigtige vej at gå2.6.2026 16:14:28 CEST | Pressemeddelelse
Den nye firkløverregering har dag fremlagt et regeringsgrundlag med mange roser og enkelte tidsler. I F&P hilser forsikrings- og pensionsbranchen den nye regering velkommen og glæder sig til samarbejde om bedre forebyggelse, færre byrder på erhvervslivet og fremtidssikring af pensionssystemet. Til gengæld opfordrer branchen regeringen til at tage et tiltrængt opgør med særskatten på forsikrings- og pensionsbranchen.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring1.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om sommerferien er i fare pga, brændstofmangel? Om man må tage sit el-løbehjul med til Tyskland? Og om forsikringen dækker revner i soklen på dit hus?
Ny opgørelse: Pensionsbranchen har investeret 260 mia. kroner i vækstsegmentet1.6.2026 10:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsformue er allerede i dag med til at understøtte udviklingen af nye vækstvirksomheder gennem sine investeringer. Men det nye Folketing har en god mulighed for at sætte en klar kurs for, hvordan vi styrker konkurrenceevnen for at fremme europæiske og danske investeringer – herunder også i vækstsegmentet, vurderer brancheforeningen Forsikring & Pension.
F&P: Offentlig-privat samarbejde kan give langt mere velfærdsbyggeri for pengene25.5.2026 07:23:56 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange store offentlige anlægsprojekter ender i forsinkelser og enorme budgetoverskridelser, og det kalder på nytænkning. Det mener forsikrings- og pensionsbranchen, F&P, der foreslår en kommende regering at sikre mere velfærd til aftalt pris og tid gennem en ny model for offentlig-privat samarbejde.
F&P: Sygemeldinger eksploderede under corona-krisen – og forbliver på højt niveau23.5.2026 08:30:11 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes langvarige sygemeldinger eksploderede under COVID-nedlukningen, men tallet er aldrig faldet tilbage på samme lave niveau som før corona. Det viser nye beregninger fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Samtidig viser branchens egne tal, at stadig flere unge får erstatning for tabt erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Bekymrende udvikling, mener F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum