Tænketank: Regeringen har glemt familien i “Børnenes Danmark”

Regeringen vil skabe “Børnenes Danmark”. Den vil investere i daginstitutioner, folkeskoler, fritidstilbud og børns og unges trivsel. Fem milliarder kroner skal varigt løfte området, og regeringen vil blandt andet styrke normeringerne, forbedre skolernes økonomi og sætte ind over for mistrivsel.

Men når regeringen beskriver det sted, hvor børns liv begynder, bliver den langt mere kortfattet.

Familien nævnes blot få gang i det 77 sider lange regeringsgrundlag. Her slår regeringen fast, at familien er rammen om det enkelte barns opvækst. Allerede i den næste sætning flyttes fokus imidlertid til daginstitutionerne og senere til folkeskolen.

Det er bemærkelsesværdigt, lyder det fra Tænketanken Prospekt, der i det nye notat Familien som politisk kampplads har kortlagt de seneste års familiepolitiske debat.

Notatet er skrevet af Max Manøe Bjerregaard og programleder Christian Egander Skov og undersøger blandt andet debatterne om øremærket barsel, afskaffelsen af Store Bededag, arbejdsudbud og faldende fødselstal.

På tværs af debatterne træder et grundlæggende spørgsmål frem: Skal familien først og fremmest indrette sig efter statens og arbejdsmarkedets behov – eller skal politik skabe rammer, der giver familierne tid, frihed og mulighed for at leve det familieliv, de ønsker?

"Det er slående, at regeringen kalder sit projekt “Børnenes Danmark”, men næsten ikke forholder sig til familien som et selvstændigt fællesskab. Familien anerkendes som rammen om barnets opvækst, men derefter handler det næsten udelukkende om de offentlige institutioner omkring barnet. Hvis regeringen virkelig vil skabe Børnenes Danmark, er den nødt til også at spørge, hvilke rammer børnene og deres familier har, når institutionsdøren lukker", siger Max Manøe Bjerregaard, der er medforfatter til notatet.

Familiepolitik er mere end politik for børn
Notatet viser, hvordan familiepolitikken efter i mange år at have levet en relativt stille tilværelse igen er blevet et selvstændigt politisk konfliktfelt.

Debatten om øremærket barsel genoplivede spørgsmålet om familiens autonomi og grænserne for statens indblanding. Afskaffelsen af Store Bededag og den efterfølgende debat om arbejdsudbud satte forholdet mellem arbejdsliv, velfærdsstat og familieliv på dagsordenen. Og de faldende fødselstal har givet familiepolitikken en ny strategisk betydning.

Regeringsgrundlaget viser også, at familien ikke er helt fraværende i regeringens politik. Regeringen vil blandt andet afskaffe loftet over gratis fertilitetsbehandling og indføre en national behandlingsgaranti. Men initiativet placeres som sundhedspolitik, mens den bredere diskussion om de kulturelle, økonomiske og arbejdsmæssige rammer for at stifte og leve i en familie fortsat mangler.

Ifølge notatet er forskellen mellem børnepolitik og familiepolitik væsentlig. Børnepolitik tager udgangspunkt i barnet og de offentlige tilbud omkring det. Familiepolitik rejser også spørgsmål om familiens betydning som fællesskab, forældrenes ansvar, forholdet mellem arbejde og familieliv og grænsen mellem stat og privatsfære.

"Det nye regeringsgrundlag viser meget tydeligt, hvorfor den her samtale er nødvendig. Regeringen har store og relevante ambitioner for børnene, men langt færre ord om familien. Hvis familiepolitikken skal være andet og mere end institutions-, skole- og sundhedspolitik, kræver det, at familien også bliver betragtet som et vigtigt og selvstændigt politisk område", siger Christian Egander Skov.

Familien som politisk kampplads
Af Christian Egander Skov og Max Manøe Bjerregaard, Tænketanken Prospekt

Hurtigt resume: 

• Familiepolitik har gennem de seneste år udviklet sig til en voksende ideologisk kampplads på Christiansborg. • Debatten om øremærket barsel genoplivede den borgerlige diskussion om familiens autonomi og grænserne for statens indblanding i privatlivet. 
  
  
• Diskussionerne om Store Bededag, arbejdsudbud og pligten til velfærdsstaten førte til, at familielivet blev en større politisk prioritet, og at særligt Socialdemokratiet begyndte at formulere en mere aktiv familiepolitisk dagsorden.
  
  
• De faldende fødselsrater har givet familiepolitikken en ny strategisk dimension, hvor ønsket om flere børn og stærkere familier i stigende grad kobles til samfundets langsigtede udvikling.
  
  
• Selvom familiepolitik fortsat udfolder sig forskelligt på tværs af partierne, tyder meget på, at området igen er ved at etablere sig som et selvstændigt og varigt politisk konfliktfelt.