Aarhus Festuge

Aarhus Festuge vil udforske stort grønt potentiale

Del

Årets Festuge tager de første vigtige skridt i ny bæredygtig målsætning, der skal komme den grønne omstilling i Aarhus til gode.

Fremover skal man i endnu højere grad kunne se Festugens grønne profil i form af miljø- og klimabevidste initiativer i både produktion og i arrangementer rundt i byrummet.
Fremover skal man i endnu højere grad kunne se Festugens grønne profil i form af miljø- og klimabevidste initiativer i både produktion og i arrangementer rundt i byrummet. Fotokreditering: Malte Bülow.

Aarhus Festuge har gennem tiden været en anledning til at afspærre veje og eksperimentere med nye tiltag i Aarhus. Med godt en million besøgende er Festugen en af Nordens største kulturbegivenheder og udmærker sig ved at være skabt i samarbejde med borgere, institutioner og virksomheder i og uden for Aarhus. 

Årets Festuge ligner på mange måder sig selv og så alligevel ikke helt. Til Festugen 2024 ser man nemlig de første spirrer i en ny grøn målsætning.

"De ti Festugedage skal fremover i endnu højere grad bruges til at afprøve og udbrede miljø- og klimabevidste initiativer, der kan have en vedvarende effekt for den grønne omstilling på tværs af kultur, erhverv, uddannelsesinstitutioner og borgere i Aarhus", fortæller Alexander Nitze, producent for Aarhus Festuge og en del af det bæredygtige udvalg, om Festugens nye grønne målsætning.

Miljøforkæmpende samuraier og genbrugskopper
I årets Festugeprogram finder man aktiviteter med fokus på biodiversitet, levedygtigt landbrug, fossilfri fremtid og tiny living, mens de mindste har kunnet møde miljøforkæmpende samuraier og opleve danseforestillinger om plastikaffald i verdenshavene.

null
Under Festugen får man ved de største pladser og beværtninger udleveret Reuseable-genbrugskopper. Genbrugskopperne og de dertilhørende automater er en del af en treårig bæredygtig satsning fra Aarhus Kommune. Fotokreditering: Malte Bülow

Et af initiativer, som for alvor peger ind i Festugens grønne målsætning, har at gøre med de genbrugskopper og det såkaldte Reusable-pantsystem, som Aarhus Kommune rullede ud i starten af året.

Til Festugen skal genbrugskopperne for alvor stå sin prøve, da man har placeret pantsystemet på de mest aktivitetsrige pladser og telte. Et af disse steder er ved Klostertorv, hvor festivalen GADEFEST over weekenden samlede et væld af mennesker til deres koncerter og festlige aktiviteter.

"Det er gået langt bedre, end vi turde håbe på. Dem, der ikke kendte konceptet i forvejen har været nysgerrige på at lære det. Der er langt mindre skrald og langt mindre oprydning i forhold til normalt, når vi afholder koncerter og festivaler med plastikkopper", siger Yasmin Branco, barchef hos Aarhus Volume, der er arrangører af GADEFEST på Klostertorv.

Efter årets Festuge er planen, at man med hjælp fra det bæredygtige konsulentbureau Erbøll & Hansen skal færdigudvikle den nye strategi for miljø- og klimaindsatser, som kan være med til at gøre Festugens 60. års jubilæum i 2025 endnu grønnere.

Info

  • Under Festugen er Reusable-pantsystemet sat op ved: Pustervig Torv, Kloster Torv, i Mølleparken, i Rådhusparken og i Ridehuset.

  • Blandt andre af Festugens grønne indsatser kan nævnes Grøn strøm fra NRGi, samarbejde med delebilstjenesten Green Mobility, fortrinsvis vegetarisk mad til ansatte og frivillige og en kraftig nedskalering af fysisk materiale, heriblandt det fysiske program.
  • I forbindelse med de to britiske danseforestillinger 'Fault Lines' og 'Plastic Paradiso' har Aarhus Festuge indgået et internationalt samarbejde for at udforske en turnémodel med fokus på miljøansvar. Læs presseomtale.
  • Læs mere om Reuseable-systemet og hvor man kan pante hele året i Aarhus på reuseable.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fremover skal man i endnu højere grad kunne se Festugens grønne profil i form af miljø- og klimabevidste initiativer i både produktion og i arrangementer rundt i byrummet.
Fremover skal man i endnu højere grad kunne se Festugens grønne profil i form af miljø- og klimabevidste initiativer i både produktion og i arrangementer rundt i byrummet.
Fotokreditering: Malte Bülow.
Download
Under Festugen får man ved de største pladser og beværtninger udleveret Reuseable-genbrugskopper. Genbrugskopperne og de dertilhørende automater er en del af en treårig bæredygtig satsning fra Aarhus Kommune.

Fotografkreditering: Malte Bülow
Download
I Festugens Bypark kan man hver dag finde talks og aktiviteter, der tematiserer alt fra biodiversitet og levedygtigt landbrug til fossilfri fremtid og tiny living.

Fotokreditering: Moment Studio.
Download

Om Aarhus Festuge

Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye