Festugen gik unormalt godt
8.9.2024 14:00:00 CEST | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse
Aarhus har sjældent summet så meget som til årets Festuge.

Årets Festuge har på mange måder været en udgave "Udenfor normen" – og ikke kun på grund årets omtalte undertema.
I lige så høj grad fordi aktiviteten i byens gader, parker og pladser har været exceptionelt stor og problemerne få. Det gode vejr har uden tvivl spillet en rolle. Men stor deltagelse og en Bypark, hvor det alle tider på dagen vrimlede med mennesker, vidner også om et program, der har samlet på tværs af alder og baggrund.
"Mere end nogensinde før har vi – bl.a. via open calls – inviteret byens mange borgere og aktører til at være med til at lave Festuge. Det har været helt forrygende at se så mange aktører, der har budt sig til med aktiviteter og noget på hjerte. Nærmest uanset, hvornår man har bevæget sig rundt i Festugen, har alt summet af liv og leben, og vi er meget taknemmelige; Aarhus og aarhusianerne kan noget helt særligt i Festugen", siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.

"Mangfolkeligt"
Forud for Aarhus Festuge 2024 skabte årets undertema 'Udenfor normen' nogle steder bange anelser. Ville programmet blive "for woke" og ekskluderende? Temaets refleksioner over vores forhold til normalitet – og hvorfor noget eller nogen afviger fra normalen – har sat man set perspektiveret i en lang række af årets arrangementer.
Fra 'Uofficiel Åbning - Dybt i Aarhus' med kunstnere fra Aarhus V, der med deres egne ord er gået "udenom systemet" i vejen til succes, til det Ovartaci-inspirerede værk 'FRI' og festivalen Krop og Kærlighed og deres fokus på henholdsvis mental trivsel og seksuel sundhed for alle aldre.
Alligevel har ét ord overskygget alt, når det handler om Festugeprogrammet og de mange besøgende: Mangfoldighed.
"Visse røster er fra tid til anden fremme med en bekymring for, om en divers Festuge vil være elitær og ekskluderende. Jeg synes, vi med årets Festuge har bevist, at mangfoldighed kan rime på mangfolkelighed", fortæller Rikke Øxner om årets program.

Et jubilæum rundt om hjørnet
Grundlæggende har formlen for i år været den samme som det, der tilbage i 1965 dannede udgangspunkt for at starte en Festuge i Aarhus: At aarhusianerne, deres kulturinstitutioner og foreninger selv var med til at afgøre, hvor stor og bredt anlagt Festugen skulle være.
Bedømt ud for tilslutningen og initiativerne i årets Festuge er det et Aarhus, der vil Festugen, hvilket lover godt for 60. års jubilæumsfesten rundt om hjørnet.
Årets Festuge slutter officielt i nat kl. 01.00, når lysene slukkes for årets Lysfest.
Aarhus Festuge 2025 finder sted den 29. august - 7. september.
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannPresse- og kommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder



















Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge begynder med musik, fylder byen med liv og slutter under stjernerne25.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 28. august begynder Aarhus Festuge. I ti dage bliver byen fyldt med kunst, musik, scenekunst og fællesskaber – fra internationale gadeteaterforestillinger og koncerter til kunstoplevelser under jorden, i parker og på byens pladser. Og når Festugen slutter, slukker Aarhus lyset og tænder for stjernerne.
Få presseakkreditering til Aarhus Festuge20.8.2026 09:29:28 CEST | Presseinvitation
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2026. Kære presse Årets Festuge står for døren med ti dage fra den 28. august til 6. september, fyldt med fantastisk liv og en masse gratis kulturarrangementer i hele Aarhus. Se årets highlights Enkelte af vores arrangementer kræver imidlertid akkreditering – og vi vil selvfølgelig gerne sikre, at I får mulighed for at dække arrangementerne. Derfor følger her information om anmelderbilletter og fotoakkreditering til Aarhus Festuge 2026.
Hele Aarhus Fejrer – én dag hvor Aarhus midtby bliver til et fælles festområde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september inviterer Aarhus Festuge hele byen med til en dag fyldt med fællesskab og aktiviteter under overskriften Hele Aarhus Fejrer. Midtbyens gader, torve og pladser fyldes med parader og pop up-aktiviteter skabt af lokale foreninger, kulturaktører og ildsjæle.
Aarhus Festuge skruer markant op for gadeteater i 20267.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører danner Aarhus rammen om alt fra luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og overraskende oplevelser i byrummet under Aarhus Festuge 2026.
Aarhus slukker lyset og tænder for stjernerne30.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationalt kunstværk samler byen under nattehimlen i Aarhus Festuge 2026 Søndag den 6. september 2026 kulminerer Aarhus Festuge med en spektakulær og poetisk fællesoplevelse, når tusindvis af aarhusianere samles om kunstværket Seeing Stars af den internationalt anerkendte hollandske kunstner Daan Roosegaarde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum