Unikt arkitekturløb vender tilbage i Aarhus Festuge
Aarhus Arkitekturløb finder for tredje år i træk sted under Aarhus Festuge. Deltagerne kan se frem til at løbe gennem flere af Aarhus' ikoniske bygninger, kendte kulturinstitutioner og nye bydele.

Søndag den 31. august kan man igen opleve Aarhus fra sin smukkeste side, når Aarhus Festuge og Aarhus 1900 Atletik & Løb for tredje år i træk inviterer til Aarhus Arkitekturløb.
Takket være et bredt samarbejde med en række af byens fremtrædende kulturinstitutioner kan Festugen og Aarhus 1900 Atletik og Løb præsentere en unik løbsrute, der tager deltagerne gennem nogle af byens historiske pejlemærker og store seværdigheder.
"Vi er meget spændte og glade for igen i år at kunne invitere til Arkitekturløbet i Aarhus. Det gode samarbejde med Festugen og byens fantastiske kulturinstitutioner, gør det muligt at skabe en løbsoplevelse, man ikke finder andre steder", siger Oskar Mygind Andersen, eventansvarlig og klubudviklingsmedarbejder hos Aarhus 1900 Atletik og løb.
En udforskning af både det gamle og nye Aarhus
Under sidste års Arkitekturløb blev man på løbets 5 og 10 km. ruter sendt gennem så forskellige steder som Aarhus Teater, Badeanstalten Spanien, museet KØN og Aarhus Rådhus.
I tråd med Festugens 60. års jubilæum og temaet 'Aarhus Festuge - Ingen alder' vil årets rute både hylde det gamle og det nye Aarhus.
Festugen og Aarhus 1900 Atletik og Løb kan løfte sløret for, at turen igen går igennem Aarhus Teater og Sct. Pauls Kirke, men også at man som deltager kan se frem til at udforske det nye kulturkvarter ved Sydhavnen.
"Hvor tit bevæger vi os ikke rundt i byen uden at sanse den arkitektur, der omgiver os. Der sker mange spændende ting i udviklingen af Aarhus, men byen rummer også en række historiske bygninger, som vi let overser eller tager for givet. Det, at du skal løbe en rute igennem arkitektur, giver dig en helt anden opmærksomhed på by og rum omkring dig", siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.
Om Aarhus Arkitekturløb 2025
- Aarhus Arkitekturløb er arrangeret af Aarhus Festuge og Aarhus 1900 Atletik & Løb.
- Løbet finder sted søndag den 31. august med start kl. 19.15. Løbet er uden tidtagning.
- Deltagere kan vælge mellem at løbe en hhv. 5 og 10 kilometer rute.
- Den samlede rute præsenteres i starten af august. Billetter kan købes via: https://www.sportstiming.dk/event/15882
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannPresse- og kommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder







Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge åbner programtilmelding til 60-års jubilæum11.4.2025 08:44:58 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan alle i Aarhus og omegn byde ind med arrangementer til Festugens 60-års jubilæumsfejring.
Aarhus Festuge afslører tema for 60-års jubilæum11.9.2024 09:59:20 CEST | Pressemeddelelse
60 år er "ingen alder".
Festugen gik unormalt godt8.9.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus har sjældent summet så meget som til årets Festuge.
Aarhus Festuge fejrer på lørdag byens mangfoldige fællesskaber5.9.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukrainske fællesskaber, senior- og børneforeninger og Aarhus Fremad-fans er en del af Festugens store komSAMMEN, der på lørdag finder sted for tredje år i træk.
Aarhus Festuge vil udforske stort grønt potentiale4.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets Festuge tager de første vigtige skridt i ny bæredygtig målsætning, der skal komme den grønne omstilling i Aarhus til gode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum