Aalborg Universitet

Læger skal kunne henvise til sociale fællesskaber

Del

Et nyt EU-forskningsprojekt undersøger, om sociale henvisninger fra praktiserende læger kan hjælpe sårbare grupper videre til sundhedsfremmende tilbud i lokalsamfundet.

Kan sociale henvisninger fra lægehuse hjælpe mennesker i udsatte positioner ind i sociale fællesskaber i lokalsamfundet? Det undersøger et nyt, internationalt forskningsprojekt.
Kan sociale henvisninger fra lægehuse hjælpe mennesker i udsatte positioner ind i sociale fællesskaber i lokalsamfundet? Det undersøger et nyt, internationalt forskningsprojekt. Colourbox

Ensomhed og manglende sociale netværk. Det er udfordringer, som flere og flere danskere oplever, og de øger sandsynligheden for sygdom.

Lægefællesskabet i Grenå anslår for eksempel, at cirka 30% af deres ugentlige patientbesøg skyldes sociale problemer alene eller i kombination med andre sundhedsudfordringer.

Lægebesøgene presser sundhedsvæsenet, og ofte er lægerne ikke i stand til at gøre noget ved de sociale udfordringer.

Derfor vil et nyt EU-projekt integrere sociale henvisninger i lægehusets praksis og undersøge effekten af, at personer i sårbare positioner bliver hjulpet videre til frivillige sociale foreninger og netværk i lokalsamfundet.

”Det er i de sociale fællesskaber, de kan finde støtte i hverdagen. Opgaven med at hjælpe patienter ind i fællesskaberne vil oftest ligge hos kommunalt ansatte brobyggere, ikke hos lægen selv” siger en af hovedkræfterne bag projektet, professor Sine Agergaard, som er idræts- og sundhedsforsker på AAU.

Fokus på bestemte grupper

Sine Agergaard leder sammen med kolleger på AAU et delprojekt i Social Prescribing Europe-projektet, hvis målgruppe blandt andet er flygtninge og migranter.

Denne gruppe søger ofte læge med sundhedsudfordringer, men også ensomhed og begrænset socialt netværk, blandt andet som følge af sprogvanskeligheder.

Forskernes tese er, at frivillige sociale foreninger og andre fællesskaber i lokalsamfundet kan give adgang til ressourcer og netværk, som i nogen grad kan afhjælpe sociale udfordringer hos udsatte grupper.

”Fællesskaber kan forbedre borgeres sociale tilhørsforhold og livskvalitet. Derfor vil vi undersøge, hvordan sociale henvisninger forløber, og hvilken effekt de har,” siger Sine Agergaard.

Skal prøves af i regionerne

Flere danske kommuner har allerede brobyggere, som kan hjælpe udsatte grupper. Problemet er dog, at de praktiserende læger ikke systematisk henviser til brobyggerne. Der mangler desuden forskning, som undersøger og udvikler sådanne brobygningsforløb.

Men fra forsommeren 2026 vil Sine Agergaard prøve sociale henvisninger af i lægehuse i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Det samme vil ske i ni andre europæiske lande.

Målet er at få lægerne til systematisk at screene patienter for behov for en social henvisning.  

”Vores tese er, at lægen ofte er det første sted, borgere kommer med deres problemer. Griber man borgerne dér, kan man måske hurtigere hjælpe dem videre og undgå, at komplekse sundhedsudfordringer udvikler sig,” siger Sine Agergaard.

En fælles tilgang i EU

Sociale henvisninger er almindelig praksis i Storbritannien. Ifølge britiske undersøgelser søger cirka 20 % af patienterne læge med sociale udfordringer. De henviste personer bor ofte i udsatte boligområder, og nogle af gevinsterne er mindre social isolation og færre lægebesøg.

Sine Agergaard og hendes kolleger trækker på de britiske erfaringer, når de som en del af projektet vil udvikle en fælles manual for sociale henvisninger, der kan bruges på tværs af lande i EU.

Sundhedssystemerne i EU og de ikke-kliniske tilbud i lokalsamfundene varierer fra land til land. Der er dog én væsentlig fællesnævner.

”De fleste EU-lande har mange patienter med behov for sociale henvisninger. Det er et godt fundament for at samarbejde om at udvikle og implementere sociale henvisninger samt undersøge effekten deraf,” siger Sine Agergaard.

Om projektet

  • Projektet Social Prescribing Europe (SP-EU) kører i fem år og ledes af forskere i Berlin.
  • Projektet består af 22 europæiske partnere.
  • Målgrupperne for sociale henvisninger i SP-EU-projektet er flygtninge og migranter, ensomme ældre og LGBT+-personer.
  • AAU-forskerne leder en arbejdspakke, hvor eksisterende manualer for sociale henvisninger bliver tilpasset til projektets tre målgrupper, blandt andet ved hjælp af et litteraturstudie og samskabelse med alle involverede parterne.
  • I 2028/2029 forventer AAU-forskerne som del af det europæiske konsortium at kunne vurdere effekter af sociale henvisninger og deltageres oplevelser.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Prøve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse, men ikke uden at noget sættes i stedet for11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse af fri- og efterskoler der arbejder med prøve- og karakterfrihed viser, at langt hovedparten af eleverne er glade for at gå i skole, motiverede for skolearbejdet og oplever sig selv som fagligt stærke. Men det er langt fra uden udfordringer at fjerne prøver og karakterer. Det kræver nemlig en stærk feedback-kultur at give eleverne en fornemmelse af, hvor de står uden karakterer.

Kulturtilbud forbedrer sårbare unges mentale helbred og får dem i gang med uddannelse eller job9.4.2025 13:02:35 CEST | Pressemeddelelse

En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at projektet 'Kulturvitaminer for Unge' i Aalborg Kommune har forbedret de unges oplevelse af egen mental sundhed og givet dem mod på uddannelse eller arbejde. Hvis man skal lykkes med kulturtilbud til unge, er det vigtigt at have fokus på deres motivation og at skabe sociale fællesskaber for dem, siger forskeren bag undersøgelsen.

Patienter og sundhedspersonale efterlyser ikke-religiøse samtaler om sorg og tab - forsker og chefjordemoder har udviklet filosofisk dialogværktøj7.4.2025 10:34:09 CEST | Pressemeddelelse

Patienter og pårørende har ofte brug for eksistentielle samtaler om meningen med livet, når de oplever spædbarnsdød eller skal forberede sig på at sige farvel til et familiemedlem. Nu har en forsker på Aalborg Universitet sammen med chefjordemoderen fra Aalborg Universitetshospital udviklet et dialogværktøj til dem, som ikke nødvendigvis ønsker at tale med en præst eller psykolog.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye