OK får ny presse- og kommunikationschef
Jens Bomholt bliver pr. 1. maj 2025 ny presse- og kommunikationschef i OK. Han kommer med stor erfaring inden for public affairs og skal styrke OK’s strategiske kommunikation og positionering i den offentlige debat

OK har fundet sin nye presse- og kommunikationschef i form af 36-årige Jens Bomholt. Han kommer senest fra en rolle som selvstændig kommunikationsrådgiver og har tidligere været presse- og mediechef i Innovationsfonden. Dertil har han flere års erfaring med politisk kommunikation, blandt andet som pressechef i Skatteministeriet og som rådgiver i Europa-Parlamentet.
Med sin brede erfaring inden for kommunikation skal han sammen med det øvrige kommunikationsteam styrke OK’s eksterne profil og bidrage til den fortsatte udvikling af virksomhedens kommunikationsindsatser.
Direktør for HR, ESG og Kommunikation Stina Bonde udtaler:
”Vi er meget glade for at kunne byde Jens Bomholt velkommen til OK. Hans forståelse for strategisk kommunikation samt erfaring med interessevaretagelse og pressehåndtering bliver et stort aktiv i vores fortsatte arbejde med at styrke OK’s synlighed og position.”
Erfaring med energibranchen
Jens Bomholt har i sin tid som selvstændig rådgiver særligt arbejdet med virksomheder i energibranchen. Nu bringer han sin ekspertise med ind i OK, hvor han ser frem til at tage fat på nye opgaver.
”OK er en ansvarlig og værdibåret virksomhed med stærke rødder og store ambitioner.
Jeg glæder mig til at blive en del af en organisation, der spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling – og som har en stærk tilstedeværelse i danskernes hverdag," siger Jens Bomholt.
Han tiltræder sin nye stilling den 1. maj 2025 og får det ledelsesmæssige ansvar for kommunikationsteamet, der er en del af afdelingen HR, ESG og Kommunikation.
Om Jens Bomholt
Jens Bomholt er cand.public. i analytisk journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med specialisering i pressehåndtering, strategisk kommunikation og public affairs. Han har desuden en bachelor i historie fra Aarhus Universitet.
Tidligt i sin karriere arbejdede han med politisk journalistik på Christiansborg, politisk kommunikation i Bruxelles og har siden opbygget en solid faglig profil inden for PR, omdømmepleje og kommunikationsrådgivning i både offentlige og private organisationer.
Privat er han bosat i Åbyhøj med sin hustru og deres to børn.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 265 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Undgå dyre regninger og bøvl: 3 ting, nye elbilsejere ville ønske, de havde vidst15.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Rekordmange danskere køber elbil, og det er en helt ny verden for de fleste. Her kommer en række tips, som nye elbilsejere ville ønske, de havde hørt, inden de fik elbil.
Der er altid en lynhurtig ladestander inden for 25 km8.7.2025 07:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med elbil har aldrig haft nemmere adgang til opladning, og der er ikke længere grund til bekymring, når batteriet nærmer sig nul. De seneste år har budt på massive investeringer - og alene energiselskabet OK har nu hurtig- eller lynladere inden for 25 kilometer – uanset hvor i landet, du befinder dig.
OK bliver ladepartner til Sol og Strand3.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
Hedebølger og vindstille vejr sender elpriserne i vejret – op over 6 kroner i aften1.7.2025 09:14:21 CEST | Pressemeddelelse
Skynd dig at få sat vasketøjet over eller opladet elbilen. I dag kan det for alvor betale sig at holde øje med elpriserne og planlægge dit forbrug væk fra de dyreste timer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum