Ny teknologi kan give 50% mere grøn gas fra biogasanlæg
Aarhus Universitet har netop modtaget en millionbevilling til at udvikle og bygge en prototype på en ny biogas-teknologi, der gør det muligt at opskalere ganske betragteligt på både eksisterende og nye biogasanlæg: ”Det er mange års forskning, der kommer ud i den virkelige verden.”

Forskere fra Aarhus Universitet er i samarbejde med bl.a. power-to-x-branchen ved at bygge prototypen på en helt ny, skalérbar og modulær teknologi, der kan gøre det lettere at indfri de danske drømme om meget mere CO2-neutral biogas.
Det sker i projektet med det mundrette navn E-CH4 Booster, der netop har modtaget 24,6 millioner kroner i EU-støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling. Og det er resultatet af mange års forskning, hvor Danmark sætter standarden, og som nu skal industrialiseres. Det forklarer lektor Michael Vedel Kofod ved Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi:
”Danmark står i en særlig position, fordi vi har så meget biogas. Med den her teknologi kan vi potentielt gå en fremtid i møde, hvor vi både kan dække vores nuværende gasforbrug, men også producere grøn gas til bæredygtig omstilling af tung transport og shipping.”
Han fortsætter:
”Vi har forsket i det her og modnet teknologien i over 10 år helt fra de første laboratorieforsøg til fuld skala. Nu er teknologien ved at være klar til at komme ud og leve på kommercielle vilkår, hvor den kan skaleres yderligere op. Det er mange års forskning der kommer ud i den virkelige verden, og det er meget motiverende og tilfredsstillende på den måde at se vores ideer og langvarige forskningsindsats modne og nærme sig et stadie, hvor det kan gøre en virkelig forskel.”
Direkte implementering
Teknologien er et slags add-on til nye og eksisterende biogasanlæg og består hovedsageligt af en elektrolyseenhed og en biometaniserings-reaktor, som omdanner CO2, der ellers bliver udledt fra biogasproduktion, til såkaldt e-metan ved hjælp af mikroorganismer og brint produceret fra vedvarende energi.
Resultatet er op til 50 pct. højere gasproduktion.
”Kort fortalt handler det om at bruge grøn energi, når den er billig, til at få endnu mere grøn gas ud af vores biogasproduktion og på den måde slippe for at udlede al den CO2, vi i dag udleder fra biogassen,” siger Thomas Lundgaard, viceinstitutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Teknologien kan implementeres direkte i eksisterende biogas-infrastruktur, og e-metan kan efter raffinering bruges som brændstof eller sendes ind i gasnettet.
At der nu bygges en prototype betyder imidlertid ikke, at forsknings- og udviklingindsatsen er slut, understreger Thomas Lundgaard:
“De store power-to-x-projekter har haft en hård tid pga. høje omkostninger, afhængighed af store infrastrukturinvesteringer med videre. Her står vi imidlertid med en løsning, der har potentiale til - uafhængigt af alt dette - at levere grønne brændstoffer på en meget kortere bane. Den teknologi, der skal ud og leve på det kommercielle marked, kommer til at udfylde en vigtig funktion i fremtidens energisystem, og det kræver, at vi hele tiden arbejder videre med den. Men vi er som universitet super glade for at kunne samarbejde med dygtige danske virksomheder om at få dette til ske – med de muligheder det giver for grøn omstilling, bedre forsyningssikkerhed og jobskabelse.”
Prototypen bliver designet og udviklet i samarbejde med virksomhederne EMS ApS og Pura Futura, og projektet omfatter desuden samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole og Rybners Erhvervsskole.
|
Projekt titel |
E-CH4 Booster |
|
Samlet bevilling |
24,6 mio. kr. fra Fonden for Retfærdig Omstilling |
|
AU’s andel af bevillingen |
8 mio. kr. |
|
Partnere |
Aarhus Universitet, EMS ApS, Pura Futura, Fredericia Maskinmesterskole, Rybners Erhvervsskole. |
|
Andet |
I forbindelse med projektet er fire forskere fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi indgået i et partnerskab med virksomheden Pura Futura og er indtrådt i ejerkredsen. De fire forskere er lektor Michael Vedel Kofod, professor Lars Ottosen, viceinstitutleder Thomas Lundgaard og postdoc Mads Ujarak Sieborg. |
Nøgleord
Kontakter
Lektor Michael Vedel Kofoed
Mail: mvk@bce.au.dk
Tlf.: 93521051
Professor og institutleder Lars Ottosen
Mail: ldmo@bce.au.dk
Tlf.: 51371671
Viceinstitutleder Thomas Lundgaard
Mail: thomas.lundgaard@bce.au.dk
Tlf.: 29163135
Postdoc Mads Ujarak Sieborg
Mail: mus@bce.au.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fagligt grundlag skal ruste borgere og myndigheder til at håndtere ulve i Danmark20.10.2025 13:18:27 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere og myndigheder viden og redskaber til at forstå, dokumentere og håndtere ulves adfærd – både ved naturlig og problematisk adfærd.
Ny professor på AU FOOD: ”Vi skal tage grøntsagerne langt mere alvorligt”9.10.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og 31. oktober giver hun sin tiltrædelsesforelæsning i Agro Food Park for alle interesserede. Professoren er dog langt fra ny på instituttet, hvor hun i mange år har været sektionsleder for forskergruppen Plant, Food and Sustainability og leder for forsøgsstationen AU Auning og har markeret sig som en fagligt stærk forsker og ildsjæl, der kæmper for at få grøntsager højere op i samfundets bevidsthed.
Mini-organer afslører, hvordan livmoderhalsen selv bekæmper infektioner3.10.2025 20:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved hjælp af laboratoriedyrkede mini-organer har forskere fra Aarhus Universitet afsløret, hvordan celler i livmoderhalsen aktivt opdager og bekæmper infektioner. Opdagelsen baner vejen for nye behandlinger mod kønssygdomme og ufrivillig barnløshed.
PFAS i dansk hjortevildt udgør ikke en sundhedsrisiko1.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der har over de senere år vist sig stort indhold af PFAS i ænder fra nogle danske lokaliteter, og derfor har der været stor interesse for, om hjortevildt også har koncentrationer af de farlige PFAS-stoffer, der ligger over de anerkendte grænseværdier.
Nyt forskningsprojekt undersøger, om PFAS fra foder havner i grisekød30.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt projekt skal forskere fra AU Viborg og DTU Fødevareinstituttet undersøge, hvor meget PFAS som optages og ophobes i forskellige væv i grise, og hvad risikoen er for, at de såkaldte evighedskemikalier i sidste ende ender i kød på danskernes tallerkener.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum