Folket er forsvundet fra folkestyret – ny bog tager debatten op

Forbindelsen er svækket. Mellem dem, der træffer beslutningerne, og dem, de træffes for. Vi stemmer stadig. Institutionerne står stadig. Men noget er forskudt. Noget er gledet længere væk. En ligegyldighed har sneget sig ind.

Den erfaring genkender mange danskere i dag. Og det er netop den, Christian Egander Skov – ph.d. i moderne politisk historie og programleder i Tænketanken Prospekt – tager livtag med i sin nye bog Folkeligt skal alt nu være, der udkommer 1. maj på Gyldendal.

Bogen har allerede inden sin udgivelse høstet betydelig omtale – ikke mindst fordi den placerer sig midt i den aktuelle samtale om danskhed. Samtidig stiller den et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er det egentlig, der holder et folkestyre sammen?

“Bogen er skrevet, før danskhedsdebatten eksploderede. Men måske er det netop pointen: Vi mangler en ærlig samtale om, hvad det er, vi selv står på. Ikke for at trække grænser op – men for at forstå, hvad vi vil bære videre,” siger Christian Egander Skov.

Et demokrati kræver et “vi”

I Folkeligt skal alt nu være argumenterer Christian Egander Skov for, at demokratiet ikke kan reduceres til institutioner og procedurer. Det forudsætter et fællesskab – et “vi” – som både bærer og begrænser magten.

“Vi har gjort demokratiet til teknik og procedurer – men glemt det folk, der skal bære det. Hvis vi ikke tør tale om, hvad der binder os sammen, så ender vi med et folkestyre uden folk,” siger Christian Egander Skov.

De seneste år har samtidig gjort det tydeligt, at historien ikke er slut. Grænser, stat og magt er igen rykket tættere på. Og netop derfor bliver spørgsmålet om folkelighed ikke mindre – men mere – afgørende.

Hos Tænketanken Prospekt er udgivelsen en del af en bredere indsats for at styrke samtalen om demokrati, kultur og fællesskab.

“Christian Egander Skov fremstår som en stemme, der insisterer på, at vi ikke længere kan gemme os i forestillingen om stabilitet og fremskridt som noget givet. Han peger på, at den tid, vi står i, kræver, at vi genopdager, hvem “vi” er, og hvad vi skylder hinanden – ikke som en abstrakt idé, men som noget, der må leves, bæres og tages ansvar for i fællesskab - som folk.

Om bogen

De seneste år har vist, at grænser, stat og magt ikke er forsvundet. Samtidig oplever mange en voksende afstand til politik og beslutninger, der træffes langt fra hverdagen. Vi stemmer, men føler os ikke hørt. Demokratiet består, men forbindelsen til folket er blevet svagere.

Bogen er et forsvar for folkestyret. Den handler om folkelighed som noget, der leves: i fællesskaber, i civilsamfundet og i borgerrollen. Og om hvorfor demokratiet ikke kan overleve uden et “vi”, der både kan bære og begrænse magten.