Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Åndelig oprustning og karakterdannelse er ikke kun for krisetider
28.4.2025 06:43:01 CEST | Tænketanken Prospekt | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt minder os om, at karakterdannelse og åndelig interesse ikke kun er noget, vi skal finde frem i krisetider – det bør tværtimod være vedvarende omdrejningspunkter i skolens opgave. Vi må ikke kun børste støvet af dannelsen i nødens stund, men løbende udforske dens betydning, rødder og potentiale for fremtidens pædagogik.

I en tid, hvor begreber som åndelig oprustning og karakterdannelse igen har fundet vej til den politiske debat, udgiver Tænketanken Prospekt et nyt notat af seniorrådgiver Thomas Aastrup Rømer. Notatet "Karakterdannelse – skolehistoriske nedslag" viser tydeligt, hvordan karakterdannelse historisk har været en vigtig ledestjerne i skolens formål – særligt i krisetider. Rømer argumenterer dog også for hvorfor, vi i fredelige tider har brug for en personlig pædagogisk dannelse, der rækker dybere end strategier og støjreducerende quickfixes.
”Det er godt, at karakterdannelse igen er på dagsordenen – det vidner om en interesse for moralsk og personlig udvikling. Men det er også trist, at det netop er tidens kriser, der kalder det frem. Spørgsmålet er, om vi husker det, når krisen er ovre? Det bør ikke kun være noget, vi børster støvet af i nødens stund, men noget som vedvarende er en del af den måde, vi tænker skole på,” fastslår seniorrådgiver Thomas Aastrup Rømer.
Det lange seje træk
Notatet trækker linjer fra mellemkrigstidens skolelove og Hal Kochs kritik af autoritær folkeskoleforståelse til Trivselskommissionen og Tesfayes taler. Det understreger, at åndelig og moralsk udvikling ikke blot er en del af de moderne værdikampe, men har dybe rødder i skolepolitikkens filosofiske rødder og dermed også betydning for den didaktiske og pædagogiske indsats i klasseværelset.
“Når jeg vælger at genbesøge karakterdannelsens skolehistorie, er det ikke for at dyrke nostalgien, men for at puste liv i noget vigtigt og vise, at det faktisk rækker fremad. Trivselskommissionen har på en måde fat i den lange ende, når den foreslår, at karakterdannelse bør indskrives i skolens formålsparagraf. Men på den anden side er det risikabelt at åbne for ændringer i formålsparagraffen i disse år, hvor konkurrencestatens ideologi er dominerende. Vi risikerer dermed at karakterdannelse knyttes an til en form for opportunistisk patriotisme, som ser ned på andre folkeslag” konkluderer Thomas Aastrup Rømer.
Nøgleord
Kontakter
Tine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkThomas Aastrup RømerSeniorrådgiver
Tlf:30131320tar@taenketankenprospekt.dkVedhæftede filer
Links
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Hvem passer på naturen i morgen?8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny antologi fra Tænketanken Prospekt sætter fokus på et overset spørgsmål i naturdebatten: Hvordan skaber vi en relation mellem mennesker og den natur, vi ønsker at beskytte?
Folket er forsvundet fra folkestyret – ny bog tager debatten op30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny bog fra Christian Egander Skov, programleder i Tænketanken Prospekt, sætter ord på den voksende afstand mellem borgere og beslutningstagere – og insisterer på, at folkelighed er demokratiets forudsætning.
Ny bog midt i valgkampen sætter den borgerlige kampplads til debat.20.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ekstern konsulent ved Tænketanken Prospekt, Martin Kyed, udgiver debatbog om borgerlighedens idégrundlag – og timingen midt i valgkampen lægger op til en ny samtale om retning, værdier og politisk ansvar.
Tænketanken Prospekt: Hvad er et magtskifte værd uden et borgerligt projekt?5.3.2026 06:32:07 CET | Pressemeddelelse
Ny bog af Martin Kyed stiller et ubehageligt spørgsmål midt i valgkampen: Har borgerlige partier accepteret et socialdemokratisk Danmark – og er de spredte valgløfter blot et surrogat for et samlet borgerligt projekt? Bogen markerer samtidig begyndelsen på et bredere idépolitisk projekt i Tænketanken Prospekt om frihed, ansvar og sammenhængskraft i et moderne demokrati.
Åndelig oprustning er udsolgt21.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Værdidebatten samler: Tænketanken Prospekt melder alt udsolgt til Årskonference 2026 om åndelig oprustning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum