Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Åndelig oprustning og karakterdannelse er ikke kun for krisetider

I en tid, hvor begreber som åndelig oprustning og karakterdannelse igen har fundet vej til den politiske debat, udgiver Tænketanken Prospekt et nyt notat af seniorrådgiver Thomas Aastrup Rømer. Notatet "Karakterdannelse – skolehistoriske nedslag" viser tydeligt, hvordan karakterdannelse historisk har været en vigtig ledestjerne i skolens formål – særligt i krisetider. Rømer argumenterer dog også for hvorfor, vi i fredelige tider har brug for en personlig pædagogisk dannelse, der rækker dybere end strategier og støjreducerende quickfixes.

 ”Det er godt, at karakterdannelse igen er på dagsordenen – det vidner om en interesse for moralsk og personlig udvikling. Men det er også trist, at det netop er tidens kriser, der kalder det frem. Spørgsmålet er, om vi husker det, når krisen er ovre? Det bør ikke kun være noget, vi børster støvet af i nødens stund, men noget som vedvarende er en del af den måde, vi tænker skole på,” fastslår seniorrådgiver Thomas Aastrup Rømer.

Det lange seje træk
Notatet trækker linjer fra mellemkrigstidens skolelove og Hal Kochs kritik af autoritær folkeskoleforståelse til Trivselskommissionen og Tesfayes taler. Det understreger, at åndelig og moralsk udvikling ikke blot er en del af de moderne værdikampe, men har dybe rødder i skolepolitikkens filosofiske rødder og dermed også betydning for den didaktiske og pædagogiske indsats i klasseværelset. 

 “Når jeg vælger at genbesøge karakterdannelsens skolehistorie, er det ikke for at dyrke nostalgien, men for at puste liv i noget vigtigt og vise, at det faktisk rækker fremad. Trivselskommissionen har på en måde fat i den lange ende, når den foreslår, at karakterdannelse bør indskrives i skolens formålsparagraf. Men på den anden side er det risikabelt at åbne for ændringer i formålsparagraffen i disse år, hvor konkurrencestatens ideologi er dominerende. Vi risikerer dermed at karakterdannelse knyttes an til en form for opportunistisk patriotisme, som ser ned på andre folkeslag” konkluderer Thomas Aastrup Rømer.